-
Jehova udøser sin harme over nationerneEsajas’ profeti — et lys for alle mennesker (Bind 1)
-
-
7. Hvad er „himmelen“, og hvad er „himmelens hær“?
7 Esajas fortsætter idet han igen bruger et malende billedsprog: „Og hele himmelens hær skal rådne bort. Og himmelen skal rulles sammen som en bogrulle; og hele dens hær vil tørre ind, som løvet tørrer ind og falder af vinstokken og som en indtørret figen falder af figentræet.“ (Esajas 34:4) Med udtrykket „hele himmelens hær“ menes der ikke de bogstavelige stjerner og planeter. Vers 5 og 6 taler om et henrettelsessværd der bliver gennemvædet af blod „i himmelen“. Udtrykket må derfor gælde noget der sker på det jordiske plan. (1 Korinther 15:50) De jordiske regeringer der hersker over det jordiske menneskesamfund, sammenlignes med himle på grund af deres ophøjede stilling som højere myndigheder. (Romerne 13:1-4) „Hele himmelens hær“ må derfor være et billede på de jordiske regeringers samlede hære.
8. Hvad betyder det at den symbolske himmel vil være „som en bogrulle“, og hvad vil der ske med dens ’hære’?
8 Denne „hær“ vil „rådne bort“, smuldre væk, som noget der er forgængeligt. (Salme 102:26; Esajas 51:6) For det blotte øje ser den bogstavelige himmel over os ud som om den er hvælvet, buet, som en af fortidens bogruller, der som regel var beskrevet på indersiden. Når man havde læst det der stod på indersiden, rullede man bogrullen sammen og lagde den til side. Når der siges at „himmelen skal rulles sammen som en bogrulle“, betyder det at det vil være forbi med de jordiske regeringer. Det sidste kapitel i deres historie er afsluttet, og de vil gå til grunde i Harmagedon. Deres imponerende ’hære’ vil ’falde af’ som de visnede blade falder af vinstokken, eller som „en indtørret figen“ falder af figentræet. Deres tid er forbi. — Jævnfør Åbenbaringen 6:12-14.
-
-
Jehova udøser sin harme over nationerneEsajas’ profeti — et lys for alle mennesker (Bind 1)
-
-
[Billede på side 360]
„Himmelen skal rulles sammen som en bogrulle“
-