Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Ve oprørerne!
    Esajas’ profeti — et lys for alle mennesker (Bind 1)
    • 1. Hvilken frygtelig fejltagelse begik Jeroboam?

      DA JEHOVAS pagtsfolk blev delt i to riger, blev det nordlige rige, tistammeriget, underlagt Jeroboam. Den nye konge var en dygtig og energisk regent, men han manglede sand tro på Jehova. Derfor begik han en frygtelig fejltagelse der blev til skade for hele det nordlige rige og til sidst førte til dets undergang. Ifølge Moseloven skulle israelitterne tre gange om året rejse op til templet i Jerusalem, som lå i det sydlige rige, Juda. (5 Mosebog 16:16) Jeroboam, der var bange for at sådanne regelmæssige rejser skulle få hans undersåtter til at tænke på igen at blive forenet med deres brødre mod syd, „lavede to guldkalve og sagde til folket: ’Det er for meget for jer at tage op til Jerusalem. Se, Israel, det er din Gud som førte dig op fra Ægyptens land.’ Derpå opstillede han den ene i Betel, og den anden satte han i Dan.“ — 1 Kongebog 12:28, 29.

      2, 3. Hvilke følger fik Jeroboams fejltagelse for Israel?

      2 En tid så det ud til at Jeroboams plan skulle lykkes. Folket holdt lidt efter lidt op med at rejse til Jerusalem og begyndte at dyrke de to kalve. (1 Kongebog 12:30) Imidlertid førte dette religiøse frafald til tistammerigets fordærv. Selv Jehu, som havde vist stor nidkærhed for at udrydde ba’alsdyrkelsen i Israel, holdt ikke op med at bøje sig for guldkalvene. (2 Kongebog 10:28, 29) Hvad andet førte Jeroboams tragiske beslutning til? Politisk ustabilitet og lidelser for folket.

      3 På grund af Jeroboams frafald sagde Jehova at hans slægt ikke ville bevare kongemagten i landet. Desuden ville det med tiden blive til ulykke for det nordlige rige. (1 Kongebog 14:14, 15) Jehovas ord gik i opfyldelse. Syv af Israels konger regerede i to år eller mindre endnu — nogle blot i få dage. Én konge begik selvmord, og seks blev snigmyrdet af ærgerrige mænd som derefter bemægtigede sig tronen. Især efter Jeroboam II’s regering, der endte omkring 804 f.v.t. mens Uzzija var konge i Juda, var Israel præget af uro, vold og snigmord. Det er på denne baggrund at Jehova gennem Esajas sender en direkte advarsel, „et ord“, til det nordlige rige. „Der var et ord som Jehova sendte imod Jakob, og det faldt på Israel.“ — Esajas 9:8.a

  • Ve oprørerne!
    Esajas’ profeti — et lys for alle mennesker (Bind 1)
    • a Esajas 9:8–10:4 består af fire strofer (afsnit af en rytmisk passage), som hver ender med det ildevarslende omkvæd: „Trods alt dette har hans vrede ikke vendt sig, og hans hånd er stadig rakt ud.“ (Esajas 9:12, 17, 21; 10:4) Dette stilistiske virkemiddel binder Esajas 9:8–10:4 sammen til en enhed, ét „ord“. (Esajas 9:8) Læg også mærke til at Jehovas hånd er „rakt ud“, ikke til forsoning, men for at dømme. — Esajas 9:13.

Danske publikationer (1950-2026)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del