-
„Ingen indbygger siger: ’Jeg er syg.’“Esajas’ profeti — et lys for alle mennesker (Bind 1)
-
-
En helbredelse
20. Hvilken helbredelse vil Guds folk erfare, og hvornår blev det opfyldt?
20 Dette afsnit af Esajas’ profeti slutter med et vidunderligt løfte: „Ingen indbygger siger: ’Jeg er syg.’ Folket som bor i landet har fået sin brøde tilgivet.“ (Esajas 33:24) Den sygdom Esajas taler om, er i første række åndelig sygdom, for den skyldes synd, „brøde“. Som den første opfyldelse af disse ord lover Jehova nationen en åndelig helbredelse efter udfrielsen fra fangenskabet i Babylon. (Esajas 35:5, 6; Jeremias 33:6; jævnfør Salme 103:1-5.) Efter at jøderne har fået deres tidligere synder tilgivet og er vendt hjem igen, vil de genoprette den rene tilbedelse i Jerusalem.
21. Hvordan erfarer Jehovas tjenere i dag en åndelig helbredelse?
21 Men Esajas’ profeti får også en opfyldelse i vor tid. Jehovas tjenere i dag erfarer også en åndelig helbredelse. De er blevet befriet for falsk lære, som for eksempel læren om sjælens udødelighed, treenighedslæren og læren om et brændende helvede. De får vejledning i moralsk henseende, sådan at de ikke længere har eller godkender en umoralsk adfærd, og får hjælp til at træffe kloge beslutninger. Takket være Jesu Kristi genløsningsoffer har de nu en god samvittighed og står rene over for Gud. (Kolossenserne 1:13, 14; 1 Peter 2:24; 1 Johannes 4:10) Denne åndelige helbredelse har også en gavnlig virkning i fysisk henseende. For eksempel er de beskyttede mod seksuelt overførte sygdomme og visse former for kræft, dels ved at de undgår umoralsk sex, og dels ved at de ikke bruger tobak. — 1 Korinther 6:18; 2 Korinther 7:1.
22, 23. (a) Hvilken storslået opfyldelse vil Esajas 33:24 få i fremtiden? (b) Hvad er sande tilbedere besluttede på i dag?
22 Desuden vil Esajas 33:24 få en endnu større og mere storslået opfyldelse efter Harmagedon, i Guds nye verden. Under det messianske riges styre vil menneskene, sammen med den åndelige helbredelse, erfare en vidunderlig fysisk helbredelse. (Åbenbaringen 21:3, 4) Kort efter at Satans onde verdensordning er gået til grunde, vil der uden tvivl finde mirakler sted i hele verden i lighed med dem Jesus udførte mens han vandrede på jorden. Blinde vil se, døve høre, og halte gå omkring! (Esajas 35:5, 6) Alle som overlever den store trængsel, vil herved få mulighed for at være med til at gøre hele jorden til et paradis.
23 Senere, når opstandelsen begynder, vil de der vender tilbage til livet, uden tvivl blive oprejst med et godt helbred. Men efterhånden som værdien af genløsningsofferet anvendes i stadig større udstrækning, vil de fysiske resultater heraf også blive større, indtil menneskene er nået frem til fuldkommenhed. Da vil de retfærdige være blevet „levende“ i fuldeste forstand. (Åbenbaringen 20:5, 6) Ingen vil da sige: „Jeg er syg,“ hverken åndeligt eller fysisk. Hvilket vidunderligt løfte! Måtte alle sande tilbedere i dag beslutte at være blandt dem der oplever dette!
-
-
„Ingen indbygger siger: ’Jeg er syg.’“Esajas’ profeti — et lys for alle mennesker (Bind 1)
-
-
[Billeder på side 353]
Takket være genløsningsofferet står Jehovas tjenere rene over for ham
[Billede på side 354]
I den nye verden vil der finde en storslået fysisk helbredelse sted
-