Jag efter „hellighed i gudsfrygt“

MED ordene: „Hellig, hellig, hellig er Jehova,“ tilskrives Jehova Gud i Bibelen den højeste grad af hellighed. (Es. 6:3; Åb. 4:8) De hebraiske og græske ord for „hellighed“ indeholder tanken om religiøs renhed, om det at være ubesmittet. Guds hellighed henviser til hans helt igennem moralske fuldkommenhed.

Mon ikke den hellige Gud, Jehova, forventer at de der tilbeder ham, er hellige, det vil sige fysisk, moralsk og åndeligt rene? Ifølge Bibelen er der ingen tvivl om at Jehova ønsker at hans tjenere er hellige. I Første Petersbrev 1:16 står der: „I skal være hellige, for jeg er hellig.“ Kan ufuldkomne mennesker virkelig efterligne Jehovas hellighed? Ja, men ikke til fuldkommenhed. Vi kan være hellige i Guds øjne hvis vi er åndeligt rene når vi tilbeder ham og har et nært forhold til ham.

Hvordan kan vi forblive rene i en moralsk uren verden? Hvilke handlinger må vi undgå? Hvilke forandringer i tale og handling er måske nødvendige? Lad os i den forbindelse se hvad vi kan lære af det Gud forventede af de jøder som forlod Babylon for at rejse tilbage til deres hjemland i år 537 f.v.t.

’Der skal banes en vej der kaldes Hellighedens Vej’

Jehova forudsagde at hans folk, som var i babylonisk fangenskab, ville vende tilbage til deres hjemland. Genoprettelsesprofetien indeholdt denne forsikring: „Der skal blive en banet vej dér, ja en vej; og Hellighedens Vej skal den kaldes.“ (Es. 35:8a) Disse ord viser at Jehova ikke alene ville bane vej for at jøderne kunne komme hjem, men også beskytte dem undervejs.

For sine nutidige tjenere her på jorden åbnede Jehova „Hellighedens Vej“ der førte ud af Babylon Den Store, den falske religions verdensimperium. I 1919 udfriede han salvede kristne fra fangenskab under falsk religion, og de rensede gradvis deres tilbedelse for al falsk lære. I dag befinder vi os, som Jehovas nutidige tilbedere, i åndeligt rene og fredfyldte omgivelser hvor vi kan tilbede Jehova og have et fredeligt forhold til ham og vore medmennesker.

Medlemmerne af den „lille hjord“ af salvede kristne og en voksende „stor skare“ „andre får“ har valgt at gå på en vej der er hellig, og de indbyder andre til at følges med dem. (Luk. 12:32; Åb. 7:9; Joh. 10:16) „Hellighedens Vej“ er tilgængelig for alle der er villige til at „fremstille [deres] legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt slagtoffer“. — Rom. 12:1.

„Den urene skal ikke færdes på den“

De hjemvendte jøder måtte i år 537 f.v.t. opfylde et vigtigt krav. Med hensyn til hvem der kvalificerede sig til at vandre på „Hellighedens Vej“, står der i Esajas 35:8b: „Den urene skal ikke færdes på den. Men den vil være for den der vandrer på vejen, og ingen dårer flakker om på den.“ Eftersom formålet med jødernes tilbagevenden til Jerusalem var at genoprette den rene tilbedelse, ville der ikke være plads til nogle der havde selviske motiver, som manglede respekt for åndelige ting eller var åndeligt urene. De hjemvendte måtte fortsat følge Jehovas høje moralnormer. De samme krav gør sig gældende for dem der i dag ønsker at have Guds behag. De må jage efter „hellighed i gudsfrygt“. (2 Kor. 7:1) Hvilke urene handlinger må vi da afholde os fra?

Apostelen Paulus skrev: „Kødets gerninger er tydelige; det er utugt, urenhed, skamløshed.“ (Gal. 5:19) Utugt betegner en hvilken som helst brug af kønsorganerne til seksuelle handlinger uden for ægteskabet. Skamløshed indbefatter „tøjlesløshed, letfærdighed, løsagtighed“. Både utugt og skamløshed er tydeligvis i strid med Jehovas hellighed. De der fortsat praktiserer sådanne ting, får derfor ikke lov til at blive en del af den kristne menighed, eller de bliver udelukket fra den. Det samme gælder dem der praktiserer grov urenhed, dem der ’i havesyge øver al slags urenhed’. — Ef. 4:19.

„Urenhed“ er et udtryk der spænder over en lang række synder. Det græske ord for dette omfatter urenhed af enhver art — i handling, i tale og i åndelige anliggender. Det indbefatter handlinger der til en vis grad kan betegnes som urenhed, men som ikke nødvendigvis giver anledning til at der nedsættes et dømmende udvalg.a Men kan man sige at en der praktiserer urenhed, jager efter hellighed?

Lad os forestille os at en kristen i al hemmelighed begynder at se pornografi. Når det lidt efter lidt vækker et urent begær i ham, undergraves hans beslutning om at forblive ren i Jehovas øjne. Hans handlinger har måske endnu ikke nået det punkt hvor man kan tale om grov urenhed, men hans tanker drejer sig ikke længere kun om „alt hvad der er rent, alt hvad der er værd at holde af, alt hvad der tales godt om, hvad der er dydigt og hvad der er rosværdigt“. (Fil. 4:8) Pornografi er urent, og der er ingen tvivl om at det skader ens forhold til Gud. Urenhed af enhver art bør end ikke nævnes iblandt os. — Ef. 5:3.

Vi kan tage et andet eksempel. Lad os antage at en kristen tillægger sig en vane med at masturbere — altså bevidst pirrer sine kønsorganer for at opnå lystfølelse — enten det sker mens han ser pornografi eller ej. Ordet „masturbation“ forekommer ikke i Bibelen, men der kan ikke være nogen tvivl om at det er en uren vane, både mentalt og følelsesmæssigt. Ville det ikke skade ens personlige forhold til Jehova hvis man fortsatte med denne urene vane, og ville Gud ikke betragte en som uren? Lad os adlyde apostelen Paulus’ formaning om at „rense os for enhver besmittelse af kød og ånd“ og „gøre [vore] lemmer som er på jorden, døde med hensyn til utugt, urenhed, seksuel lidenskab, skadeligt begær, og havesygen“. — 2 Kor. 7:1; Kol. 3:5.

I denne verden, som Satan regerer over, nøjes man ikke med at tolerere urene handlinger, nej, man ligefrem opfordrer til dem. Det kan være en stor udfordring at modstå fristelsen til at tage del i urene handlinger. Men sande kristne kan ikke „vandre sådan som folk fra nationerne vandrer i deres sinds frugtesløshed“. (Ef. 4:17) Kun hvis vi undgår urene handlinger, også i det skjulte, vil Jehova lade os vandre på „Hellighedens Vej“.

„Der vil ingen løver være dér“

For nogle kan det at opnå den hellige Guds, Jehovas, godkendelse, betyde at de må gøre store forandringer i tale og væremåde. I Esajas 35:9 siges der: „Der vil ingen løver være dér, og rovdyr kommer ikke op på den,“ det vil sige på „Hellighedens Vej“. De der har en voldelig og aggressiv adfærd, er billedligt talt som vilde dyr, og der vil ikke findes nogen plads til dem i Guds retfærdige nye verden. (Es. 11:6; 65:25) Hvis man ønsker Guds godkendelse, er det derfor af afgørende betydning at man skiller sig af med den slags dyriske personlighedstræk og jager efter at følge hellighedens vej.

Bibelens opfordring lyder: „Lad al bitterhed og harme og vrede og skrigen og spot være fjernet fra jer, sammen med al slethed.“ (Ef. 4:31) Og i Kolossenserbrevet 3:8 siges der: „[I skal] aflægge dem alle: vrede, harme, slethed, spot og skammelig tale af jeres mund.“ Det ord som er oversat med „spot“ i disse to skriftsteder, sigter til krænkende, nedværdigende eller blasfemisk tale.

I dag er ondskabsfuld eller tarvelig tale blevet meget almindelig, selv i familien. Ægtepar overfuser hinanden og deres børn med bidende, sårende eller nedværdigende bemærkninger. Den slags fjendtlige ord hører ikke hjemme i kristne familier. — 1 Kor. 5:11.

Jag efter „hellighed i gudsfrygt“ — og bliv velsignet

Det er en stor forret at tjene den hellige Gud, Jehova. (Jos. 24:19) Det åndelige paradis som Jehova har ført os ind i, er meget dyrebart. Ja, at bevare en adfærd der er hellig i Jehovas øjne, er afgjort den bedste livsvej.

Meget snart vil Guds lovede jordiske paradis være en realitet. (Es. 35:1, 2, 5-7) De der længes efter dette paradis, og som fortsat jager efter at følge Guds vej, vil blive velsignet ved at få lov til at bo i det. (Es. 65:17, 21) Lad os derfor fortsat tilbede Gud i renhed og bevare et nært forhold til ham.

[Fodnote]

[Illustration på side 26]

Hvad krævedes der af jøderne for at de kunne vandre på „Hellighedens Vej“?

[Illustration på side 27]

Pornografi skader ens forhold til Jehova

[Illustration på side 28]

„Lad al . . . skrigen og spot være fjernet fra jer“