Efterlign Jehova når du opdrager dine børn

„Opdrager alle forældre ikke deres børn?“ — HEBRÆERNE 12:7, Contemporary English Version.

 1, 2. Hvorfor har forældre i dag problemer med hensyn til at opdrage deres børn?

I EN undersøgelse der for nogle år siden blev foretaget i Japan, sagde omkring halvdelen af de adspurgte voksne at forældre og børn efter deres mening talte for lidt sammen, og at forældre var for eftergivende over for deres børn. I en anden japansk undersøgelse indrømmede næsten en fjerdedel af de interviewede at de ikke vidste hvordan samspillet skulle være i familien. Denne tendens ses ikke kun i Asien. The Toronto Star skriver: „Mange canadiske forældre siger at de ikke ved hvordan de skal være gode forældre.“ Forældre overalt i verden har erfaret at det er svært at opdrage børn.

² Men hvorfor er det så svært? En af hovedårsagerne er at vi lever i „de sidste dage“, og at det er „kritiske tider som er vanskelige at klare“. (2 Timoteus 3:1) Dertil kommer at „menneskehjertets tilbøjelighed er ond fra ungdommen af“, som der siges i Bibelen. (1 Mosebog 8:21) Unge er også i særlig grad udsat for angreb fra Satan, der som „en brølende løve“ søger at opsluge de uerfarne. (1 Peter 5:8) Kristne forældre står over for mange vanskeligheder når de skal opdrage deres børn „i Jehovas tugt og formaning“. (Efeserne 6:4) Hvordan kan forældre hjælpe deres børn til at vokse op og blive modne kristne der kan skelne mellem „ret og uret“? — Hebræerne 5:14.

 3. Hvorfor er det så vigtigt at forældrene giver deres børn en god opdragelse og oplæring?

³ „Dårskab er knyttet til drengens hjerte,“ sagde den vise kong Salomon. (Ordsprogene 13:1; 22:15) For at denne dårskab kan blive fjernet fra de unges hjerte, må de have kærlig vejledning fra deres forældre. Men de unge er ikke altid glade for denne vejledning. I det hele taget bryder de sig sjældent om at få råd. Forældrene må derfor lære at ’oplære drengen med henblik på den vej han skal følge’. (Ordsprogene 22:6) Når børnene tager imod den opdragelse, eller tugt, de får, kan det betyde livet for dem. (Ordsprogene 4:13) Det er derfor vigtigt at forældrene ved hvad der er brug for når de skal opdrage deres børn.

Hvad er tugt?

 4. Hvad er grundbetydningen af ordet „tugt“ som det bruges i Bibelen?

⁴ Nogle forældre viger tilbage for at tugte, eller opdrage, deres børn af frygt for at blive anklaget for at mishandle dem — fysisk, verbalt eller følelsesmæssigt. Men der er ingen grund til at nære en sådan frygt. Ordet „tugt“ som det bruges i Bibelen, indeholder ikke tanken om nogen form for mishandling. Det græske ord for „tugt“ betegner hovedsagelig undervisning, belæring, opdragelse og undertiden fast, men kærlig, tilrettevisning.

 5. Hvorfor er det gavnligt at se på hvordan Jehova har oplært sit folk?

⁵ Med hensyn til at tugte er Jehova Gud selv det fuldkomne eksempel. Idet apostelen Paulus sammenlignede Jehova med en jordisk far, skrev han: „Opdrager alle forældre ikke deres børn? . . . Vore jordiske fædre opdrager os en kort tid, og de gør det sådan som de finder bedst. Men Gud opdrager os til vort eget bedste fordi han ønsker at vi skal være hellige.“ (Hebræerne 12:7-10, Contemporary English Version; jævnfør Seidelins oversættelse.) Ja, Jehova opdrager, eller tugter, sit folk for at det kan være helligt, eller rent. Vi kan lære meget om børneopdragelse ved at se på hvordan Jehova har oplært sit folk. — 5 Mosebog 32:4; Mattæus 7:11; Efeserne 5:1.

Kærlighed bør være drivkraften

 6. Hvorfor kan det være vanskeligt for forældre at efterligne Jehovas kærlighed?

⁶ „Gud er kærlighed,“ siger apostelen Johannes. Den oplæring Jehova giver, er derfor altid baseret på kærlighed. (1 Johannes 4:8; Ordsprogene 3:11, 12) Betyder det at det vil være nemt for forældre der nærer en naturlig hengivenhed for deres børn, at efterligne Jehova i denne henseende? Ikke nødvendigvis. Guds kærlighed er ledet af principper. Og en bibelforsker og græskkyndig peger på at den principbetonede kærlighed ’ikke altid falder sammen med de naturlige tilbøjeligheder’. Gud er ikke sentimental. Det han gør, er altid til gavn for hans folk. — Esajas 30:20; 48:17.

 7, 8. (a) Hvordan har Jehova været et godt eksempel med hensyn til at vise principbetonet kærlighed? (b) Hvordan kan forældre efterligne Jehova når de hjælper deres børn til at følge Bibelens principper?

⁷ Tænk på den kærlighed Jehova viste israelitterne. Moses brugte en smuk sammenligning da han beskrev Jehovas kærlighed til Israels unge nation: „Som en ørn purrer sin rede ud, svæver over sine flyvefærdige unger, breder sine vinger ud, tager dem, bærer dem på sine svingfjer, førte Jehova [Jakob] alene.“ (5 Mosebog 32:9, 11, 12) For at lære sine unger at flyve „purrer [moderen] sin rede ud“, idet hun slår med vingerne for at lokke sine unger ud af reden. Når en unge endelig kaster sig ud fra reden, som ofte er placeret højt på en klippe, „svæver [moderen] over“ ungen. Hvis det ser ud som om ungen vil styrte ned, flyver moderen hurtigt ned under den og ’bærer den på sine svingfjer’. På lignende måde tog Jehova sig kærligt af Israels nydannede nation. Han gav folket sin lov. (Salme 78:5-7) Derefter vågede han nidkært over nationen og var parat til at komme den til undsætning når der opstod vanskeligheder.

⁸ Hvordan kan kristne forældre efterligne Jehovas kærlighed? For det første må de undervise deres børn i de principper og retningslinjer der findes i Guds ord. (5 Mosebog 6:4-9) Målet er at lære de unge at træffe afgørelser der er i overensstemmelse med de bibelske principper. Når kærlige forældre gør det, ’svæver’ de så at sige over deres børn og lægger mærke til hvordan de anvender de principper de har fået indprentet. Efterhånden som børnene bliver ældre og får mere og mere frihed, vil deres omsorgsfulde forældre være parate til hurtigt at komme dem til undsætning og ’bære dem på deres svingfjer’ når som helst der er fare på færde. Hvilken fare kunne der være tale om?

 9. Hvilken fare må kærlige forældre især være på vagt over for? Belys med et eksempel.

⁹ Jehova Gud advarede israelitterne mod dårligt selskab og følgerne af det. (4 Mosebog 25:1-18; Ezra 10:10-14) I dag udgør det også en fare at komme sammen med de forkerte. (1 Korinther 15:33) Kristne forældre må efterligne Jehova og advare deres børn om farerne. En pige på 15 år ved navn Lisa blev interesseret i en dreng som ikke gik ind for de samme moralske og åndelige værdier som hendes familie. „Mine forældre lagde straks mærke til at der skete en forandring med mig, og blev bekymrede,“ fortæller Lisa. „Undertiden irettesatte de mig, og undertiden opmuntrede de mig kærligt.“ Lisas forældre satte sig ned sammen med hende og lyttede tålmodigt og hjalp hende derved til at få øje på det som var hendes egentlige problem — at hun gerne ville accepteres af sine kammerater.a

Bevar en god kommunikation

10. Hvordan kommunikerede Jehova med israelitterne?

¹⁰ For at opnå gode resultater i opdragelsen af deres børn må forældrene gøre alt hvad de kan for at bevare en åben kommunikation med dem. Jehova opmuntrer os til at kommunikere med ham, selv om han er fuldstændig klar over hvad der bor i vores hjerte. (1 Krønikebog 28:9) Efter at have givet israelitterne sin lov udnævnte han levitterne til at undervise dem i hvad Loven sagde, og han sendte profeter som skulle ræsonnere med dem og irettesætte dem. Han viste også at han var villig til at lytte til deres bønner. — 2 Krønikebog 17:7-9; Salme 65:2; Esajas 1:1-3, 18-20; Jeremias 25:4; Galaterne 3:22-24.

11. (a) Hvordan kan forældre fremme en god kommunikation med deres børn? (b) Hvorfor er det vigtigt at forældre er gode til at lytte når de taler med deres børn?

¹¹ Hvordan kan forældre efterligne Jehova når de kommunikerer med deres børn? Først og fremmest må de bruge tid sammen med dem. De må også undgå at komme med tankeløse bemærkninger som viser at de bagatelliserer børnenes problemer, som for eksempel: „Er det det hele? Jeg troede det var noget vigtigt!“; „Det er da fjollet!“; „Kan man vente andet? Du er jo kun et barn.“ (Ordsprogene 12:18) Det vil være klogt af forældre at opøve evnen til at lytte, for det vil gøre det lettere for børnene at åbne sig. Forældre som ignorerer deres børn når de er små, vil måske selv blive ignoreret når børnene bliver voksne. Jehova har altid været villig til at lytte til sit folk. Han hører på dem som ydmygt vender sig til ham i bøn. — Salme 91:15; Jeremias 29:12; Lukas 11:9-13.

12. Hvilke egenskaber hos forældre kan gøre det nemmere for børnene at henvende sig til dem?

¹² Bestemte sider af Guds personlighed gjorde det lettere for hans folk frimodigt at henvende sig til ham. Som eksempel kan nævnes kong David af Israel, der begik en alvorlig synd ved at have et umoralsk forhold til Batseba. David begik også andre alvorlige synder, men alligevel undlod han aldrig at henvende sig til Jehova og søge hans tilgivelse og tugt. Der er ingen tvivl om at Jehovas loyale hengivenhed og barmhjertighed har gjort det nemmere for David at vende om til Jehova. (Salme 103:8) Når forældre bestræber sig for at efterligne Jehova ved at vise medfølelse og barmhjertighed, vil det være en hjælp til at bevare en åben kommunikation hvis børnene kommer på afveje. — Salme 103:13; Malakias 3:17.

Vær rimelige

13. Hvad vil det sige at være rimelig?

¹³ Når forældre lytter til deres børn, må de være rimelige og afspejle „visdommen ovenfra“. (Jakob 3:17) „Lad jeres rimelighed blive kendt for alle mennesker,“ skrev apostelen Paulus. (Filipperne 4:5) Hvad vil det sige at være rimelig? Én definition af det græske ord der oversættes med „rimelig“, er ’ikke at insistere på lovens bogstav’. Hvordan kan forældre være rimelige samtidig med at de holder sig til de normer Gud har fastsat?

14. Hvordan viste Jehova rimelighed over for Lot?

¹⁴ Jehova er et enestående eksempel med hensyn til at være rimelig. (Salme 10:17) Da han skyndede på Lot og hans familie for at få dem til at forlade den domfældte by Sodoma, blev Lot „ved med at tøve“. Da Jehovas engel senere sagde til Lot at han skulle flygte til bjerglandet, sagde Lot: „Jeg er ikke i stand til at bringe mig i sikkerhed i bjerglandet . . . Hør engang, denne by [Zoar] er nær at flygte til, og den er ubetydelig. Må jeg ikke nok bringe mig i sikkerhed dér — er den ikke ubetydelig?“ Hvad svarede Jehova? Han sagde: „Se, også i denne sag tager jeg hensyn til dig ved at jeg ikke omstyrter den by som du har talt om.“ (1 Mosebog 19:16-21, 30) Jehova var villig til at lytte til Lots anmodning. Det er klart at forældre i dag må følge de normer Jehova Gud har ladet nedskrive i sit ord, Bibelen. Men hvis det er muligt, bør de tage hensyn til deres børns ønsker når disse ikke går imod de bibelske principper.

15, 16. Hvad kan forældre lære af illustrationen i Esajas 28:24, 25?

¹⁵ At være rimelig vil også sige at man bereder børnenes hjerte så de bliver modtagelige for råd. Esajas sammenlignede Jehova med en landmand idet han sagde: „Vil plovmanden hele tiden pløje for at så sæd, idet han løsner og harver sin agerjord? Mon han ikke, når han har jævnet dens overflade, spreder sort kommen og strør almindelig kommen, og sætter han ikke hvede, hirse og byg på det sted der er bestemt, og spelt langs sin grænse?“ — Esajas 28:24, 25.

¹⁶ Jehova ’pløjer for at så sæd’ og „løsner og harver sin agerjord“. Det betyder at han bearbejder sit folks hjerte inden han tugter det. Hvordan kan forældre „pløje“ deres børns hjerte når de irettesætter dem? En far efterlignede Jehova da han irettesatte sin søn på fire år, der havde slået naboens søn. Først lyttede faderen tålmodigt til sønnens forklaring. For at berede jordbunden i hans hjerte fortalte han derefter en historie om en lille dreng der blev mobbet og slået af en der var større end ham selv. Historien gjorde indtryk på sønnen og fik ham til at sige at den store dreng skulle straffes. Ved at benytte denne fremgangsmåde gjorde faderen det nemmere for sin søn at indse at det han havde gjort, var forkert og svarede til det den store dreng i historien havde gjort. — 2 Samuel 12:1-14.

17. Hvad kan forældre lære af Esajas 28:26-29 med hensyn til at tugte og opdrage deres børn?

¹⁷ Esajas sammenlignede også Jehovas tugt med en anden proces inden for landbruget, nemlig tærskning. På Bibelens tid brugte en landmand forskellige tærskeredskaber alt efter kernernes og avnernes beskaffenhed. Til de sarte sortkommenkapsler brugte han en stav og til almindelig kommen en kæp, men til kornsorter med sejere avner brugte han en tærskeslæde eller et vognhjul. Landmanden ville dog heller ikke tærske de hårdere kornsorter så hårdt at de blev knust. Når Jehova renser sit folk for noget uønsket, tilpasser han ligeledes sin fremgangsmåde efter de aktuelle behov og omstændigheder. Han er aldrig vilkårlig, hård eller undertrykkende. (Esajas 28:26-29) Nogle børn skal blot have et blik fra deres forældre. Mere behøves ikke. Andre har behov for gentagne påmindelser, mens andre igen har brug for mere alvorlige formaninger. Forældre der er rimelige, vil anvende den opdragelsesmetode der passer til det enkelte barn.

Gør familiestudiet fornøjeligt

18. Hvordan kan forældre finde tid til at holde et regelmæssigt familiestudium?

¹⁸ En af de bedste måder at oplære sine børn på er at have et regelmæssigt familiestudium og daglig drøfte dagens tekst. Familiestudiet giver størst udbytte når det ligger i faste rammer. Hvis det overlades til tilfældigheder eller kun holdes efter en pludselig indskydelse, bliver det i bedste fald uregelmæssigt. Forældre må derfor ’købe tid’ til studiet. (Efeserne 5:15-17) Det kan være en udfordring at finde et fast tidspunkt der passer alle. Et familieoverhoved fandt ud af at efterhånden som børnene voksede til, blev det sværere og sværere at samle hele familien på grund af de mange forskellige planer alle havde. Men på de aftener hvor der var møde i menigheden, var familien altid samlet, så derfor arrangerede faderen at studiet skulle holdes en af disse aftener. Det virkede godt, og alle tre børn er nu døbte tjenere for Jehova.

19. Hvordan kan forældre efterligne Jehova når de leder familiestudiet?

¹⁹ Det er dog ikke tilstrækkeligt med en gennemgang af noget bibelsk stof ved studiet. Jehova underviste de hjemvendte israelitter ved hjælp af præsterne, som ’fortolkede’ Loven og „gav det læste mening“. (Nehemias 8:8) En far som hjalp sine syv børn til at elske Jehova, gik altid ind på sit kontor inden familiestudiet for at forberede sig og tilpasse lektien efter hvert enkelt barns behov. Han gjorde studiet til en fornøjelse for sine børn. „Det var altid sjovt at studere,“ fortæller en af hans voksne sønner. „Hvis vi spillede bold udenfor når vi blev kaldt ind til familiestudiet, lagde vi med det samme bolden til side og skyndte os ind. Det var en af de hyggeligste aftener i ugen.“

20. Hvilket problem kan der opstå i forbindelse med børneopdragelsen?

²⁰ Salmisten sagde: „Se! Sønner er en arv fra Jehova, moderlivets frugt en belønning.“ (Salme 127:3) Det kræver tid og energi at opdrage sine børn, men hvis man gør det på den rigtige måde, kan det betyde evigt liv for dem. Hvilken storslået belønning! Måtte vi da gøre alt hvad vi kan for at følge Jehovas eksempel når vi opdrager vore børn! Skønt forældrene gør hvad de kan for at skuldre det ansvar det er at „opdrage [børnene] i Jehovas tugt og formaning“, er der dog ingen garanti for at det vil lykkes. (Efeserne 6:4) Selv med den bedste opdragelse kan et barn få en oprørsk indstilling og holde op med at tjene Jehova. Hvad kan man så gøre? Det vil den næste artikel handle om.

[Fodnote]

Hvad vil du svare?

• Hvordan kan forældre efterligne Jehovas kærlighed som den er beskrevet i Femte Mosebog 32:11, 12?

• Hvad har du lært af Jehovas måde at kommunikere med israelitterne på?

• Hvad kan vi lære af at Jehova lyttede til Lots anmodning?

• Hvad har du lært om børneopdragelse ud fra Esajas 28:24-29?

[Tekstcitat på side 12]

„Det var en af de hyggeligste aftener i ugen“

[Illustration på side 9]

Moses sammenlignede den måde Jehova oplærte sit folk på, med hvordan en ørn lærer sine unger at flyve

[Illustrationer på side 10]

Forældre må bruge tid sammen med deres børn