Jehova — vor styrke
„Jah Jehova er min styrke og min kraft.“ — ESAJAS 12:2.
1. (a) Hvorfor adskiller Jehovas vidner sig fra andre? (b) Hvordan udtrykker Esajas 12:2 hvad Jehova har gjort for sit folk?
KOMMER du til møderne i Jehovas Vidners rigssal? Der træffer du mennesker som adskiller sig fra alle andre! Hvem er de, og hvorfor er de anderledes? De tilhører Guds folk, og de er anderledes fordi de bærer det mest storslåede af alle navne — nemlig navnet på Skaberen af hele universet med alle dets undere. Ja, hans navn er nævnet over os, hans tjenere. Det er i hans navn vi samles for at glæde os over den udsøgte åndelige føde han skænker os „i rette tid“ gennem sin organisation. (Lukas 12:42) Som Jehovas vidner priser vi taknemmeligt hans uforlignelige navn med ordene i Esajas, kapitel 12, vers 2, hvor der står: „Se! Gud er min frelse. Jeg vil have tillid og ikke nære rædsel; for Jah Jehova er min styrke og min kraft, og han blev til frelse for mig.“ Vor Gud har udfriet os fra mange prøver. Nu nærmer vor endelige frelse sig, og også den er i Jah Jehovas hånd.
2. (a) Hvor mange gange forekommer udtrykket „Jah Jehova“ i Bibelen, og hvor? (b) Hvad kan ordet „kraft“ i Esajas 12:2 også oversættes med, og hvorfor er også disse gengivelser på deres plads?
2 Udtrykket „Jah Jehova“, hvor Guds navn nævnes to gange, forekommer kun i dette skriftsted og i Esajas 26:4. Oversætterne af den danske autoriserede oversættelse har valgt at gengive dette udtryk med „HERREN“. En fodnote i den engelske studieudgave af Ny Verden-oversættelsen oplyser at det ord der i Esajas 12:2 er oversat med „kraft“, også kan gengives med „melodi“ og „pris“. Ja, den almægtige Jah Jehova, der skænker sine tilbedere styrke og kraft, fortjener at vi priser ham i sang! — Esajas 40:28-31.
3. (a) Hvad har Jah Jehova banet vej for, og på grundlag af hvad? (b) Hvordan bør Paulus’ ord i Romerbrevet 11:33-36 påvirke Jehovas vidner?
3 Jehovas magt afvejes af hans visdom, retfærdighed og kærlighed. Ved at udøve disse egenskaber har Jah Jehova banet vej for at den troende menneskehed kan blive frelst på grundlag af Jesu genløsningsoffer. I den forbindelse skrev apostelen Paulus: „O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige hans domme og usporlige hans veje! For ’hvem har lært Jehovas sind at kende, eller hvem er blevet hans rådgiver?’ Eller: ’Hvem har givet ham noget først, så det skal gengældes ham?’ Fra ham og ved ham og til ham er jo alle ting. Ham tilkommer herligheden for evigt. Amen.“ (Romerne 11:33-36) Vi bør derfor fastholde og forkynde vor fuldstændige tillid til Jah Jehova som vor almægtige Gud og suveræne Herre! — Jævnfør Hebræerne 3:14.
4. (a) Hvorfor havde profeten Esajas god grund til at erklære: „Jeg vil have tillid og ikke nære rædsel“? (b) Hvorfor har Jehovas folk god grund til at stole på ham nu i det 20. århundrede?
4 Esajas havde god grund til at sige: „Jeg vil have tillid og ikke nære rædsel.“ Profeten fik senere et godt kendskab til Guds frelsesgerninger. Han var øjenvidne til at Jehova indfriede sit løfte ved at ydmyge Assyrien og landets pralende konge, Sankerib. På én nat blev 185.000 assyriske soldater dræbt af blot en enkelt engel der var sendt af vor almægtige Gud, Jehova! Denne storslåede frelsesgerning var en følge af at kong Ezekias og hele Juda stolede helt og fuldt på Jah Jehova. (Esajas 37:6, 7, 21, 36-38) Også her i det 20. århundrede har Jehova udfriet sit folk, for eksempel fra undertrykkelse, forbud, forfølgelse og koncentrationslejre. Ligesom de pralende assyrere på Esajas’ tid rasede nazilederen Adolf Hitler mod Jehovas vidner og skreg ved en lejlighed: „Denne yngel skal udryddes i Tyskland!“ Men det var Hitler og hans nazister der blev udryddet. Og den lille gruppe tyske forkyndere der stolede på Jehova, er nu vokset til over 121.200! — Salme 27:1, 2; Romerne 8:31, 37.
5. Hvordan gælder ordene i Esajas 12:3-5 Guds tillidsfulde folk i dag?
5 Hvor der end opstår forfølgelse styrkes og forfriskes Jehovas tillidsfulde folk ved at drikke det livgivende sandhedsvand. Det forholder sig netop som Guds profet skrev i Esajas 12:3-5: „Med glæde skal I trække vand op af frelsens kilder. Og på den dag skal I sige: ’Tak Jehova! Påkald hans navn. Gør hans gerninger kendt blandt folkeslagene. Mind om at hans navn er ophøjet. Syng og spil for Jehova, for han har handlet ypperligt. Dette gøres kendt på hele jorden.’“ Måtte vi fortsat tage til os af Rigets sandhed og taknemmeligt prise vor suveræne Herres navn, Jehova. Lad os i fuld tillid til ham ’forkynde ordet og være på færde når tiden er gunstig og når tiden er ugunstig’. (2 Timoteus 4:2) Hvad modstanderne end vil gribe til, vil Jah Jehova kærligt lede os ad frelsens vej!
„De tyranniske nationers stad“
6, 7. (a) Hvorfor bør Jehovas tjenere prise ham, i overensstemmelse med Esajas 25:1? (b) Hvordan beskrives en bestemt by i Esajas 25:2, 3? (c) Hvilken by er det sandsynligvis profeten hentyder til? Begrund dit svar.
6 Lad os nu betragte Esajas, kapitel 25. I vers 1 læser vi: „Jehova, du er min Gud. Jeg ophøjer dig, jeg priser dit navn, for du har gjort undere, fuldbyrdet beslutninger fra fortiden, i trofasthed, i pålidelighed.“ Jehovas tillidsfulde tjenere priser ham for de undere han har gjort i deres midte. Men Esajas opstiller nu en kontrast, idet han siger til Jehova: „For du har gjort en by til en stenhob, en befæstet stad til en hensmuldrende ruin; fremmedes tårnborg er ikke mere som en by, aldrig genopbygges den. . . . de tyranniske nationers stad vil frygte dig [Jehova].“ — Esajas 25:2, 3.
7 Hvilken by er det der kaldes „de tyranniske nationers stad“? Esajas kan have tænkt på byen Ar, hovedstaden i Moab, der altid havde været en fjende af Guds folk. Men sammenhængen synes at passe bedre på en anden del af Satans organisation — Guds folks ærkefjende Babylon, der senere lagde Juda og Jerusalem øde, nedbrød Jehovas tilbedelseshus og førte de overlevende blandt folket i fangenskab. Esajas citerer Babylons konge for pralende at have sagt: „Til himmelen vil jeg stige op. Op over Guds stjerner hæver jeg min trone, og jeg sætter mig på mødebjerget. . . . jeg gør mig selv den Højeste lig.“ Men Jehova oprejste Kyros af Persien til at omstyrte Babylon og føre Guds folk tilbage til deres land. Som forudsagt var der bagefter kun „en stenhob“, „en hensmuldrende ruin“ tilbage der hvor Babylon havde ligget. — Esajas 14:12-14; 13:17-22.
8, 9. (a) Hvilket andet Babylon må Jehovas tjenere kæmpe mod, og hvordan er det opstået? (b) Hvad kalder Esajas dette Babylon, og hvorfor er denne betegnelse velvalgt?
8 Men over 2500 år efter at Babylon er blevet omstyrtet må Jehovas tjenere stadig kæmpe mod et andet Babylon — „Babylon den Store, moderen til jordens skøger og afskyeligheder“. (Åbenbaringen 17:5) Dette Babylon er den falske religions verdensimperium. Det opstod kort tid efter vandfloden på Noas tid, da Nimrod byggede det oprindelige Babylon, som blev et arnested for falsk, sekterisk religion. Efter at Jesus og hans apostle havde grundlagt kristendommen blev Bibelens sandhed besmittet af frafaldne som indførte „dæmoners lærdomme“ der stammede fra det hedenske Babylon, hvorved kristenhedens religiøse ordning opstod. (1 Timoteus 4:1) Denne efterligning af den sande kristendom udgør nu den mest fremtrædende del af „Babylon den Store“, som har spredt sig til alle nationer ud over hele jorden. Esajas kalder Babylon den Store „de tyranniske nationers stad“.
9 I over 4000 år, lige siden det gamle Babylon blev grundlagt og til nu, har grusomme diktatorer undertrykt og domineret det jævne folk gennem tyranniske præster. Ja, „det ene menneske har udøvet myndighed over det andet til skade for det“. (Prædikeren 8:9) Jesus havde ondt af folkeskarerne fordi sådanne falske religiøse hyrder havde mishandlet dem så de var „medtagne og omtumlede“. Den mest dadelværdige gruppe i dag er „lovløshedens menneske“, der består af kristenhedens præsteskab som har ophøjet sig selv og fører an med hensyn til at modstå og forfølge Jehovas vidner. — Mattæus 9:36; 2 Thessaloniker 2:3, 4.
10. (a) Hvordan er „de tyranniske nationers stad“, i harmoni med Esajas 25:3, blevet tvunget til at herliggøre og frygte Jehova? (b) Hvad siger Esajas om Jehova i kapitel 25, vers 4, 5, i forbindelse med „den ringe“ og ’tyrannerne’?
10 I 1919 udfriede Jehova sit sande folk fra ’Babylon den Stores’ herredømme. Denne „tyranniske nationers stad“ blev tvunget til at herliggøre Jehova, da den med bitterhed så hvilke „undere“ han gjorde ved at genrejse sine tjenere til dynamisk aktivitet. Tilhængere af falsk religion tvinges også til at frygte Jehova i bevidstheden om hvad fremtiden indebærer for dem. I mange hundrede år har tyranniske præster ophøjet sig over lægfolket. Men nu siger Esajas om Jehova: „Du er blevet en fæstning for den ringe, en fæstning for den fattige i hans kval, et tilflugtssted mod uvejrsregnen, en skygge mod heden, når tyrannernes åndepust er som uvejrsregn mod en mur. Som du kuer heden i et ørkenland, kuer du fremmedes larm, ja, som heden kues med skyens skygge. Tyrannernes sang og musik undertrykkes.“ — Esajas 25:4, 5.
Ingen glad sang i „Babylon“!
11. Hvorfor lyder der ingen glad sang i ’Babylon den Stores’ domæne, og hvordan kom dette til udtryk ved et økumenisk møde i Assisi?
11 Netop sådan er situationen i dag i hele ’Babylon den Stores’ domæne. Her lyder ingen glad sang. Dens religiøse ledere ved ikke hvilke guder de bør tilbede. Det viste sig tydeligt ved et økumenisk møde i Assisi den 27. oktober 1986. I forbindelse med De Forenede Nationers Internationale Fredsår havde pave Johannes Paul II kaldt lederne af ’Babylon den Stores’ førende trossamfund sammen. Alle bad de om fred, nogle buddhistiske munke endda i helt op til 12 timer på én dag. Men hvem bad de til? Var det til Maria eller til kristenhedens hellige treenighed? Eller til den hinduiske treenighed? Eller til buddhismens tusinder af guder? Eller til Allah? Eller til ræven, som shintoisterne tilbeder? Eller var de mest antagelige bønner dem der blev bedt af en amerikansk indianer af crow-stammen? Han så efter sigende ’pragtfuld ud med sin majestætiske hovedprydelse’ da han tændte en fredspibe og fremsagde sine bønner „ind i røgen, der steg op som røgelse i den kolde luft“.
12. Hvilke ord af Mika og Esajas kan disse religiøse ledere ikke gå ind for?
12 Ét er sikkert: Ingen af disse religiøse ledere, fra buddhismens Dalai Lama til „hans Eminence“ Methodius fra den græsk-ortodokse kirke, vil skrive under på Bibelens ord i Mika 4:5: „Vi vil vandre i Jehova vor Guds navn til fjerne tider, ja, for evigt.“ De kan heller ikke acceptere den inspirerede udtalelse i Esajas, kapitel 42, vers 5 og 8: „Således har den sande Gud, Jehova, sagt, himmelens Skaber og den Mægtige der udspænder den; Han der udbreder jorden og dens afgrøde, Han der giver folket på den ånde, og ånd til dem der vandrer på den: Jeg er Jehova. Det er mit navn; og jeg giver ikke min herlighed til nogen anden, og ikke min pris til billedstøtter.“
13. Hvad var det der foregik i Assisi, og hvordan blev noget sådant fordømt af Jesus da han var på jorden?
13 I Assisi lavede man en stor offentlig forestilling med prangende ceremonier, karakteristiske dragter og bønner der var fulde af gentagelser. Men netop dette fordømte Jehovas søn Jesus da han befandt sig her på jorden. Om den tids religiøse ledere sagde han: „Alle deres gerninger gør de for at blive bemærket af folk,“ og han henvendte sig direkte til dem med ordene: „Ve jer, skriftlærde og farisæere, hyklere! for I lukker himlenes rige for folk; I går jo ikke selv ind, og I tillader heller ikke dem der er på vej ind, at gå ind.“ (Mattæus 23:5, 13; se også Mattæus 6:1-8.) Det er ikke de ydre ceremonier eller selve tilbedelsesstedet der tæller hos Gud. Som Jesus sagde er Gud en ånd, og „de der tilbeder ham bør tilbede i ånd og sandhed“. — Johannes 4:21, 24.
Den eneste der kan indføre fred
14. (a) Hvorfor er det hyklerisk af denne verdens trossamfund at bede om fred? (b) Hvilken dom fra Gud vil komme over kristenhedens trossamfund?
14 Når man betragter den forvirring der hersker inden for denne verdens trossamfund, kan man da være så naiv at tro at deres religiøse lederes bønner kan resultere i verdensfred? I flere hundrede år har de opsendt hykleriske bønner, mens de samtidig med liv og sjæl har deltaget i nationernes krige, i korstogene og i voldelige forfølgelser af anderledestænkende. Jehovas profet spurgte: „Kan en kusjit ændre sin hud eller en leopard sine pletter? Da kunne også I gøre godt, I som er oplært i at gøre hvad der er ondt.“ (Jeremias 13:23) Som den mest fremtrædende del af „Babylon den Store“ — den falske religions verdensimperium — er kristenhedens trossamfund blevet vejet på Guds vægtskåle og fundet alt for lette. De er dømt til udslettelse! — Jeremias 2:34, 35, 37; 5:29-31; Daniel 5:27.
15. Hvordan vil Jehova indføre varig fred, og hvordan tjener de der stoler på ham fredens sag?
15 Jehova, „fredens Gud“, vil indføre varig fred ved at udslette alle dem der har pådraget sig blodskyld og befolke jorden med mennesker der elsker sandhed og retfærdighed. (Filipperne 4:9) Ifølge kong David er det de sagtmodige, de som ’stoler på Jehova og gør det gode’, der vil tage jorden i besiddelse og „kan glæde sig over megen fred“. (Salme 37:3, 11) De der ’stoler på Jehova og gør det gode’ tjener fredens sag på en måde som de der opsender forvirrede bønner til mange forskellige guder, afguder og gudebilleder aldrig vil kunne gøre. — Salme 115:2-8; Esajas 44:14-20.
16. Hvilket festmåltid vil Jehova berede de sagtmodige der samles og føres ud af „de tyranniske nationers stad“?
16 Hvilken modsætning mellem Guds eget folks håb og bønner og ’Babylon den Stores’ tilhængeres håb og bønner! Vi forstår at „tyrannernes sang og musik undertrykkes“. (Esajas 25:5) Men om de sagtmodige der samles og føres ud af „de tyranniske nationers stad“ siger Esajas videre: „Hærstyrkers Jehova vil på dette bjerg berede et festmåltid for alle folkeslagene med retter der er rige på olie, et festmåltid . . . med vellagrede, klarede vine.“ (Esajas 25:6) Den åndelige føde der i dag serveres for dem som kommer for at tilbede Jehova er velsmagende og mættende, virkelig et festmåltid! Vore hjerter styrkes til at holde ud og vi strømmer over af glæde mens vi nidkært tjener Jehova i forventning om genskabelsen og det festmåltid som Jehova har lovet at frembringe på den nye jord. — Salme 104:1, 14, 15; Mattæus 19:28.
17. Hvilke „undere“ vil Jehova gøre, og hvad vil det resultere i?
17 Snart vil Jah Jehova gøre „undere“ idet han ikke blot vil fjerne „Babylon den Store“ men også det „slør“ af forbandelse der indhyller menneskeheden på grund af Adams synd. (Esajas 25:7) Ja, på grundlag af Jesu offer vil vor Gud opfylde profetien i Esajas 25:8: „Han vil opsluge døden for bestandig, og den suveræne Herre, Jehova, vil tørre tårerne af alle ansigter. Og sit folks forsmædelse fjerner han fra hele jorden, for Jehova har selv udtalt det.“ Hvor bliver det vidunderligt når den adamitiske synd og død bliver fjernet og vi kan byde vore kære velkommen tilbage fra dødens greb! Så vil Jehovas trofaste vidner have givet et fyldestgørende svar til den der smæder Jehova, Satan Djævelen! (Ordsprogene 27:11) Ingen vil længere spotte dem, for de vil have sejret ved deres uangribelighed. „I trofasthed, i pålidelighed“ vil Jehova have fuldbyrdet alt det der er forudsagt — hans „beslutninger fra fortiden“. Hele jorden vil til den tid være et paradis fyldt med retfærdige mennesker. Hvilke storslåede fremtidsudsigter!
18. Hvad er vi besluttede på at gøre i overensstemmelse med Esajas 25:9, på trods af det pres vi må kæmpe mod?
18 Vi vil afgjort høste belønningen hvis vi ufravigeligt stoler på Jehova i denne dystre tid. Hvilket pres vi end må udholde i hverdagen — for eksempel i forbindelse med at forsørge familien, at holde fast ved Bibelens principper i skolen eller at forkynde i „vanskelige“ distrikter — lad os da altid stole på Jehova. Det betyder frelse for os at bevare et nært forhold til ham „som hører bøn“. (Salme 65:2) Lad os derfor være fast besluttede på at blive blandt dem som med ordene i Esajas 25:9 siger: „Se, dette er vor Gud. Vi har sat vort håb til ham, og han frelser os. Dette er Jehova. Vi har sat vort håb til ham. Lad os juble og fryde os over frelsen ved ham.“
Spørgsmål til repetition
◻ I hvilken forstand er Jah Jehova vor styrke og vor kraft?
◻ Hvad er „de tyranniske nationers stad“?
◻ Hvordan er „de tyranniske nationers stad“ blevet tvunget til at herliggøre og frygte Jehova?
◻ Hvad viser at der ikke lyder glad sang i „Babylon den Store“?
◻ Hvilke „undere“ vil Jehova gøre til gavn for sit folk?