RAHAB

(Raʹhab).

1. [hebr.: Rachavʹ; muligvis: vidtstrakt; rummelig.] En prostitueret i Jeriko som blev en tilbeder af Jehova. I foråret 1473 f.v.t. kom to israelitiske spioner til Jeriko og fik husly i Rahabs hus. (Jos 2:1) Det nævnes ikke hvor længe de blev der, men Jeriko var ikke så stor at det ville tage lang tid at udspionere den.

I nogle kredse, især blandt jødiske tilhængere af den mundtlige overlevering, bestrides det at Rahab virkelig var skøge, eller prostitueret, i ordets almindelige betydning, men dette synes ikke at finde støtte i kendsgerningerne. Det hebraiske ord zōnahʹ bruges altid om et uretmæssigt forhold, det være sig bogstaveligt om et seksuelt forhold eller i overført betydning om åndelig utroskab; hver gang det anvendes i forbindelse med en prostitueret, oversættes det således. Det gengives ikke med „værtinde“, „værtshusholderske“ eller lignende. Desuden havde prostitution ikke et dårligt ry blandt kana’anæerne.

Rahabs to gæster blev af andre genkendt som israelitter, og deres tilstedeværelse blev rapporteret til kongen. Rahab skjulte imidlertid hurtigt mændene mellem nogle hørstængler som lå til tørre på taget, og da kongens mænd kom for at få fat i mændene, lykkedes det hende at få dem til at søge andetsteds uden at vække deres mistanke. I alt dette viste Rahab større hengivenhed for Israels Gud end for sine egne dødsdømte bysbørn. — Jos 2:2-7.

Nøjagtig hvornår Rahab blev klar over hvad spionerne skulle i Jeriko, og hvad israelitterne havde for med byen, er uvist. Men nu tilstod hun over for dem at der herskede stor frygt og skræk i byen fordi det var rygtedes hvordan Jehova i de sidste 40 år eller mere havde bevaret og beskyttet Israel. Hun bad spionerne om at sværge på at de ville bevare hende og hele hendes familie — hendes fader, hendes moder og alle de øvrige medlemmer. Det sagde de ja til, under forudsætning af at hun samlede dem alle i sit hus, lod en skarlagenrød snor hænge ned fra vinduet og ikke fortalte nogen om deres besøg, og alt dette lovede hun at gøre. Hun beskyttede yderligere spionerne ved at lade dem slippe bort gennem et vindue (hendes hus lå på bymuren) og ved at fortælle dem hvordan de kunne undgå at møde deres forfølgere, der allerede var på vej til Jordans vadesteder. — Jos 2:8-22.

Spionerne aflagde beretning for Josua om alt hvad der var hændt. (Jos 2:23, 24) Og da Jerikos mur faldt, blev Rahabs hus, som „lå på siden af muren“, ikke ødelagt. (Jos 2:15; 6:22) På Josuas befaling om at Rahabs husstand skulle skånes, førte de to spioner hende ud i sikkerhed. Efter at Rahab og hendes familie i en periode havde boet uden for Israels lejr, fik de lov til at bo blandt israelitterne. (Jos 6:17, 23, 25) Denne tidligere prostituerede blev så Salmons hustru og moder til Boaz i de davidiske kongers slægtslinje; hun er en af de fire kvinder der nævnes i Mattæus’ udgave af Jesu slægtsregister. (Rut 4:20-22; Mt 1:5, 6) Hun er også et godt eksempel idet hun ved gerninger viste sin fulde tro på Jehova skønt hun ikke var israelit. „Ved tro,“ fortæller Paulus, „undgik skøgen Rahab at omkomme sammen med dem som havde handlet ulydigt, fordi hun modtog spionerne med fred.“ „Blev ikke også skøgen Rahab på samme måde erklæret retfærdig som følge af gerninger, efter at hun havde taget gæstfrit imod sendebudene og sendt dem bort ad en anden vej?“ spørger Jakob. — He 11:30, 31; Jak 2:25.

2. [hebr.: Raʹhav, af en rod der betyder „at bestorme med plagerier“.] Et symbolsk udtryk der forekommer første gang i Jobs Bog (9:13; 26:12). I Job 26:12 fremgår det af sammenhængen og den parallelle sætning at det sigter til et stort havuhyre. I Esajas 51:9 forbindes Rahab også med et havuhyre: „Er du ikke den der huggede Rahab ned, der gennemborede havuhyret?“

Havuhyret Rahab blev et symbol på Ægypten og dets farao, der modstod Moses og Israel. Esajas 51:9, 10, der nævner Rahab, hentyder til hvordan Jehova udfriede Israel af Ægypten: „Er du ikke den der udtørrede havet, det vidtstrakte dybs vande? Den der gjorde havets dybder til vej så de genløste kunne gå over?“ I Esajas 30:7 forbindes „Rahab“ igen med Ægypten. I Salme 87:4 nævnes „Rahab“ på et sted hvor Ægypten vil passe godt ind som den første i en opregning af Israels fjender, efterfulgt af Babylon, Filisterland, Tyrus og Kusj. Targumerne har „ægypterne“ i dette vers, og i Salme 89:10 gengiver de „Rahab“ på en sådan måde at udtrykket forbindes med Ægyptens stolte farao, der blev ydmyget af Jehova.