Dine fyrster er genstridige og partnere med tyve. Hver eneste elsker bestikkelse og løber efter gaver. En faderløs fælder de ikke retfærdig dom for; og en enkes sag når ikke frem til dem.“ (Esajas 1:22, 23)

²² Vers 23 viser hvorfor lederne fortjente at blive beskrevet sådan. Moseloven forædlede Guds folk ved at adskille det fra andre folkeslag. Den påbød for eksempel at faderløse og enker skulle beskyttes. (2 Mosebog 22:22-24) Men på Esajas’ tid kunne den faderløse kun gøre sig ringe håb om at få en retfærdig behandling i retten. Og enken kunne ikke engang få nogen til at tage sig af hendes sag, endsige yde hende retshjælp. Nej, folkets dommere og ledere havde for travlt med at tjene deres egne interesser — at tage imod bestikkelse, at løbe efter gaver, at være partnere med tyve. Øjensynlig beskyttede de forbryderne, mens de lod ofrene lide. Og værre var det at de var „genstridige“, forhærdede i deres onde gerninger. En meget sørgelig tilstand!