„Jehovas spire“

5, 6. (a) Hvordan beskriver Esajas den fredfyldte tid der følger efter uvejret? (b) Hvad ligger der i ordet „spire“, og hvad viser det om Judas land?

⁵ Esajas’ tonefald bliver nu mere opmuntrende idet han ser længere end til det kommende uvejr og frem til en mere fredfyldt tid. Han skriver: „På den dag skal det som Jehova får til at spire [„Jehovas spire“, fodnote] blive til pryd og til herlighed, og landets frugt skal blive til stolthed og til hæder for de undslupne af Israel.“ — Esajas 4:2.

⁶ Esajas taler her om en genoprettelse. Det hebraiske navneord der er gengivet med „spire“, betyder ’noget som spirer, skyder frem, et skud, en gren’. Det er forbundet med velstand, vækst og velsignelse fra Jehova. Esajas tegner således et billede der giver håb — den kommende ødelæggelse vil ikke vare ved. Med Jehovas velsignelse vil det engang så frodige Judas land igen bære frugt i overflod.a — 3 Mosebog 26:3-5.

7. Hvordan vil „Jehovas spire“ eller „det som Jehova får til at spire“ blive „til pryd og til herlighed“?

⁷ Esajas bruger malende udtryk for at beskrive den storslåede forvandling der ligger forude. „Jehovas spire“ eller „det som Jehova får til at spire“ vil blive „til pryd og til herlighed“. Ordet „pryd“ får os til at tænke på det forjættede land dengang Jehova gav det til Israel mange hundrede år før. Det var så smukt at det blev kaldt „en pryd [„et smykke“, New American Bible] for alle lande“. (Ezekiel 20:6) Esajas’ ord er således en forsikring til folket om at Judas land vil få sin tidligere skønhed og herlighed tilbage. Det vil blive som det skønneste smykke på jorden.

8. Hvem vil til den tid kunne glæde sig over den skønhed som landet har fået tilbage, og hvordan beskriver Esajas deres følelser?

⁸ Men hvem vil til den tid kunne glæde sig over den skønhed som landet har fået tilbage? Det vil „de undslupne af Israel,“ svarer Esajas. Ja, der var nogle som ville overleve den ydmygende ødelæggelse som Esajas tidligere havde forudsagt. (Esajas 3:25, 26) En rest som ville overleve, ville vende tilbage til Juda og være med til at genrejse det. For dem der vendte tilbage — „de undslupne“ — ville det genrejste lands rigelige afgrøde blive „til stolthed og til hæder“. Ydmygelsen ved ødelæggelsen ville give plads for en fornyet følelse af stolthed.

9. (a) Hvad skete der i 537 f.v.t. som en opfyldelse af Esajas’ ord? (b) Hvorfor kan nogle der var blevet født i landflygtigheden, betragtes som „undslupne“?

⁹ I overensstemmelse med Esajas’ ord kom Guds dom som et uvejr over Jerusalem i 607 f.v.t. da babylonierne ødelagde byen og mange israelitter omkom. Nogle overlevede og blev ført i landflygtighed til Babylon, men hvis ikke Jehova havde vist barmhjertighed, ville der slet ikke have været nogen overlevende. (Nehemias 9:31) Til sidst var Juda lagt fuldstændig øde. (2 Krønikebog 36:17-21) I 537 f.v.t. tillod barmhjertighedens Gud så nogle „undslupne“ at vende tilbage til Juda for at genoprette den sande tilbedelse.b (Ezra 1:1-4; 2:1) De hjemvendte landflygtiges dybe sorg og anger beskrives smukt i Salme 137, der sandsynligvis er skrevet under fangenskabet eller kort efter. Tilbage i Judas land bearbejdede de jorden og såede sæden. Man kan forestille sig deres glæde og taknemmelighed da de så at Gud velsignede deres anstrengelser, lod sæden spire og jorden bære frugt og blive „som Edens have“. — Ezekiel 36:34-36.

10, 11. (a) I hvilken forstand var bibelstudenterne i fangenskab under „Babylon den Store“ tidligt i det 20. århundrede? (b) Hvordan velsignede Jehova de åndelige israelitters rest?

¹⁰ En lignende genoprettelse har fundet sted i vor tid. På et tidligt tidspunkt i det 20. århundrede kom bibelstudenterne, som Jehovas Vidner dengang blev kaldt, i åndeligt fangenskab under „Babylon den Store“, den falske religions verdensimperium. (Åbenbaringen 17:5) Skønt de havde forkastet mange falske religiøse lærepunkter, var der stadig nogle babyloniske opfattelser og skikke de ikke havde frigjort sig fra. Som følge af modstand forårsaget af præster kom nogle af dem bogstaveligt i fængsel. Deres åndelige land, deres åndelige domæne, blev lagt øde.

¹¹ Men i foråret 1919 havde Jehova barmhjertighed med denne rest af åndelige israelitter. (Galaterne 6:16) Han så at de angrede og nærede ønske om at tilbede ham i sandhed, og han udvirkede derfor at de blev løsladt fra deres bogstavelige fængsel og, vigtigere endnu, blev udfriet fra deres åndelige fangenskab. Disse „undslupne“ kom tilbage til deres gudgivne åndelige domæne, som spirede og bar frugt i overflod. Det kom til at se så smukt og indbydende ud at millioner af andre som frygter Gud, har sluttet sig til resten i den sande tilbedelse.

12. Hvordan viser Esajas’ ord hvor stor barmhjertighed Jehova har med sit folk?

¹² Esajas’ ord viser noget om hvor stor barmhjertighed Jehova har med sit folk. Skønt israelitterne som folk betragtet vendte sig mod Gud, havde han barmhjertighed med en angrende rest. Vi kan hente trøst i bevidstheden om at selv de der begår alvorlige synder, kan vende om til Jehova med håb. De der angrer, behøver ikke at føle at de ikke omfattes af Jehovas barmhjertighed, for han afviser ikke et sønderbrudt hjerte. (Salme 51:17) Bibelen giver denne forsikring: „Jehova er barmhjertig og nådig, sen til vrede og rig på loyal hengivenhed. Som en fader viser barmhjertighed mod sine sønner, har Jehova vist barmhjertighed mod dem der frygter ham.“ (Salme 103:8, 13) En så barmhjertig Gud fortjener al vor ære og pris!