Giv agt på Guds undergerninger
„Mange ting har du gjort, Jehova, min Gud: dine undere og hvad du har udtænkt til os; ingen kan sidestilles med dig.“ — SALME 40:5.
1, 2. Hvilke vidnesbyrd har vi om Guds undergerninger, og hvad bør det få os til at gøre?
NÅR man læser i Bibelen, kan man tydeligt se at Gud i fortiden gjorde store undere for sit folk, Israel. (Josua 3:5; Salme 106:7, 21, 22) Selv om Jehova ikke på nuværende tidspunkt griber ind i forholdene på jorden sådan som han gjorde i fortidens Israel, ser vi rigelige vidnesbyrd om hans undergerninger. Vi har derfor grund til at sige som salmisten: „Hvor er dine værker mange, Jehova! Dem alle har du udført med visdom. Jorden er fuld af hvad du har frembragt.“ — Salme 104:24; 148:1-5.
2 Mange mennesker ignorerer eller afviser sådanne klare beviser på Guds skaberkraft. (Romerne 1:20) Vi bør dog grunde over dem og overveje vort forhold til Skaberen og hvad vi skylder ham. Kapitlerne 38 til 41 i Jobs Bog er en god hjælp til at gøre dette, for her gør Jehova Job opmærksom på visse aspekter af sine undergerninger. Lad os se nærmere på nogle af de emner Gud kom ind på.
Guds magtfulde undergerninger
3. Hvad spurgte Gud om i Job 38:22, 23, 25-29?
3 På et tidspunkt stiller Gud Job spørgsmålet: „Har du været inde i sneens forrådshuse, eller har du set haglens forrådshuse, den som jeg gemmer til trængselens tid, til kampens og krigens dag?“ Sne og hagl er en del af hverdagen mange steder. Gud fortsætter: „Hvem har kløvet en rende til oversvømmelsen og en vej til den buldrende uvejrssky for at lade det regne i et land hvor der ingen er, en ørken hvor der ikke er mennesker, for at mætte de uvejrsramte og øde steder og få græsbunden til at spire? Har regnen en fader, eller hvem har født dugdråberne? Fra hvis moderliv er isen kommet frem, og himmelens rimfrost, hvem har født den?“ — Job 38:22, 23, 25-29.
4-6. I hvilken forstand er menneskets kendskab til sne utilstrækkeligt?
4 For dem der lever i et fortravlet samfund og må rejse meget, kan sne være til besvær. Men for andre er sneen noget ganske andet: Et eventyrland med mange helt specielle muligheder. Kan vi, med Guds spørgsmål i tanke, sige at vi har et indgående kendskab til sneen? Ved vi for eksempel hvordan den ser ud? Jo, vi ved nok hvordan en stor snedrive ser ud. Men hvad med de enkelte snefnug? Ved du hvordan de ser ud?
5 Der er nogle som har studeret og fotograferet snefnug i årtier. Et enkelt snefnug kan bestå af 100 fine iskrystaller i en uendelig variation af smukke mønstre. I bogen Atmosfæren siges der: „Snefnuggenes uendelige mangfoldighed er legendarisk, og til trods for at forskerne hævder, at ingen naturlov forhindrer, at der skulle optræde flere af samme slags, er man endnu ikke stødt på to ens fnug. . . . Wilson A. Bentley . . . foretog en granskning af helt enestående karakter. Han brugte over 40 år på at undersøge og fotografere snefnug gennem et mikroskop uden nogensinde at finde to, der var ganske ens.“ Og selv i det sjældne tilfælde hvor to skulle vise sig at være identiske, ville det så ændre noget ved det under at der findes en så forbløffende variation af snefnug?
6 Husk Guds spørgsmål: „Har du været inde i sneens forrådshuse?“ Mange tænker sikkert på skyerne som det sted hvor sneen opstår, dens „forrådshuse“. Kan vi forestille os at vi gik ind i sådan et forrådshus for at lave en fortegnelse over den uendelige variation af snefnug og undersøge hvordan de bliver til? I et videnskabeligt opslagsværk siges der: „Frysekernerne er nødvendige for at skyernes vanddråber kan fryse ved minus 40 grader. Men det er stadig ikke klarlagt hvordan frysekernerne dannes, eller hvilken beskaffenhed de har.“ — Salme 147:16, 17; Esajas 55:9, 10.
7. Hvor indgående er vores kendskab til regnen?
7 Hvordan forholder det sig med regnen? Gud spurgte Job: „Har regnen en fader, eller hvem har født dugdråberne?“ I det samme opslagsværk siges der: „På grund af de komplicerede atmosfæriske bevægelser og den meget store variation i luftens indhold af fugtighed og partikler synes det umuligt at opstille en detaljeret og almengyldig teori om den måde hvorpå skyer og nedbør opstår.“ Enkelt sagt har forskerne opstillet detaljerede teorier om regnen, men de kan endnu ikke give en fyldestgørende forklaring på den. Ikke desto mindre vander den livsnødvendige regn som bekendt jorden og planterne og gør livet muligt og behageligt for os.
8. Hvorfor er Paulus’ ord i Apostelgerninger 14:17 meget rammende?
8 Mon ikke vi er enige med apostelen Paulus i den konklusion han nåede frem til? Han tilskyndede andre til at se disse undergerninger som et vidnesbyrd om den der står bag dem. Paulus sagde om Jehova Gud at „han ikke har ladet sig være uden vidnesbyrd, idet han har gjort godt, har givet jer regn fra himmelen og frugtbare tider, har mættet jeres hjerter med føde og glæde“. — Apostelgerninger 14:17; Salme 147:8.
9. Hvordan kommer Guds store magt til udtryk i hans undergerninger?
9 Det er tydeligt at den der har gjort disse undergerninger til gavn for os, sidder inde med en umådelig visdom og magt. Som et eksempel på hans magt anslås det at der forekommer tordenvejr cirka 45.000 gange om dagen; det vil sige over 16 millioner gange om året. Cirka 2000 steder på jorden tordner det altså lige netop nu. De turbulente bevægelser i og mellem tordenskyerne under et tordenvejr indeholder energiladninger der svarer til mindst ti atombomber som dem der blev nedkastet under den anden verdenskrig. Noget af denne energi ses i form af lynglimt. Ud over at lynglimt ser ærefrygtindgydende ud, medvirker de til at danne kvælstofforbindelser der trænger ned i jorden og optages af planterne som en naturligt forekommende gødning. Lynene er altså voldsomme energiudladninger, og de er til stor gavn for os. — Salme 104:14, 15.
Hvordan berører det os?
10. Hvordan ville du besvare spørgsmålene i Job 38:33-38?
10 De fleste mennesker interesserer sig ikke særlig meget for Guds undergerninger. Men prøv at sætte dig i Jobs sted, og forestil dig at det er dig der bliver udspurgt af den almægtige Gud. I Job 38:33-38 stiller Jehova følgende spørgsmål: „Kender du himmelens forskrifter, eller kan du indføre dens myndighed på jorden? Kan du hæve din stemme til skyerne, så vandmasserne dækker dig? Kan du sende lynene ud så de drager af sted og siger til dig: ’Her er vi!’? Hvem lagde sin visdom i skylagene, og hvem brugte sin forstand til fænomenet på himmelen? Hvem kan i sin visdom tælle skyerne, og hvem kan vælte himmelens vandkrukker, når støvet bliver flydende som smeltet malm og jordknoldene hænger sammen?“
11, 12. Nævn nogle ting som viser at Gud er den der gør undere.
11 Vi har kun set på nogle få af de ting Elihu nævnte over for Job, og berørt nogle få af de spørgsmål som Jehova bad Job om at besvare „som en våbenfør mand“. (Job 38:3) I kapitel 38 og 39 gør Jehova Job opmærksom på endnu flere sider af skaberværket. For eksempel nævner han stjernebillederne. Hvem kender alle de love og forskrifter der gælder for dem? (Job 38:31-33) Jehova bad også Job lægge mærke til nogle af dyrene — løven og ravnen, stenbukken og zebraen, vildoksen og strudsen, hesten og ørnen. Gud spurgte i virkeligheden Job om det var ham der havde givet disse mange forskellige dyr deres særlige kendetegn og bestemt deres måde at leve på. Måske har du lyst til at se nærmere på disse kapitler, især hvis du holder af heste eller andre dyr. — Salme 50:10, 11.
12 Du kunne også læse kapitel 40 og 41, hvor Jehova igen beder Job om at svare på nogle spørgsmål, denne gang om to bestemte dyr. Vi forstår det sådan at disse dyr er den store og stærke flodhest (Behemot) og den frygtindgydende nilkrokodille (Livjatan). De hører begge med til det underfulde skaberværk som vi må have øje for. Lad os nu se hvilken slutning vi bør komme til.
13. Hvilken virkning havde Guds spørgsmål på Job, og hvordan bør det vi har drøftet, berøre os?
13 Kapitel 42 i Jobs Bog viser hvordan Job reagerede på Guds spørgsmål. Før havde Job fokuseret for meget på sig selv og andre. Men nu tager han imod den tugt der ligger i Guds spørgsmål, og ændrer sin måde at tænke på. Han siger: „Jeg ved at du [Jehova] kan gøre alt, og intet som du har i tanke, er umuligt for dig. ’Hvem er det der uden kundskab fordunkler hvad der er besluttet?’ Derfor talte jeg, men jeg forstod ikke det der er for underfuldt for mig og som jeg ikke har kendskab til.“ (Job 42:2, 3) Ja, efter at Job havde givet agt på Guds undergerninger, gav han udtryk for at alt dette var for underfuldt for ham. Disse undere i skaberværket, som er et vidnesbyrd om Guds store visdom og magt, skulle også gøre indtryk på os. Og hvad skulle det føre til? Skulle vi bare blive imponerede? Eller skulle det føre til noget mere?
14. Hvordan virkede Guds undergerninger på David?
14 I Salme 86 finder vi nogle beslægtede udtalelser af David, som i en tidligere salme skrev: „Himmelen forkynder Guds herlighed, ja, den udstrakte himmel fortæller om hans hænders værk. Dagene lader tale vælde frem, og nætterne fremfører kundskab.“ (Salme 19:1, 2) Men David gik endnu videre. I Salme 86:10, 11 læser vi: „Du er stor og gør undere; du er Gud, du alene. Lær mig, Jehova, din vej. Jeg vil vandre i din sandhed. Forén mit hjerte om at frygte dit navn.“ David nærede ærbødighed og ærefrygt for Skaberen på grund af alle de undere han havde gjort. Det forstår vi godt. David ønskede ikke at mishage den der havde gjort sådanne undergerninger. Vi bør have den samme indstilling.
15. Hvorfor var det på sin plads at David nærede ærefrygt for Gud?
15 David må have indset at Gud kunne bruge sin store magt og de vældige kræfter han råder over, mod enhver som ikke fortjener hans gunst — hvilket ville være skæbnesvangert for dem. Gud spurgte Job: „Har du været inde i sneens forrådshuse, eller har du set haglens forrådshuse, den som jeg gemmer til trængselens tid, til kampens og krigens dag?“ Gud har sne, hagl, regn, storm og lyn — voldsomme naturkræfter — i sit arsenal. — Job 38:22, 23.
16, 17. Hvordan er Guds ærefrygtindgydende kraft kommet til udtryk, og hvordan har han gjort brug af denne kraft i fortiden?
16 Vi husker måske en lokal katastrofe som blev forårsaget af en af disse naturkræfter — en orkan, en snestorm eller en oversvømmelse. Lad os tage et eksempel: I slutningen af 1999 blev Sydvesteuropa ramt af nogle kraftige storme som overraskede selv meteorologerne. Der kom vindstød på op til 200 kilometer i timen som rev tusinder af tage af, væltede elmaster og kastede rundt med lastbiler. Stormen væltede eller knækkede omkring 270 millioner træer, heraf 10.000 alene i Versaillesparken uden for Paris. Millioner af hjem stod uden elektricitet. Næsten 100 omkom. Alt dette på grund af et stormvejr der varede forholdsvis kort tid. I Danmark kostede orkanen den 3. december syv mennesker livet, og mange blev kvæstet. Stormen væltede så mange træer at det svarer til syv års skovhugst.
17 Storme betragtes ofte som uberegnelige og ukontrollable hændelser. Men hvad ville der ske hvis den Almægtige gjorde store undergerninger ved at bruge disse enorme kræfter helt målrettet? På Abrahams tid gjorde han noget i den retning. Abraham fik at vide at den der dømmer hele jorden, havde bemærket og vurderet indbyggernes ondskab i to byer, Sodoma og Gomorra. De var så fordærvede at klageskriget over dem var nået op til Gud, som sørgede for at alle de retfærdige blev udfriet fra de dømte byer. Den bibelske beretning fortæller at Jehova derpå „lod svovl og ild regne fra Jehova, fra himmelen,“ ned over de to byer. Også dette var en af Guds undergerninger. Han bevarede de retfærdige og udslettede de uforbederligt onde. — 1 Mosebog 19:24.
18. Hvilke undere peger Esajas’ Bog, kapitel 25, på?
18 På et senere tidspunkt fældede Jehova dom over oldtidens Babylon, som muligvis er den by der omtales i Esajas’ Bog, kapitel 25. Gud forudsagde at en by ville blive en ruinhob: „Du har gjort en by til en stenhob, en befæstet stad til en hensmuldrende ruin; fremmedes tårnborg er ikke mere som en by, aldrig genopbygges den.“ (Esajas 25:2) De der har besøgt det sted hvor det gamle Babylon lå, kan bekræfte at dette er gået i opfyldelse. Var Babylons ødelæggelse blot en tilfældighed? Nej. Vi kan helt tilslutte os Esajas’ ord: „Jehova, du er min Gud. Jeg ophøjer dig, jeg priser dit navn, for du har gjort undere, fuldbyrdet beslutninger fra fortiden, i trofasthed, i pålidelighed.“ — Esajas 25:1.
Guds undergerninger i fremtiden
19, 20. Hvilken opfyldelse af Esajas 25:6-8 kan vi forvente?
19 Gud opfyldte ovennævnte profeti i fortiden, og han vil gøre undergerninger i fremtiden. Efter Esajas 25:1, der omtaler de „undere“ Gud gør, finder vi, nogle få vers længere henne, en pålidelig profeti som endnu ikke er blevet opfyldt. Men den vil blive opfyldt, lige så sikkert som den profetiske dom over Babylon blev opfyldt. Hvilke „undere“ lover Jehova at gøre? I Esajas 25:6 siges der: „Hærstyrkers Jehova vil på dette bjerg berede et festmåltid for alle folkeslagene med retter der er rige på olie, et festmåltid med vellagrede vine, med marvfulde retter der er rige på olie, med vellagrede, klarede vine.“
20 Denne profeti vil med sikkerhed gå i opfyldelse i den nye verden som Gud har lovet at indføre, og som ligger lige foran os. Til den tid vil menneskeheden blive befriet for de problemer der nu tynger så mange. Profetien i Esajas 25:7, 8 garanterer faktisk at Gud vil bruge sin skaberkraft i forbindelse med en af de største undergerninger man kan forestille sig. „Han vil opsluge døden for bestandig, og den suveræne Herre, Jehova, vil tørre tårerne af alle ansigter. Og sit folks forsmædelse fjerner han fra hele jorden, for Jehova har selv udtalt det.“ Apostelen Paulus citerede senere fra denne passage og anvendte den på Guds løfte om at han vil oprejse de døde til livet igen. Kan man forestille sig et større under? — 1 Korinther 15:51-54.
21. Hvilket under vil Gud gøre for de døde?
21 En anden grund til at ingen vil græde mere på grund af sorg, er at menneskenes fysiske sygdomme vil blive fjernet. Da Jesus gik på jorden, helbredte han mange. Han hjalp de blinde til at se og de døve til at høre, og han gav de vanføre deres førlighed. Vi læser i Johannes 5:5-9 at han kurerede en mand der havde været lam i 38 år. De der var vidne til det, betragtede det som et under, et mirakel. Det var det også. Men Jesus fortalte dem om et langt større under han ville udvirke: de dødes opstandelse! „I skal ikke undre jer over dette, for den time kommer i hvilken alle de der er i mindegravene skal høre hans røst og komme ud, de som har gjort det der er godt, til en livets opstandelse.“ — Johannes 5:28, 29.
22. Hvorfor kan fattige og nødstedte se fremtiden i møde med håb?
22 Det er helt sikkert at dette vil ske, for den der står bag løftet, er Jehova. Vi kan være sikre på at resultatet vil blive vidunderligt når han meget målrettet gør brug af sin vældige magt og genopretter alt. Salme 72 viser hvad han vil gøre gennem sin søn, kongen Jesus Kristus. Til den tid blomstrer den retfærdige, og der vil være fred i overflod. Gud vil udfri den fattige og nødstedte. Han lover: „Der vil være en overflod af korn på jorden; på bjergenes top vil det bugne. Som Libanon bliver hans frugt, og fra byen blomstrer de som jordens planter.“ — Salme 72:16.
23. Hvad bør Guds undergerninger tilskynde os til at gøre?
23 Vi har mange grunde til at give agt på alle Jehovas undergerninger — det han har gjort i fortiden, det han gør i dag, og det han vil gøre i den nærmeste fremtid. „Velsignet være Jehova Gud, Israels Gud, som alene gør undergerninger. Og velsignet være hans herlige navn evindelig, ja, måtte hans herlighed fylde hele jorden. Amen og amen.“ (Salme 72:18, 19) Lad os ofte tale begejstret med vore slægtninge og andre om Jehovas undergerninger. Ja, lad os ’forkynde om hans herlighed blandt nationerne, om hans undere blandt alle folkeslagene’. — Salme 78:3, 4; 96:3, 4.
Hvad vil du svare?
• Hvordan understreger de spørgsmål Gud stillede Job, menneskers begrænsede viden?
• Hvilke af Guds undergerninger der omtales i kapitel 37 til 41 i Jobs Bog, har gjort indtryk på dig?
• Hvordan bør vi reagere efter at have gennemgået nogle af Guds undergerninger?
[Illustrationer på side 10]
Hvad får den forbløffende variation af snefnug og de ærefrygtindgydende lynglimt dig til at konkludere?
[Kildeangivelse]
snowcrystals.net
[Illustrationer på side 13]
Tal ofte med andre om Guds undergerninger