NATRAVN
[hebr.: līlīthʹ].
En skabning der nævnes i beskrivelsen af Edoms ødelæggelse og af de væsener der ville tage bolig i dets ruiner. (Es 34:14) Det hebraiske ord er blevet gengivet med ’skrigehornugle’ (KJ), ’spøgelse’ (Li), ’natteheks’ (DA31) og ’natravn’ (NE, NV), mens den danske autoriserede oversættelse af 1992 blot translittererer navnet som „Lilit“.
Mange forskere har forsøgt at vise at det hebraiske udtryk er et låneord fra sumerisk og akkadisk, og at det er afledt af navnet på en kvindelig stormdæmon (Lilitu). Professor G. R. Driver mener imidlertid at det hebraiske ord (līlīthʹ) er afledt af et rodord der betegner „enhver form for bugtende bevægelse eller bugtet genstand“, ligesom det hebraiske ord laʹjil (eller lajʹlah), der betyder „nat“, indeholder tanken om noget der „svøber sig rundt om eller indhyller jorden“. På denne baggrund, siger han, kan līlīthʹ udmærket betegne natravnen, der både er en natfugl og kendt for at foretage bratte vendinger og drejninger i luften i sin jagt på biller, natsværmere og andre insekter der flyver om natten. Han citerer naturforskeren Tristram, der beskriver natravnene som „meget aktive hen imod skumring, hvor de med stor fart og behændige vendinger jager deres bytte“. — Palestine Exploration Quarterly, London 1959, s. 55, 56.
Natravnen bliver op imod 30 cm lang og har et vingefang på 50 cm eller mere. Dens fjerdragt minder om uglens, idet den er blød og spættet med grå og brune farver. De bløde vingefjer gør dens flugt helt lydløs. Dens brede gab er øjensynlig grunden til at den også kaldes gedemalker, et navn der stammer fra en gammel myte om at den drak mælk fra geder.
Med hensyn til sandsynligheden for at en sådan fugl skulle være at finde i Edoms ødemarker, er der visse arter som vides at holde til i tørre egne. Der er for eksempel ørkennatravnen (Caprimulgus aegyptius), der næsten udelukkende lever i ørkenen, hvor den holder til i akacielunde og tamariskbuske og søger sin føde i tusmørke. En anden art, nubisk natravn (Caprimulgus nubicus), findes i ørkenranden mellem Jeriko og Det Røde Hav, altså i områder der minder om Edom.