5, 6. (a) Hvad kræver Gud nationerne til regnskab for? (b) Hvordan vil det gå til at bjergene „opløses på grund af deres blod“?

⁵ Profetien beskriver nu de mørke udsigter for nationerne — en stærk kontrast til det strålende håb for Guds folk der beskrives bagefter. (Esajas 35:1-10) Profeten siger: „Jehova føler harme mod alle nationerne, og forbitrelse mod hele deres hær. Han har viet dem til udslettelse; han har overgivet dem til slagtning.

Esajas 34:2,

⁶ Profetien leder tanken hen på nationernes blodskyld. Den største blodskyld har nationerne i kristenheden pådraget sig. I to verdenskrige og mange mindre krige har de gennemvædet jorden med menneskeblod. Hvem kan med rette kræve at regnskabet gøres op for al denne blodskyld? Ingen anden end Skaberen selv, livets Giver. (Salme 36:9)

Samtidig med hærenes fuldstændige tilintetgørelse vil nationerne se deres regeringer falde. I Bibelens profetier skildres regeringer undertiden ved bjerge. — Daniel 2:35, 44, 45; Åbenbaringen 17:9.