Hvad kan vi lære af fuglene?

FOR mere end 3.000 år siden indså patriarken Job at vi kan lære meget af at betragte fuglene. Og på grund af deres karakteristiske adfærd er de også oplagte at bruge i illustrationer og metaforer. Mange af de referencer til fugle der findes i Bibelen, lærer os noget vigtigt om livet og om vores forhold til Gud. Her følger nogle eksempler.

Indbyggerne i Jerusalem var godt kendt med svaler, som normalt bygger rede under en bygnings tagudhæng. Nogle svaler byggede rede i Salomons tempel, sandsynligvis fordi det var et trygt sted at være, hvor de uforstyrret kunne sørge for deres unger.

Den der skrev Salme 84 – en af Koras sønner, der tjente ved templet én uge hvert halve år – lagde mærke til rederne i tempelområdet. Han ønskede at være som de svaler der havde et permanent hjem i Jehovas hus, og han udbrød: “Hvor er din prægtige bolig mig kær, Hærstyrkers Jehova! Min sjæl tragtede, ja, hentæredes endog af længsel efter Jehovas forgårde ... Også fuglen har fundet sig et hus og svalen en rede, hvor hun har lagt sine unger – dit storslåede alter, Hærstyrkers Jehova, min konge og min Gud!” (Salme 84:1-3) Spørg dig selv: Viser min familie at vi har et lige så stærkt ønske om regelmæssigt at være sammen med Guds folk i menigheden? – Salme 26:8, 12.

“Storken under himmelen kender sine fastsatte tider,” skrev profeten Jeremias. Han kendte uden tvivl til storkens rejse gennem det lovede land. I foråret har man kunnet tælle over 300.000 hvide storke som var på træk fra Afrika til Europa via Jordandalen. Deres biologiske ur får dem til at vende tilbage til det sted de plejer at yngle om sommeren. Ligesom andre trækfugle “overholder [de] den tid” de skal vende tilbage. – Jeremias 8:7.

“Det helt særlige ved fugletrækket er at det sker instinktivt,” står der i Collins Atlas of Bird Migration. Jehova Gud gav trækfuglene en instinktiv visdom vedrørende årstiderne, men han gav mennesker evnen til at forstå tider og perioder. (Lukas 12:54-56) I modsætning til storkens instinktive visdom er det visdom fra Gud der hjælper mennesker til at forstå betydningen af de ting der sker i dag. Israelitterne på Jeremias’ tid var blinde for sådanne tegn. Gud forklarede hvad det underlæggende problem var: “Jehovas ord har de vraget, så hvad visdom har de?” – Jeremias 8:9.

I dag findes der tydelige tegn på at vi lever i det Bibelen kalder “de sidste dage”. (2 Timoteus 3:1-5) Er du ligesom storken opmærksom på den ‘fastsatte tid’?

Ørnen bliver omtalt mange gange i Bibelen, og denne majestætiske fugl ses ofte i det område der blev kaldt det lovede land. Fra sin rede højt oppe på en klippe “søger den føde; dens øjne spejder vidt omkring”. (Job 39:27-29) Ørnens syn er utroligt skarpt, og den kan efter sigende få øje på en hare på en kilometers afstand.

Det at en ørn “spejder vidt omkring”, kan minde os om at Jehova er i stand til at se ind i fremtiden. Derfor siger Jehova at han “fra begyndelsen fortæller om enden, og fra gammel tid om de ting der ikke er gjort”. (Esajas 46:10) Ved at følge Jehovas vejledning kan vi få gavn af hans uforlignelige visdom og evne til at forudse fremtiden. – Esajas 48:17, 18.

I Bibelen bliver de der stoler på Gud, også sammenlignet med ørne: “De der håber på Jehova vil få ny kraft. De vil stige op med svingfjer som ørne.” (Esajas 40:31) En ørn svæver ved hjælp af termiske opvinde, varme opadgående luftstrømme. Når først ørnen har fundet en termisk opvind, breder den sine vinger ud og kredser i luftstrømmen, hvilket får den til at stige højere og højere op. Det er ikke på grund af dens egen styrke at den kan svæve og glide gennem luften over store afstande. På lignende måde er de der stoler på Jehova, ikke afhængig af deres egen kraft. De ser hen til Gud, som kan give “den kraft som er ud over det normale”. – 2 Korinther 4:7, 8.

Kort før sin død stoppede Jesus op og betragtede den jødiske hovedstad. “Jerusalem, Jerusalem, der dræber profeterne og stener dem der er sendt til hende,” sukkede han. “Hvor ofte har jeg ikke villet samle dine børn, på samme måde som en høne samler sine kyllinger under vingerne! Men I ville ikke.” – Mattæus 23:37.

Et af de stærkeste instinkter hos fugle er ønsket om at beskytte deres unger. Fugle der har deres rede på jorden, som for eksempel høns, må være på vagt over for eventuelle farer. Hvis en høne for eksempel ser en høg kredse i luften, udstøder hun et advarselskald der får kyllingerne til hurtigt at søge beskyttelse under hendes vinger. Dér kan kyllingerne også blive beskyttet mod den brændende sol og være i ly for regnen. Jesus ville ligeledes tilbyde indbyggerne i Jerusalem åndelig beskyttelse. I dag kan vi også komme til Jesus for at få ny styrke til at klare hverdagens bekymringer. – Mattæus 11:28, 29.

Ja, vi kan lære meget af Jehovas skabninger. Når du ser nærmere på deres adfærd, så prøv at huske på de metaforer i Bibelen der handler om dem. Tænk på svalen, der kan hjælpe dig til at værdsætte det sted hvor vi tilbeder Jehova. Stol på at Jehova kan give dig den styrke der skal til for at du kan “svæve som ørnen”. Søg hen til Jesus, der vil beskytte dig på samme måde som en høne beskytter sine kyllinger. Og lad storken minde dig om hvor vigtigt det er at være opmærksom på betydningen af de ting der sker i verden i dag.