Vers 22 i kapitel 10 advarer om en kommende „udslettelse“ der er truffet afgørelse om. Denne udslettelse vil være retfærdig fordi et oprørsk folk får den straf det fortjener. Af en nation der er så talrig som „sandskornene ved havet“, vil kun en rest vende tilbage.

Vers 22 i kapitel 10 advarer om en kommende „udslettelse“ der er truffet afgørelse om. Denne udslettelse vil være retfærdig fordi et oprørsk folk får den straf det fortjener. Af en nation der er så talrig som „sandskornene ved havet“, vil kun en rest vende tilbage. Vers 23 advarer om at den kommende udslettelse vil berøre hele landet. Jerusalem vil ikke blive skånet denne gang.

Disse vers beskriver udmærket hvad der skete i 607 f.v.t. da Jehova brugte den babyloniske verdensmagt som sin „kæp“. Hele landet, også Jerusalem, bukkede under for den indtrængende fjende. Jøderne blev ført til Babylon, hvor de var i fangenskab i 70 år. Derefter vendte nogle — om end kun „en rest“ — tilbage for at genoprette den sande tilbedelse i Jerusalem.

Profetien i Esajas 10:20-23 fik endnu en opfyldelse i det første århundrede, som det fremgår af Romerbrevet 9:27, 28. (Jævnfør Esajas 1:9; Romerbrevet 9:29.) Paulus forklarer at en „rest“ af jøder i åndelig forstand ’vendte tilbage’ til Jehova i det første århundrede. Det skete ved at et lille antal trofaste jøder blev disciple af Jesus Kristus og begyndte at tilbede Jehova „i ånd og sandhed“. (Johannes 4:24)