17, 18. (a) Hvordan reagerede nogle i Israel på Jehovas domsbudskaber, men hvordan var den almindelige reaktion? (b) Hvad svarer i dag til det der skete på Ezekias’ tid?

¹⁷ Esajas siger nu: „På den dag skal mennesket se hen til den som har frembragt ham, og hans øjne skal søge Israels Hellige. Og han vil ikke se hen til altrene, sine hænders værk; og det hans fingre har frembragt vil hans blik ikke søge, hverken de hellige pæle eller røgelsesstanderne.“ (Esajas 17:7, 8) Ja, nogle i Israel gav agt på Jehovas advarsel. Da Ezekias for eksempel sendte en indbydelse til indbyggerne i Israel om at komme til Juda og deltage i påskehøjtiden, tog nogle israelitter imod indbydelsen og rejste sydpå for at samles med deres brødre om den rene tilbedelse. (2 Krønikebog 30:1-12)

¹⁸ Hvad svarer dette til i dag? Israel var en frafalden nation. Den måde hvorpå Ezekias prøvede at hjælpe enkeltpersoner i denne nation til at vende tilbage til den sande tilbedelse, kan derfor sammenlignes med hvordan sande kristne i dag prøver at hjælpe enkeltpersoner i den frafaldne kristenhed. Siden 1919 har sendebud fra „Guds Israel“ gået gennem kristenheden og opfordret folk til at deltage i den rene tilbedelse. (Galaterne 6:16) De fleste har afslået at efterkomme opfordringen. Mange har gjort nar af sendebudene. Men nogle har reageret positivt. De tæller nu millioner, og de glæder sig over at „søge Israels Hellige“ og lade sig oplære af ham. (Esajas 54:13) De forlader tilbedelsen ved de vanhellige altre — tilbedelsen af menneskeskabte guder idet de ikke længere sætter deres lid til dem — og vender sig til Jehova. (Salme 146:3, 4) Ligesom Esajas’ samtidige, Mika, siger de: „Jeg vil spejde efter Jehova. Jeg vil vente på min frelses Gud. Min Gud vil høre mig.“ — Mika 7:7.