Fornuftløse dyr ved bedre

 5. På hvilken måde viser en okse og et æsel, i modsætning til Israel, en form for trofasthed?

⁵ Gennem Esajas siger Jehova: „En okse kender sin køber, og et æsel sin ejers krybbe; Israel, derimod, kender intet, mit eget folk opfører sig ikke forstandigt.“ (Esajas 1:3)a Oksen og æselet er trækdyr som Mellemøstens folk var godt kendt med. Judæerne kunne derfor ikke benægte at selv disse husdyr viste en form for trofasthed, at de havde en klar bevidsthed om at de tilhørte en herre. I den forbindelse er det interessant hvad en bibelforsker blev vidne til ved dagens slutning i en by i Mellemøsten. Han fortæller: „Aldrig så snart var flokken af kvæg kommet inden for byens mure før den begyndte at spredes. Hver okse var fuldstændig klar over hvem dens ejer var, og kendte vejen til hans hus; den fór heller ikke på noget tidspunkt vild i labyrinten af snævre og krogede gyder. Og æselet gik lige til døren og hen til ’sin herres krybbe’.“

 6. Hvordan har judæerne ikke opført sig forstandigt?

⁶ Da et sådant syn sikkert var ganske almindeligt på Esajas’ tid, er det helt klart hvad Jehova mente: Hvis selv fornuftløse dyr kendte deres herre og deres herres krybbe, hvilken undskyldning havde da judæerne for at have forladt Jehova? De havde ’ikke opført sig forstandigt’. Det var som om de ikke havde gjort sig klart at deres fremgang og velstand, ja, hele deres eksistens, afhang af Jehova. At Jehova stadig kalder judæerne for „mit eget folk“, er derfor et tydeligt vidnesbyrd om hans barmhjertighed.

 7. På hvilke måder kan vi vise at vi værdsætter det Jehova gør for os?

⁷ Vi skulle aldrig ønske at handle så uforstandigt at vi ikke viste værdsættelse af det Jehova gør for os. Vi skulle efterligne salmisten David som sagde: „Jeg vil prise dig, Jehova, af hele mit hjerte; jeg vil forkynde alle dine underfulde gerninger.“ (Salme 9:1) Det tilskyndes vi til ved stadig at øge vores kundskab om Jehova, for Bibelen siger at „kundskab om den Allerhelligste er forstand“. (Ordsprogene 9:10) Når vi hver dag tænker over de velsignelser der kommer fra Jehova, vil det hjælpe os til at være taknemmelige og til ikke at tage vor himmelske Fader som en selvfølge. (Kolossenserne 3:15) „Den der bringer taksigelse som offer, han herliggør mig,“ siger Jehova, „og den der afstikker en vej og følger den, ham lader jeg se Guds frelse.“ — Salme 50:23.