HANES
(Haʹnes).
Et sted der omtales i Esajas 30:4 i forbindelse med Jehovas fordømmelse af dem der søgte hjælp fra Ægypten. (Es 30:1-5) Stedets beliggenhed er ukendt.
Ordlyden i Esajas 30:4 er blevet udlagt på flere forskellige måder. Nogle kommentatorer mener at ’udsendingene’ var jøder som var blevet sendt til Ægypten for at anmode om militærhjælp, og at de kom til Hanes på en sådan mission. Andre er af den opfattelse at udsendingene kom fra Farao (der omtales i Es 30:3), og at de modtog den jødiske delegation da den kom til Hanes. Hvordan det end forholder sig, viste Jehova at der ikke ville være hjælp at hente i Ægypten. — Es 30:5.