Få „afgjort sagerne“ imellem Gud og dig

„Om så jeres synder skulle være som skarlagen, vil de blive gjort hvide som sne.“ — Esajas 1:18.

 1, 2. (a) Hvilke tanker ville man måske gøre sig hvis en sagde: „Kom, lad os gå i rette med hinanden“? (b) Hvorfor kan ingen mennesker gå i rette med Gud?

HVIS du havde begået et fejltrin over for en anden og der var kommet en kurre på tråden imellem jer, hvordan ville du så reagere hvis vedkommende sagde: „Kom, lad os gå i rette med hinanden“? Det kunne lyde som en opfordring til at I prøvede at nå frem til et kompromis gennem hede diskussioner og gensidig kritik.

² Men kan du forestille dig at det var dét Skaberen mente da han fremsatte opfordringen i Esajas 1:18, der i den danske autoriserede oversættelse lyder: „Kom, lad os gå i rette med hinanden“? Nej, vel? Ingen mennesker kan gå i rette med Jehova Gud eller kræve ham til regnskab for noget — som om Gud havde fejl han måtte indrømme, eller som havde han behov for at indgå kompromiser. Men hvad er det da Jehova opfordrer sine tjenere til i Esajas 1:18?

 3. Hvad er grundbetydningen af det hebraiske ord der i Esajas 1:18 i nogle oversættelser gengives med „gå i rette med hinanden“?

³ Grundbetydningen af det hebraiske ord der oversættes med „gå i rette med hinanden“ er „afgøre, dømme, bevise“. Det har juridiske overtoner; der ligger mere i det end blot tanken om at to personer diskuterer. Ordet indebærer at der træffes en afgørelse.a (1 Mosebog 31:37, 42; Job 9:33; Salme 50:21; Esajas 2:4) Ifølge Wilson’s Old Testament Word Studies kan ordet betyde: „At have ret; at ræsonnere, at påvise hvad der er ret og sandt.“ Den befaling Gud gav, lød derfor: „Kom nu her, og lad os få afgjort sagerne imellem os,“ som Esajas 1:18 gengives i Ny Verden-oversættelsen.

 4-6. Hvem var Esajas, og hvornår tjente han som profet?

⁴ Dette magtfulde budskab lod Jehova Gud sin profet Esajas fremholde. Hvem var Esajas, og hvorfor var der behov for at lade dette budskab lyde på hans tid? Er det et budskab som vi også kan have gavn af, og i så fald hvordan?

⁵ Ordet „profet“ får sikkert nogle i dag til at tænke på en asketisk ung mand der proklamerer en noget fordrejet virkelighedsopfattelse, mens andre forestiller sig en gammel særling der har sat sig til dommer over de herskende forhold. Men Esajas, den ligevægtige og begavede mand som Jehova Gud lod nedskrive den bibelske bog der bærer hans navn, havde intet tilfælles med disse typer.

⁶ ’Esajas, Amoz’ søn’, boede i Juda og tjente aktivt Jehova „i de dage da Uzzija, Jotam, Akaz og Ezekias var konger i Juda“ — over fyrre år. I sin beskedenhed har Esajas ikke fortalt særlig meget om sig selv. Ifølge overleveringen var han i familie med Judas kongeslægt. Vi ved med sikkerhed at han var gift, og at hans kone fødte ham to sønner. Hun døde imidlertid, og han giftede sig muligvis igen og blev fader til endnu en søn, den søn der profetisk fik navnet Immanuel. — Esajas 1:1; 7:3, 14; 8:3, 18.

 7. Hvorfor bør vi vise interesse for Esajas’ profeti?

⁷ Der er visse lighedspunkter mellem Esajas’ tid og vores. Det er åbenbart for enhver at vi lever i en tid med internationale spændinger, en tid med krige og trusler om krige. Religiøse og politiske ledere hævder at tilbede Gud og at foregå andre med et godt eksempel — men gennem medierne hører vi jævnlig deres navne nævnt i forbindelse med økonomiske bedragerier og sexskandaler. Hvordan betragter Gud sådanne ledere, navnlig dem der er tilknyttet kristenheden? Hvad vil fremtiden indebære for dem og deres tilhængere? I Esajas’ bog finder vi budskaber fra Gud der vedrører disse spørgsmål. Desuden kan vi hver især lære meget af Esajas’ bog i forbindelse med vore bestræbelser for at tjene Gud.

Profet for en syndig nation

 8. Hvad indeholder Esajas’ bog, og i hvilken stil er den skrevet?

⁸ Når vi læser i Esajas’ bog finder vi budskaber om Judas og Jerusalems skyld, historiske detaljer om fjendtlige invasioner, budskaber om omgivende nationers ødelæggelse, og opmuntrende forudsigelser om Israels genoprettelse og frelse. Alt dette er skrevet i en levende, fængslende stil. Dr. I. Slotki skriver: „Af hele deres hjerte hylder forskerne Esajas for hans idérigdom og hans farverige, malende beskrivelser, hans beherskelse af effektfulde metaforer, bogstavrim og halvrim, samt den fine balance og rytme i hans sætninger.“ Lad os nu først og fremmest vende blikket mod indledningen til Esajas’ bog — kapitel 1.

 9. Hvad ved vi om hvornår og under hvilke omstændigheder kapitel 1 i Esajas’ bog blev nedskrevet?

⁹ Profeten nævner ikke præcis hvornår han skrev dette kapitel. Esajas 6:1-13 stammer fra det år da kong Uzzija døde. Hvis Esajas har nedskrevet de indledende kapitler til sin bog tidligere, afspejler de måske situationen som den var under overfladen mens Uzzija var konge. Uzzija (829-777 f.v.t.) gjorde stort set „hvad der var ret i Jehovas øjne“, og Gud velsignede derfor hans herredømme med fremgang. Dog ved vi at ikke alt var som det skulle være, idet „folket stadig bragte slagtofre og røgofre på offerhøjene“, før Gud slog Uzzija (eller Azarja) med spedalskhed fordi han i sit overmod havde ofret røgelse i templet. (2 Krønikebog 26:1-5, 16-23; 2 Kongebog 15:1-5) Den skjulte uret i kong Uzzijas tid har måske ført til den ondskab vi læser om i forbindelse med Uzzijas sønnesøn, kong Akaz (762-745 f.v.t.), men det kan også være forholdene på hans tid Esajas beskrev. Noget der dog er vigtigere end at hæfte en præcis dato på nedskrivningen af kapitel 1, er at finde ud af hvad det var der fik Gud til at sige: „Lad os få afgjort sagerne imellem os.“

10. Hvilke forhold herskede i Juda i kong Akaz’ regeringstid, navnlig blandt folkets ledere?

¹⁰ Esajas sagde uden omsvøb: „Ve den syndige nation, folket belæsset med brøde, et afkom der handler ondt, sønner der handler ødelæggende! De har forladt Jehova, de har handlet respektløst over for Israels Hellige, de har vendt ryggen til. . . . Hele hovedet er sygt, og hele hjertet er sløjt. Fra fodsål og til hoved er der intet helt sted på det.“ (Esajas 1:4-6) De 16 år kong Akaz regerede var præget af en modbydelig afgudsdyrkelse. Han „lod sine sønner brænde [som ofre] i ilden, i lighed med de vederstyggeligheder der øvedes af nationerne . . . Han bragte desuden slagtofre og røgofre på offerhøjene og på bakkerne og under hvert frodigt træ.“ (2 Krønikebog 28:1-4; 2 Kongebog 16:3, 4) Uretfærdighed, bestikkelse og umoralitet hørte til dagens orden blandt fyrsterne, der havde været bedre egnede til at herske i fortidens Sodoma. (Esajas 1:10, 21-23; 1 Mosebog 18:20, 21) Det siger sig selv at Gud ikke kunne godkende dem. Og hvordan skulle det gå folket, når det havde sådanne ledere?

11. Hvordan skal ordene i Esajas 1:29, 30 forstås?

¹¹ Esajas benyttede de hellige træer og haverne hvor folket bragte afgudsofre og brændte røgelse for hedenske guder, som en illustration der skulle vise hvilken sørgelig tilstand folket befandt sig i. Folket skulle komme til at skamme sig over disse „vældige træer“. (Esajas 1:29; 65:3) Esajas overførte derefter dette billede på afgudsdyrkerne selv, og skrev: „I skal blive som et stort træ hvis løv er ved at visne, og som en have der ikke har vand.“ (Esajas 1:30) Ja, de der forlod Jehova skulle „møde deres endeligt“. De ville blive som blår (letantændelige hørstykker), deres afguder skulle blive til en gnist — og begge dele ville blive fortæret af flammerne. — Esajas 1:28, 31.

12, 13. Nævn nogle lighedspunkter mellem Esajas’ tid og vor tid.

¹² Lad os nu sammenligne dette med de forhold der hersker i dag. Inden for blot en enkelt måned kunne den amerikanske presse skrive om en førende præsidentkandidat der måtte trække sig tilbage efter rapporter om hans affærer uden for ægteskabet, og om en fremtrædende prædikant der måtte afløses efter at han havde indrømmet at han havde begået ægteskabsbrud og var blevet anklaget for homoseksualitet, konebytning og misbrug af betroede midler i bestikkelsesøjemed. (Han „havde efter sigende hævet ikke mindre end 4,6 millioner dollars i godtgørelse siden 1984,“ skrev Time den 11. maj 1987.) Sidste år blev en abbed i byen Rein i Østrig ’bortvist og anklaget for at have ødet 42 millioner kroner bort til en jagthytte, til fester for medlemmer af den tidligere kejserslægt og til unge kvinder med en knap så nobel baggrund’. Du kan uden tvivl selv nævne andre eksempler på politiske og religiøse lederes misbrug af deres stilling. Hvordan tror du Gud ser på dem?

¹³ Hvad folk i almindelighed angår, sker der i stadig højere grad en religiøs polarisering. Nogle vender sig bort fra al religion i afsky eller blot ligegyldighed. For eksempel er det kun tre procent af Englands befolkning der kommer i statskirken. Ved den modsatte pol finder vi religiøs fanatisme. Dette ses inden for de voksende karismatiske kirker med den følelsesmæssige appel det har at blive „frelst“, at tale i tunger og at se de syge blive „helbredt“. I håb om mirakler strømmer folk til helligdommene. Andre bringer ofre af den ene eller den anden art; nogle har for eksempel som en trosgerning kravlet på blødende knæ for at se Jomfruen af Guadeloupe i Mexico City. En avis har skrevet: „Skønt udenforstående måske vil opfatte Jomfruens eksistens og den inderlighed hvormed hun tilbedes, som en grov sammenblanding af kristendom og hedenskab, er hun sikkert den mest betydningsfulde skikkelse i mexicansk katolicisme.“

Hvordan kan vi vinde Jehovas godkendelse?

14. Hvordan viser Jehova gennem Esajas at han ikke godkender alle der hævder at tilbede ham?

¹⁴ Jehova Gud lader ingen tvivl tilbage om sit syn på dem der hævder at stå på hans side men som ikke vil „tilbede Faderen i ånd og sandhed“. (Johannes 4:23) Hvis folkeslag, trossamfund eller enkeltpersoner ikke handler i overensstemmelse med Guds åbenbarede normer, er deres trosgerninger værdiløse. I fortidens Israel var religiøse højtider og ofre for eksempel en obligatorisk del af den sande tilbedelse. (3 Mosebog, kapitel 1-7, 23) Men Esajas gjorde de troløse jøder opmærksomme på at det i Guds øjne ikke var nok at de overholdt disse bud. Gud sagde: „Når I breder jeres håndflader ud, skjuler jeg mine øjne for jer. Selv om I beder mange bønner, hører jeg ikke efter.“ (Esajas 1:11-15) Det samme gælder i dag. Gud ønsker ikke tomme religiøse ceremonier eller udenadlærte trosbekendelser og bønner, men de rette handlinger og bønner der kommer fra hjertet.

15. Hvorfor giver Esajas 1:18 grund til håb, og hvad ligger der i udtrykket: „Lad os få afgjort sagerne imellem os“?

¹⁵ Når vi ved dette, har vi et grundlag for håb. Det er muligt for mennesker at vinde Guds godkendelse. Hvordan? Esajas sagde tilskyndende: „Vask jer; rens jer; fjern jeres onde handlinger fra mine øjne; hold op med at handle ondt. Lær at gøre godt; søg efter ret.“ Derefter fremsatte han Guds befaling: „Kom nu her, og lad os få afgjort sagerne imellem os.“ Jehova opfordrer altså ikke til et møde mellem ligemænd, der skulle sætte sig ned og diskutere sig frem til et kompromis. Jehova vidste hvad der var ret og retfærdigt. Hans afgørelse lød: ’Menneskene skal forandre sig; de skal rette sig efter mine retfærdige normer.’ Sådan er det også i dag. Det er muligt at foretage nogle forandringer og derved opnå Guds godkendelse. Selv nogle der har været direkte onde kan forandre sig. Esajas skrev: „Om så jeres synder skulle være som skarlagen, vil de blive gjort hvide som sne.“ — Esajas 1:16-18.

16. Hvordan har nogle reageret på bibelsk vejledning angående overtrædelser?

¹⁶ Nogle har imidlertid en tendens til at mene at den vejledning de hører, kun gælder andre. Det var der åbenbart også mange på Esajas’ tid der mente. Men vi bør alle ransage os selv. Hvis en kristen har gjort sig skyldig i en alvorlig synd, det være sig løgn, bedrageri, kønslig umoralitet eller en anden alvorlig overtrædelse, er det vigtigt at vedkommende ændrer sind og gør gerninger der stemmer med sindsændringen. (Apostelgerninger 26:20) Nogle har gjort hvad de kunne for at ’få afgjort sagerne imellem dem og Jehova’, og det skal de roses for. Spørgsmålet om synder der er skjult for udenforstående men iagttages af Gud, blev for eksempel behandlet i Vagttårnet for 15. april 1985. (Mattæus 6:6; Filipperne 4:13) Opmærksomheden blev navnlig rettet mod tre punkter: Modtagelse af en blodtransfusion i al hemmelighed, masturbation og alkoholmisbrug. Efter at have læst disse artikler var der ikke så få læsere som skrev til Selskabet og udtrykte deres værdsættelse; de indrømmede at de havde haft disse svagheder, men havde følt sig tilskyndet til at angre og vende om.

17. Hvordan kan ordene i Esajas 1:18 hjælpe os, selv hvis vi ikke har begået alvorlige overtrædelser?

¹⁷ Heldigvis har kun de færreste sande kristne gjort sig skyldige i en alvorlig overtrædelse. Alligevel bør Esajas’ budskab bevæge os alle til at ransage vort hjerte. Er der en sag vi bør se at få afgjort med Jehova? En vigtig del af Esajas’ budskab gælder det rette motiv. Med hensyn til bønner kunne vi spørge os selv: „Kommer mine bønner fra hjertet, og gør jeg alt hvad jeg kan for at handle i overensstemmelse med dem?“ Nogle der har stillet sig selv dette spørgsmål, har erkendt at de kunne gøre fremskridt på dette område. De har måske bedt om større kundskab om Guds vilje, men har ikke brugt særlig meget tid på at studere Bibelen og de kristne bøger og blade. Andre har bedt om at få en større andel i tjenesten, men har holdt fast ved en livsstil der ikke gav dem mulighed for at skære ned på deres verdslige arbejde og klare sig for en mindre indtægt. Har du måske bedt Gud om at velsigne din forkyndelse med gode resultater? Hvor meget gør du da for at blive dygtigere til at undervise? Har du samvittighedsfuldt aflagt flere genbesøg, og er du villig til at bruge tid på regelmæssigt at lede et bibelstudium med en anden? Hvis du gerne vil have at Gud skal lytte til dine bønner, kan du vise det ved energisk at arbejde i overensstemmelse med dem.

18. Hvorfor bør vi være opmærksomme på at få „afgjort sagerne“ imellem os og Gud?

¹⁸ På alle områder af livet bør vi hver især stræbe efter at have ’rene linjer’ i forholdet til Gud, vor Skaber. Læg mærke til hvordan Esajas argumenterede: „En okse kender sin køber, og et æsel sin ejers krybbe; Israel, derimod, kender intet, mit eget folk opfører sig ikke forstandigt.“ (Esajas 1:3) Ingen af os ville sikkert bryde os om at blive skildret som mere uvidende eller utaknemmelige end en okse eller et æsel. Men det er vi faktisk, hvis vi føler at vi ikke behøver at arbejde på at lære om vor Livgiver og om de krav han stiller til os, og dernæst oprigtigt forsøge at leve i overensstemmelse med det vi lærer.

19. Hvilke fremtidsudsigter opridsede Esajas for dem der fik „afgjort sagerne“ imellem dem og Gud, og hvad betyder dette for os?

¹⁹ Esajas gav folket grund til optimisme. Han sagde at dets forhold til Gud kunne blive rent. Om det så var som et højrødt klæde, kunne det blive hvidt som uld eller som sneen på toppen af Hermons Bjerg. (Esajas 1:18; Salme 51:7; Daniel 7:9; Åbenbaringen 19:8) Selv hvis størsteparten ikke ville lytte til budskabet og folket derfor blev slået med sværdet og ført i fangenskab, kunne en trofast rest vende tilbage til landet. Også vi kan vinde Jehovas godkendelse, måske med hjælp fra de samvittighedsfulde tilsynsmænd der tjener i menigheden som kærlige ’dommere og rådgivere’. (Esajas 1:20, 24-27; 1 Peter 5:2-4; Galaterne 6:1, 2) Vær sikker på at det altid er muligt at få afgjort eventuelle ’sager’ imellem os og Gud. Og hvis vi allerede har Guds godkendelse, kan vi styrke vort forhold til ham. Vær forvisset om at det er anstrengelserne værd.

[Fodnote]

Spørgsmål til repetition

■ Hvad ligger der i befalingen om at ’komme og få afgjort sagerne’ med Gud?

■ Hvilke lighedspunkter er der mellem Esajas’ tid og vor tid?

■ Hvad viste Esajas at enkeltpersoner måtte gøre for at vinde Guds godkendelse?

■ På hvilke områder, foruden ved alvorlige overtrædelser, kan det være nødvendigt for os at få „afgjort sagerne“ mellem os og Gud?

[Illustration på side 10]

Hermons Bjergs snedækkede skråninger, set fra nordøst over den øvre Jordandal mod Galilæas bjerge

[Kildeangivelse]

Fotos side 10 og 31: Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.

[Illustration på side 13]

Esajas sagde at ’et æsel kender sin herres krybbe’. Hvad kan vi lære af det?