RET

Opretholdelse af eller forvaltning af hvad der er rigtigt på en retfærdig og upartisk måde og i overensstemmelse med en norm. Det hebraiske ord misjpatʹ er mange steder oversat med „ret“ i betydningen ’indbegrebet af hvad der anses for rigtigt, retfærdigt, upartisk, i overensstemmelse med en fast norm’. Andre gengivelser er for eksempel „lovbud“ (2Mo 21:1), „retskendelse“ (2Mo 28:15) og „retsbestemmelse“ (2Mo 15:25). Ordet kan også bruges om en bestemt plan (2Mo 26:30), noget man er vant til (1Mo 40:13), den rette måde (2Kr 4:20) eller en sædvanlig fremgangsmåde (3Mo 5:10; 4Mo 9:3).

Det hebraiske ord misjpatʹ, „ret“, stilles ofte sammen med ordene for „retfærdighed“, tsæʹdhæq og tsedhaqahʹ. (1Mo 18:19; Job 8:3) Skønt misjpatʹ som regel har juridiske associationer, er der ikke nogen egentlig forskel mellem „ret“ og „retfærdighed“. — Jf. Am 5:24.

Det græske ord kriʹsis, der undertiden oversættes med „ret“, har hovedbetydningen „dom“. (Mt 12:18, 20) Et andet græsk ord, ekdiʹkēsis, som nogle få steder oversættes med „ret“, har grundbetydningen „hævn“. — Lu 18:7, 8.

Den øverste Dommer og Lovgiver (Es 33:22), Jehova Gud, „elsker retfærdighed og ret“. (Sl 33:5) „Ret og sand retfærdighed ringeagter han ikke.“ (Job 37:23) Dette er en garanti for at han aldrig vil forlade sine loyale. (Sl 37:28) Jehova viser ingen partiskhed over for sine skabninger, men tager imod og velsigner enhver som frygter ham og øver retfærdighed. (Apg 10:34, 35) Både enkeltpersoner og nationer bliver straffet eller belønnet efter deres gerninger. (Ro 2:3-11; Ef 6:7-9; Kol 3:22–4:1) Jehovas upartiske retfærdighed er også afvejet med barmhjertighed, idet han giver mennesker og nationer lejlighed til at vende om fra deres onde veje så de undgår at blive ramt af hans ugunstige dom. — Jer 18:7-10; Ez 33:14-16; se ERKLÆRE RETFÆRDIG.

Da Jehovas visdom er langt højere end ufuldkomne menneskers, er det menneskene, og ikke Gud, der har brug for at lære rettens sti at kende. (Es 40:14) Menneskene kan derfor ikke bedømme om Guds handlinger er rette eller urette, men må justere deres tanker efter den retfærdsnorm Jehova har åbenbaret i sit ord. Gud sagde til israelitterne: „Er det mine veje der ikke er rigtige, Israels hus? Er det ikke jeres veje som ikke er rigtige?“ (Ez 18:29) At Jehova er Skaberen, udelukker også at nogen skulle kunne betvivle retmæssigheden af det han gør. — Ro 9:20, 21; se også Job 40:8–41:34.

Jehova har derfor altid med rette krævet at de der ønsker at opnå hans godkendelse, gør sig bekendt med hans retsnorm og følger den. (Es 1:17, 18; 10:1, 2; Jer 7:5-7; 21:12; 22:3, 4; Ez 45:9, 10; Am 5:15; Mik 3:9-12; 6:8; Zak 7:9-12) Ligesom Gud må de være upartiske, da det modsatte vil være uretfærdigt og en krænkelse af kærlighedens lov. (Jak 2:1-9) Det er imidlertid ikke nogen byrde at øve ret efter Guds norm, men i virkeligheden en forudsætning for menneskets lykke. (Sl 106:3; jf. Es 56:1, 2.) Denne sandhed erkendtes af den berømte engelske jurist William Blackstone, der skrev: „[Gud] har så nøje forbundet, så uadskilleligt sammenflettet den evige retfærdigheds love med den enkeltes lykke at det sidste ikke kan opnås uden at man overholder det første; og hvis det første overholdes punktligt, kan det kun føre til det sidste.“ — Chadman’s Cyclopedia of Law, 1912, bd. I, s. 88.

At regeringsmyndigheder øver ret og skel, vil ligeledes bidrage til undersåtternes lykke og velbefindende. (Jf. Ord 29:4.) Eftersom Kristus Jesus som konge i Guds rige — og alle der varetager administrative opgaver under ham — altid vil øve ret, vil hans loyale undersåtter finde glæde i at underkaste sig hans retfærdige herredømme. — Es 9:6, 7; 32:1, 16-18; 42:1-4; Mt 12:18-21; Joh 5:30; jf. Ord 29:2.

Retshandlinger og de dermed forbundne principper er behandlet under DOMSTOL; LOV; RETSSAG.