Vi har grund til at være glade
„Glæde og fryd opnår de, men sorg og suk skal flygte.“ — Esajas 35:10.
1. Hvem har i dag særlig grund til at være glade?
DU HAR sikkert lagt mærke til hvor få i verden der er rigtig glade nu om stunder. Men som sande kristne er Jehovas vidner glade. Millioner af andre, unge såvel som gamle, der endnu ikke er døbt men som kommer sammen med Jehovas vidner, har mulighed for at opnå den samme glæde. Det at du er i færd med at læse dette blad, viser at du allerede ejer en sådan glæde eller har mulighed for at få del i den.
2. Hvordan er kristnes glæde en kontrast til den tilstand de fleste mennesker befinder sig i?
2 De fleste føler at de mangler noget i deres tilværelse. Hvad med os? Det er rigtigt at vi måske ikke har alle de materielle ting vi kunne ønske os, og vi ejer bestemt ikke alt det vore dages velhavende og indflydelsesrige mennesker besidder. Måske kunne vi også tænke os et bedre helbred og flere kræfter. Alligevel kan vi roligt sige at vi er sundere og gladere end de fleste andre af jordens milliarder. Hvordan det?
3. Hvilke betydningsfulde ord bør vi undersøge nærmere, og hvorfor?
3 Tænk på Jesu ord: „Disse ting har jeg sagt jer, for at min glæde kan være i jer og jeres glæde kan blive hel og fuld.“ (Johannes 15:11) „Jeres glæde kan blive hel og fuld.“ Tænk engang! Hvis vi undersøger den kristne livsform nøjere, vil vi få øje på de mange grunde vi har til at vores glæde bør være hel og fuld. Men lad os lige nu se på de betydningsfulde ord i Esajas 35:10. De er betydningsfulde fordi de i høj grad henvender sig til os der lever i dag. Vi læser: „De der er løskøbt af Jehova skal vende tilbage og komme til Zion med glædesråb; og en varig fryd vil være over deres hoved. Glæde og fryd opnår de, men sorg og suk skal flygte.“
4. Hvilken slags glæde er det der omtales i Esajas 35:10, og hvorfor bør vi være interesserede i denne profeti?
4 „En varig fryd.“ Ordet „varig“ er her oversat fra et hebraisk ord (‛ōlamʹ) der bruges om et uvist tidsrum, et tidsrum af lang varighed. Det er undertiden synonymt med evig, som i dette og andre skriftsteder. (Salme 45:6; 90:2; Esajas 40:28; se Hjælp til forståelse af Bibelen, side 309.) Den fryd der er tale om, vil altså være uden ende, evig, fordi der da vil råde forhold som giver grund til evig fryd og glæde. Lyder det ikke dejligt? Nogle vil måske mene at verset beskriver en abstrakt, uvirkelig situation. De tænker måske: ’Det angår egentlig ikke mig, og har ikke noget at gøre med mine daglige problemer og bekymringer.’ Men kendsgerningerne viser noget andet. Det profetiske løfte i Esajas 35:10 vedrører os der lever i dag. For at finde ud af hvordan, vil vi nu gennemgå de skønne tanker i Esajas, kapitel 35, og lægge mærke til de enkelte punkter i sammenhængen. Du vil glæde dig over det vi får at vide.
De der skulle glæde sig
5. Hvilken profeti fremsætter Esajas umiddelbart før det 35. kapitel?
5 Det vil hjælpe os at se lidt på den historiske baggrund for denne fascinerende profeti. Den blev skrevet af den hebraiske profet Esajas omkring år 732 f.v.t. Det var lang tid før de babyloniske hære ødelagde Jerusalem. Som det fremgår af Esajas 34:1, 2, havde Gud forudsagt at han ville bringe hævn over nationerne, deriblandt Edom, der nævnes i Esajas 34:6. Og Jehova lod tydeligvis fortidens Babylon eksekvere denne dom. Vi ved også at Gud lod babylonierne lægge Juda øde på grund af jødernes troløshed. Med hvilket resultat? Guds folk blev ført i fangenskab, og deres hjemland lå øde hen i 70 år. — 2 Krønikebog 36:15-21.
6. Hvilken forskel er der mellem det der skulle overgå edomitterne og det der skulle overgå jøderne?
6 Vi må ikke glemme at der er en betydelig forskel mellem det der overgik henholdsvis edomitterne og jøderne. Den straf Gud lod komme over edomitterne fik varige følger. Med tiden forsvandt de helt som folk betragtet. Man kan stadig besøge de øde ruiner af edomitternes fortidsbyer, for eksempel den verdensberømte ruinby Petra. Men i dag findes der intet folk der kaldes ’edomitter’. Skulle babyloniernes ødelæggelse af Juda også vare evigt, så landet for altid ville ligge øde hen?
7. Hvad kan de fangne jøder i Babylon have tænkt om profetien i Esajas, kapitel 35?
7 Den storslåede profeti i Esajas, kapitel 35, har i den forbindelse en spændende betydning. Man kan kalde den en genoprettelsesprofeti, eftersom den fik sin første opfyldelse på de jøder der vendte hjem til deres eget land i 537 f.v.t. De israelitter der havde været i fangenskab i Babylon fik frihed til at vende tilbage til deres hjemland. (Ezra 1:1-11) Indtil det skete har de fangne jøder i Babylon der studerede denne profeti fra Gud, måske spekuleret over hvilken tilstand Juda befandt sig i, og over hvordan forholdene ville blive for dem selv. Disse spørgsmål må vi have svar på for at forstå hvorfor vi har grund til at råbe af glæde.
8. Hvilke forhold ville de jøder der vendte tilbage fra Babylon opleve? (Jævnfør Ezekiel 19:3-6; Hoseas 13:8.)
8 Som vi kan forestille os, så forholdene ikke lovende ud for jøderne, selv ikke da de hørte at de kunne vende hjem til deres eget land. Landet havde ligget øde i 70 år, en hel menneskealder. Hvad var der sket med landet? De opdyrkede marker, vingårde og frugthaver var forvandlet til ødemark. Og de kunstvandede haver eller landområder lå nu hen som ufrugtbare sletter eller ørkener. (Esajas 24:1, 4; 33:9; Ezekiel 6:14) Der må desuden have vrimlet med vilde dyr, blandt andet løver og leoparder. (1 Kongebog 13:24-28; 2 Kongebog 17:25, 26; Højsangen 4:8) Der kunne også være bjørne — alle farlige dyr der kunne gå til angreb på mænd, kvinder og børn. (1 Samuel 17:34-37; 2 Kongebog 2:24; Ordsprogene 17:12) Der har også været giftslanger og skorpioner. (1 Mosebog 49:17; 5 Mosebog 32:33; Job 20:16; Salme 58:4; 140:3; Lukas 10:19) Havde vi været sammen med de jøder der vendte tilbage fra Babylon i 537 f.v.t., ville vi sikkert ikke have brudt os om at færdes i et sådant område. Det var langtfra noget paradis de vendte tilbage til.
9. Hvorfor kunne de tilbagevendende nære håb og tillid til fremtiden?
9 Men det var Jehova der havde ført sine tilbedere hjem, og han har magt til fuldstændig at ændre en håbløs situation. Tror du også at Skaberen er i stand til dette? (Job 42:2; Jeremias 32:17, 21, 27, 37, 41) Hvad ville han da gøre — ja, hvad gjorde han — for de hjemvendte jøder og for deres land? Hvad betyder dette for Guds folk i dag, og hvordan vil det berøre vores situation nu og i fremtiden? Lad os først se hvad der skete dengang.
Glæde over en ændret situation
10. Hvilken forandring forudsiges i Esajas 35:1, 2?
10 Hvad ville der ske når Kyros lod jøderne vende hjem til dette barske land? Lad os læse den spændende profeti i Esajas 35:1, 2: „Ørkenen og det udtørrede land skal glæde sig, og ørkensletten juble og blomstre som krokusen. Den skal visselig blomstre, ja endog juble med fryd og glade råb. Libanons herlighed skal gives den, Karmels og Sarons pragt. De vil komme til at se Jehovas herlighed, vor Guds pragt.“
11. Hvilket kendskab havde Esajas til landet?
11 På Bibelens tid var Libanon, Karmel og Saron kendt for deres frodige skønhed. (1 Krønikebog 5:16; 27:29; 2 Krønikebog 26:10; Højsangen 2:1; 4:15; Hoseas 14:5-7) Esajas brugte disse eksempler for at beskrive hvordan landet ville blive med Guds hjælp. Men var der blot tale om en forandring af selve jordbunden? Bestemt ikke.
12. Hvorfor kan vi sige at profetien i Esajas, kapitel 35, er møntet på mennesker?
12 I Esajas 35:2 tales der om at landet skal „juble med fryd og glade råb“. Selve jorden og planterne kunne naturligvis ikke rent bogstaveligt „juble med fryd“. Men når landet blev forvandlet så det blev frugtbart og gav sin afgrøde, ville det få folk til at reagere på denne måde. (3 Mosebog 23:37-40; 5 Mosebog 16:15; Salme 126:5, 6; Esajas 16:10; Jeremias 25:30; 48:33) De bogstavelige forandringer med selve landet ville svare til forandringerne hos menneskene, for det er dem profetien drejer sig om. Der er derfor al mulig grund til at mene at Esajas’ ord hovedsagelig skal møntes på de forandringer der fandt sted hos de jøder der vendte tilbage, især på deres glæde.
13, 14. Hvilken forandring ville ifølge Esajas 35:3, 4 finde sted hos menneskene?
13 Lad os derfor fortsætte vort studium af denne spændende profeti og se hvordan den blev opfyldt efter at jøderne fik deres frihed og vendte tilbage fra Babylon. I vers 3 og 4 taler Esajas om andre forandringer hos dem der vendte hjem: „Styrk de slappe hænder og gør de vaklende knæ faste. Sig til de forskræmte hjerter: ’Vær stærke. Vær ikke bange. Se! Jeres Gud, han kommer med hævn, ja med gengæld kommer Gud. Han kommer selv og frelser jer.’“
14 Er det ikke opmuntrende at tænke på at Gud, som kunne ændre jordens ufrugtbare tilstand, viser så stor interesse for dem der tilbeder ham? Han ønskede ikke at de fangne jøder skulle føle sig svage og mismodige eller være bekymrede for hvad fremtiden ville bringe. (Hebræerne 12:12) Forestil dig engang disse fangne jøders tilstand. Bortset fra det håb som Guds profetier gav dem grund til at nære med hensyn til fremtiden, var det svært for dem at være optimistiske. Det var som om de befandt sig i en mørk fangekælder, lukket inde, uden mulighed for at tjene Jehova. Måske har de haft svært ved at se lys forude. — Jævnfør Femte Mosebog 28:29; Esajas 59:10.
15, 16. (a) Hvad kan vi slutte at Jehova gjorde for de jøder der vendte hjem? (b) Hvorfor kan de hjemvendte ikke have forventet mirakuløse fysiske helbredelser, men hvordan opfyldte Gud Esajas 35:5, 6?
15 Men alt dette ændrede sig da Jehova lod Kyros befri dem så de kunne vende hjem! Der er intet i Bibelen der tyder på at Gud mirakuløst åbnede blinde jøders øjne, lukkede bogstavelige ører op eller helbredte halte. Han gjorde i virkeligheden noget langt mere storslået. Han førte dem tilbage til lyset og til friheden i deres elskede land!
16 De jøder der vendte tilbage har sikkert ikke forventet at Jehova ville udføre sådanne mirakuløse fysiske helbredelser. De vidste at Gud ikke havde gjort noget sådant for Isak, Samson eller Eli. (1 Mosebog 27:1; Dommerne 16:21, 26-30; 1 Samuel 3:2-8; 4:15) Men hvis de havde set frem til at Gud i symbolsk forstand ville ændre deres situation, blev de ikke skuffede. Vers 5 og 6 fik nemlig en symbolsk opfyldelse. Esajas havde forudsagt: „Da åbnes de blindes øjne, og de døves ører lukkes op. Da springer den halte som hjorten, og den stummes tunge råber af glæde.“
Landet bliver som et paradis
17. Hvilke fysiske forandringer udvirkede Jehova?
17 De tilbagevendende jøder ville have grund til at råbe af glæde over de forhold som Esajas videre beskrev: „For i ørkenen er vand brudt frem, og regnfloder på ørkensletten. Og den afsvedne jord er blevet som rørbevoksede damme, og den tørstige jord som vandkilder. På sjakalers bosted — deres hvilested — er der grønt græs med rør og papyrusplanter.“ (Esajas 35:6b, 7) Selv om vi måske ikke finder sådanne forhold overalt i dette område i dag, er der vidnesbyrd om at det der udgjorde Juda engang var „et paradisisk græsland“.a
18. Hvordan har de jøder der vendte hjem sikkert reageret da de så at Gud velsignede deres arbejde?
18 Mon ikke de der hørte til den jødiske rest har været glade for at vende hjem til det forjættede land? De kunne begynde at opdyrke de øde områder hvor sjakaler og andre vilde dyr holdt til. Vi ville sikkert også have følt en stor glæde og tilfredsstillelse ved at være med i et sådant genopbygningsarbejde, når vi vidste at Gud velsignede vore anstrengelser.
19. Hvilke forpligtelser var knyttet til det at vende tilbage fra det babyloniske fangenskab?
19 Det var dog ikke hvem som helst af jøderne der kunne eller ville vende tilbage og deltage i dette glædebringende arbejde. Gud stillede nogle betingelser. De der var besmittet fordi de fulgte babyloniske, hedenske religiøse skikke, havde ikke ret til at vende hjem. (Daniel 5:1, 4, 22, 23; Esajas 52:11) De der opførte sig dåragtigt kunne heller ikke vende tilbage. Ingen af den slags mennesker opfyldte Guds krav. De der fulgte Guds normer, de jøder som han i relativ forstand betragtede som hellige, kunne derimod begive sig mod Juda. Det var som fulgte de en Hellighedens Vej. Det understregede Esajas i vers 8: „Der skal blive en banet vej dér, ja en vej; og Hellighedens Vej skal den kaldes. Den urene skal ikke færdes på den. Men den vil være for den der vandrer på vejen, og ingen dårer flakker om på den.“
20. Hvad behøvede jøderne ikke at frygte da de vendte hjem, og hvad blev resultatet?
20 De jøder der vendte hjem behøvede ikke at frygte angreb fra rovdyrlignende mennesker eller røverbander. Hvorfor ikke? Fordi Jehova ikke ville tillade sådanne at færdes på denne vej sammen med sine genløste tjenere. Hans folk kunne derfor drage af sted, lette om hjertet og med lykkelige fremtidsudsigter. Læg mærke til hvordan Esajas slutter sin profeti: „Der vil ingen løver være dér, og rovdyr kommer ikke op på den. De vil ikke findes dér; men de genløste skal vandre på den. Og de der er løskøbt af Jehova skal vende tilbage og komme til Zion med glædesråb; og en varig fryd vil være over deres hoved. Glæde og fryd opnår de, men sorg og suk skal flygte.“ — Esajas 35:9, 10.
21. Hvordan bør vi i dag betragte den opfyldelse af Esajas, kapitel 35, der allerede har fundet sted?
21 Hvilken storslået profeti! Vi bør dog ikke betragte den som ren og skær historie, som om den blot er en interessant beretning der ikke rigtig vedkommer os eller vores fremtid. Faktum er at denne profeti får en storslået opfyldelse på Guds folk i dag, så den vedrører afgjort hver eneste af os. Den giver os god grund til at råbe af glæde. Hvordan den berører vort liv nu og i fremtiden vil blive behandlet i den følgende artikel.
[Fodnote]
a Landbrugseksperten Walter C. Lowdermilk (der har arbejdet for FN’s Organisation for Ernæring og Landbrug) kender området og har sagt: „Dette land har engang været et paradisisk græsland.“ Han har også peget på at klimaet i området ikke har ændret sig væsentligt „siden romertiden“, og at „’ørkenen’ der rykkede ind i det engang så frodige land var menneskets værk, ikke naturens“.
Husker du?
◻ Hvornår fik Esajas, kapitel 35, sin første opfyldelse?
◻ Hvad ville denne første opfyldelse medføre?
◻ Hvordan opfyldte Jehova Esajas 35:5, 6?
◻ Hvilke forandringer erfarede de hjemvendte jøder med hensyn til deres situation og med hensyn til landet?
[Illustration på side 9]
Ruinerne af Petra, hvor edomitterne engang boede
[Kildeangivelse]
Garo Nalbandian
[Illustrationer på side 10]
Mens jøderne var i fangenskab, blev store dele af Juda som en ødemark med bjørne, løver og andre vilde dyr
[Kildeangivelser]
Garo Nalbandian
Bjørn og løve: Safari-Zoo i Ramat-Gan, Tel Aviv