En universel retssag der berører dig

„’Fremlæg jeres retstrætte,’ siger Jehova. ’Fremfør jeres argumenter.’“ — ESAJAS 41:21.

 1, 2. (a) Hvem er indblandet i den vigtigste retssag nogen sinde? (b) Hvad drejer denne retssag sig om?

OP GENNEM historien er der blevet ført utallige retssager. Vidner er blevet afhørt og bevismateriale fremlagt til støtte for den ene eller den anden part. Mange af disse retssager har drejet sig om enkeltpersoner, mens andre har berørt flere mennesker. Alle disse retssager virker imidlertid ubetydelige i sammenligning med den universelle retssag som i øjeblikket verserer. Det er historiens allervigtigste retssag. Udfaldet af den vil berøre os alle, uanset om vi ønsker at engagere os i den eller ikke.

² Den centrale figur i denne sag er den Øverste i hele universet, Jehova Gud, „himmelens Skaber og den Mægtige der udspænder den; Han der udbreder jorden og dens afgrøde, Han der giver folket på den ånde“. (Esajas 42:5) Hvad drejer denne retssag sig om? Om retmæssigheden af Guds herredømme over universet, Jorden og dens beboere indbefattet. Dette kan kaldes stridsspørgsmålet om den universelle suverænitet.

 3. Hvordan lyder sagens grundlæggende spørgsmål?

³ Sagens grundlæggende spørgsmål lyder: Hvilke af alle de guder man i tidens løb har tilbedt, er så pålidelige at man kan satse sit liv og sin fremtid på dem? Hvilke af dem har eksisteret, og hvilke er blot produkter af menneskenes fantasi? Findes der en sand, levende Gud, en Gud der er almægtig og som kan udfri menneskeheden fra dens nuværende fortvivlende tilstand og indsætte en regering af den rigtige art, en regering som kan garantere menneskeheden sand fred, sikkerhed, velstand og sundhed?

 4. Hvad er der at sige om dem der føler at stridsspørgsmålet ikke vedrører dem, eftersom de allerede tror på Gud?

⁴ Mange siger at de tror på Gud og at dette stridsspørgsmål derfor ikke vedrører dem. Men kan de fremlægge vidnesbyrd om at den Gud de tilbeder virkelig er den sande Gud, at hans løfter er pålidelige og at de lader sig lede af hans hensigter og love? Hvis de svarer ja hertil, bør de også kunne besvare følgende spørgsmål: Hvilke vidnesbyrd kan du fremlægge for at der findes en sand Gud hvis løfter er pålidelige? Hvad er Guds hensigt med menneskene og med jorden? Hvor på tidens strøm befinder vi os ifølge Guds tidsplan, og hvad rummer den nærmeste fremtid? Hvad ønsker han at vi som enkeltpersoner skal gøre for at vise at vi står på hans side i stridsspørgsmålet?

 5. Med hvem kan man sammenligne dem der ikke kan føre klare beviser til støtte for deres tro på Gud?

⁵ De fleste som siger at de tror på Gud kan ikke give fyldestgørende svar på disse spørgsmål. De kan sammenlignes med nogle som i det første århundrede hævdede at tro på Gud, men hvis handlinger gjorde deres ord til skamme. Om dem siges der i Bibelen: „Offentligt bekender de at de kender Gud, men ved deres gerninger fornægter de ham.“ Ja, ’troen er død uden gerninger’. (Titus 1:16; Jakob 2:26) De der siger at de tror på Gud men som ikke kan føre klare beviser for deres tro, adskiller sig derfor ikke synderligt fra dem der i forgangne århundreder troede på falske guder som man for længe siden er holdt op med at tilbede.

Eksempler fra fortiden

 6, 7. (a) Beskriv de gamle ægypteres religion. (b) Hvordan var israelitterne involveret i stridsspørgsmålet mellem Jehova og Ægyptens guder?

⁶ Et eksempel på dette er den ’sag’ der blev rejst mod det gamle Ægyptens guder cirka 1500 år før vor tidsregning. Ægypterne tilbad en mængde guder, deriblandt dyr som for eksempel frøen, slangen, krokodillen, katten, koen, tyren, løven, sjakalen, ulven, falken og gribben. Mange af disse dyr blev opfattet som inkarnationer af en gud eller gudinde, og der var dødsstraf for at slå et af dem ihjel med overlæg. De hellige dyr blev balsameret og begravet med ceremoniel pragtudfoldelse.

⁷ Over for alle disse guder stod den Gud som fortidens Israel tilbad, Jehova. Hans talerør, Moses, blev sendt til Farao for at bede ham løslade Jehovas folk, der dengang var i trældom — Jehova havde nemlig lovet sine tjenere at de skulle blive udfriet. (2 Mosebog 3:6-10) Men Farao svarede: „Hvem er Jehova, at jeg skulle adlyde hans røst og sende Israel bort? Jeg kender overhovedet ikke Jehova, og hvad mere er, jeg vil ikke sende Israel bort.“ (2 Mosebog 5:2) Farao var overbevist om at Ægyptens guder var mægtigere end Jehova.

 8, 9. (a) Hvordan viste Jehova at han var mægtigere end Ægyptens guder? (b) Hvad må vi sige om Ægyptens guder, i betragtning af hvad der skete?

⁸ Hvem var den sande Gud, den Gud som kunne opfylde sine løfter og beskytte sit folk? Det skulle snart vise sig. Jehova forudsagde: „Over alle Ægyptens guder vil jeg eksekvere straffedomme.“ (2 Mosebog 12:12) Opfyldte han denne profeti? Ja! Jehova lod ti plager komme over ægypterne for at ydmyge deres guder. Ingen af disse guder kunne beskytte dem. Og den tiende plage var særlig betegnende, for ved den døde ægypternes førstefødte, også Faraos. Dette var et direkte slag mod deres øverste gud, Ra (Amon-Ra), eftersom Ægyptens herskere betragtede sig som guder, Ras sønner. Når Faraos førstefødte døde var det derfor i ægypternes øjne en gud der var død.

⁹ Der var dog ikke en eneste af israelitternes førstefødte der døde, for de havde Jehovas beskyttelse. Gud udfriede også sit folk i overensstemmelse med det løfte han havde givet. Og som et sidste slag mod Ægyptens falske guder druknede Farao og hele hans hær i Det Røde Hav. Sådan viste Jehova sig at være den sande Gud. Det var hans løfter der blev opfyldt og hans tjenere der blev beskyttet. (2 Mosebog 14:21-31) Ægyptens guder, derimod, kunne ikke hjælpe deres tilhængere, for disse guder eksisterede ikke men var blot et produkt af menneskers fantasi.

10. Hvilken konflikt opstod der mellem Jehovas tjenere og Assyrien?

¹⁰ En anden situation der havde at gøre med spørgsmålet om hvem der er den sande Gud, opstod cirka 800 år senere, på kong Ezekias’ tid.a Jehovas tjenere blev truet af det frygtindgydende assyriske verdensrige, som havde overvundet alle nationer på dets vej. Nu forlangte det overgivelse af Jerusalem, den by hvor „Jehovas trone“ stod som symbol på tilbedelsen af ham på jorden. (1 Krønikebog 29:23) Judas konge, Ezekias, vidste at assyrerne ’havde afsvedet alle de andre lande og overgivet deres guder til ilden fordi de ikke var guder men værk af menneskehænder’. — Esajas 37:18, 19.

11. Hvordan kom Jehova sine tjenere til undsætning, og hvad blev således klart for enhver?

¹¹ Den trofaste Ezekias bad nu Jehova om beskyttelse. Jehova lovede at ikke et eneste af assyrernes våben ville ramme Jerusalem. (Esajas 37:33) Denne profeti gik i opfyldelse. „Jehovas engel [gik] ud og slog et hundrede og femogfirs tusind ihjel i assyrernes lejr“. Efter dette knusende nederlag trak Assyriens konge, Sankerib, sig tilbage. Senere blev han dræbt af sine sønner mens han var i færd med at tilbede sin gud, Nisrok. (Esajas 37:36-38) Således viste Jehova sig igen at være den sande profetis Gud; den Gud som kan udfri sine tjenere. Assyriens og de andre landes guder viste sig at være falske — ikkeeksisterende guder som ikke var i stand til at beskytte deres tilhængere.

12. Hvordan spottede Belsazzar Jehova?

¹² Omkring 200 år senere tillod Gud at hans folk, der var blevet troløst, førtes i fangenskab af det næste verdensrige, Babylon. Det mest bemærkelsesværdige ved dette rige var dets utallige guder, gudinder og templer. Men en dag gav Babylons konge, Belsazzar, sig i et anfald af praleri til at spotte Jehova. Ved en stor banket gav han ordre til at de hellige kar som man havde fjernet fra templet i Jerusalem skulle hentes, „og kongen og hans stormænd, hans medhustruer og hans konkubiner drak af dem. De drak vin, og de priste guder af guld og sølv, kobber, jern, træ og sten“. — Daniel 5:1-4.

13. Hvad lod Jehova Daniel sige til Belsazzar?

¹³ Dette var en direkte hån mod Jehova. Belsazzar udfordrede ham så at sige i Babylons guders navn. Jehova lod derfor sin profet Daniel frimodigt vidne for kong Belsazzar og alle gæsterne ved banketten. Daniel støttede Jehovas suveræne herredømme ved at sige til kong Belsazzar: „Du . . . har ikke ydmyget dit hjerte . . . Du har tværtimod hovmodet dig imod himmelens Herre, . . . og du har prist guder af sølv og guld, kobber, jern, træ og sten, som hverken ser eller hører eller ved noget; men den Gud i hvis hånd dit åndedræt er og som alle dine veje tilhører, har du ikke æret.“ — Daniel 5:22, 23.

14. Hvordan viste Jehova at han er den sande Gud?

¹⁴ Daniel fremholdt så Jehovas budskab, som gik ud på at den arrogante kong Belsazzar og Babylon ville blive omstyrtet af mederne og perserne den selv samme nat! (Daniel 5:24-27) Gik denne profeti i opfyldelse? Ja. „Samme nat blev den kaldæiske kong Belsazzar dræbt, og mederen Darius modtog riget.“ (Daniel 5:30, 31) Ligesom i tilfældene med Ægypten og Assyrien viste Jehova sig at være den sande Gud, den Gud som indfrier sine løfter. Dette var til gavn for hans tjenere, for de blev udfriet fra fangenskabet og kunne vende tilbage til deres hjemland. De der fortsatte med at dyrke falske guder omkom derimod.

Profetier om vor tid

15. (a) Hvad gælder mange af Bibelens profetier? (b) Hvad hentyder vi også til med ordet „gud“?

¹⁵ Profeten Esajas blev inspireret til at nedskrive profetier som fik en opfyldelse allerede i fortiden. Men mange af Bibelens profetier får en anden og større opfyldelse i vor tid, og dette gælder også mange af de profetier som Esajas nedskrev. En del af hans budskab indeholder profetier om hvordan Jehova i nutiden udfordrer alle nationerne og deres guder. Og med ordet „guder“ mener vi ikke blot de guder der direkte tilbedes af folk i alle dele af verden, deriblandt de såkaldt hedenske lande i dag, men også alt det der passer på en ordbogs definition af ordet „gud“: „En der behersker en bestemt side eller del af virkeligheden; en person eller ting som sættes højt.“

16. Hvilke guder tilbeder folk fra nationerne, deriblandt kristenhedens lande?

¹⁶ Vore dages guder omfatter de millioner af guder der tilbedes af hinduerne, samt dem der tilbedes af buddhisterne, shintoisterne, animisterne og andre. Det omfatter også materialismen, som kan kaldes en gud fordi den har meget stor betydning for de fleste mennesker og er deres vigtigste drivkraft i livet. Det omfatter desuden militærmagt og videnskab, som nationerne ser hen til i håb om at finde tryghed og frelse. Selv de fleste inden for kristenheden, som påstår at de tror på Gud, stoler i virkeligheden ikke på ham og tjener ham ikke loyalt, men sætter i stedet deres lid til mennesker eller ting og er først og fremmest loyale mod dem.

17. Hvordan får Esajas’ budskab en større opfyldelse?

¹⁷ Det er i forbindelse med alle disse „guder“ at Esajas’ budskab får sin større opfyldelse. Jehova opfordrer folkestammerne til at samle sig og „tale“. Han siger udfordrende til dem: „Lad os sammen træde frem for retten.“ (Esajas 41:1) Vi lever nu i den periode hvor denne verden skal dømmes. Den befinder sig i sine „sidste dage“, som forudsagt i Andet Timoteusbrev 3:1-5 og Mattæus 24:1-14. Jehova opfordrer nu nationernes guder til at forudsige fremtiden med nøjagtighed og dermed bevise at de er guder. Han opfordrer dem også til at beskytte deres tilhængere hvis de kan. „Fremlæg jeres retstrætte,“ siger han. „Fremfør jeres argumenter . . . og [fortæl] os om det der skal ske.“ — Esajas 41:21, 22.

18. Hvad siger den almægtige Gud om sig selv, og hvad lover han sine tjenere?

¹⁸ Den almægtige Gud fortæller selv hvem han er: „Jeg er Jehova. Det er mit navn; og jeg giver ikke min herlighed til nogen anden, og ikke min pris til billedstøtter.“ (Esajas 42:8) Og til hver enkelt af sine trofaste tjenere siger han: „Vær ikke bange, for jeg er med dig. Se dig ikke rådvildt om, for jeg er din Gud. Jeg vil støtte dig. Ja, jeg vil hjælpe dig.“ Han har givet dette løfte: „Alle der bliver optændt af vrede imod dig vil blive beskæmmet og ydmyget. De mænd der er i strid med dig vil blive til intet og gå til grunde.“ „Intet våben der dannes imod dig vil du’ . . . Dette er Jehovas tjeneres arvelod.“ — Esajas 41:10, 11; 54:17.

19, 20. (a) Hvordan viser Esajas at Jehova har fastsat en tid hvor han vil gribe ind i forholdene på jorden? (b) Hvem lader Jehova fremstå i „de sidste dage“ og hvordan virker de som hans talerør?

¹⁹ I lange tider — ja, i flere hundrede år — har Jehova ladet nationerne gå deres egne veje. Men nu er hans fastsatte tid kommet til at gribe ind i forholdene på jorden. Han siger derfor: „Jeg har tiet i lang tid. Jeg forblev tavs. Jeg beherskede mig.“ Men nu „drager [Jehova] ud som en vældig kriger. Som en stridsmand vil han vække sin nidkærhed. Han vil udstøde sejrsråb, ja han vil udstøde krigsråb; han vil vise sig stærkere end sine fjender“. (Esajas 42:13, 14) Esajas, de øvrige bibelskribenter og Jesus har fremsat profetier hvori Jehova har forudsagt at han nu i „de sidste dage“ ville lade et folk fremstå som nidkært kunne bære vidnesbyrd om ham, som var de vidner i en retssag.

²⁰ Det folk som Jehova lader fremstå for at tjene ham, fremlægger vidnesbyrd om at han er den sande Gud, den der frelser sine tjenere og tilintetgør de falske guder og deres tilhængere. Jehovas folk synger nu ’lovsange for ham fra jordens ende, fra alle nationerne og øerne, fra bjergenes top’. (Esajas 42:10-12) Derved opfyldes endnu en profeti som Esajas fremsatte: „I de sidste dage [i vor tid] vil bjerget med Jehovas hus [den sande tilbedelse af ham] blive grundfæstet over bjergenes top, og det skal hæves op over højene [over alle andre tilbedelsesformer]; og [folk fra] alle nationerne skal strømme til det.“ Hvad tilskynder de andre til at gøre? De siger til de retsindige: „Kom, lad os gå op til Jehovas bjerg, . . . og han vil lære os sine veje, og vi vil vandre på hans stier.“ — Esajas 2:2-4.

21. Hvilke spørgsmål rejser Jehovas udfordring til nationernes guder?

²¹ Som til tilhørerne i en retssal siger Jehova derfor: „Lad alle nationerne blive samlet på ét sted, og lad folkestammerne blive ført sammen. . . . Lad dem føre deres vidner og få ret, eller lad dem høre og sige: ’Det er sandhed!’“ (Esajas 43:9) Dette er en direkte udfordring til nationernes guder. Kan nogen af dem forudsige fremtiden? Kunne de gøre det i fortiden? Kan de finde nogen som kan fremføre holdbare beviser for at de er sande guder der fortjener vor loyalitet? Hvad formår nationernes guder og deres tilhængere i vor tid? Formår de mere end ægypternes, assyrernes og babyloniernes guder i fortiden? Vi kunne også spørge om de der er vidner for Jehova har fremlagt holdbare beviser for at Jehova er den sande Gud, den eneste der fortjener at blive tilbedt. I den følgende artikel vil vi behandle disse spørgsmål.

[Fodnote]

Spørgsmål til repetition

◻ Hvad drejer stridsspørgsmålet om den universelle suverænitet sig om?

◻ Hvilke guder der tilbedes af nationerne, er i dag indblandet i dette stridsspørgsmål?

◻ Hvilke tre eksempler fra fortiden viser at Jehova er langt mægtigere end de falske guder?

◻ Hvordan viser Esajas at Jehova vil gribe ind i forholdene i vor tid?

◻ Hvilke spørgsmål angående alle religiøse mennesker i dag ønsker vi at få besvaret?

[Illustration på side 11]

Ægyptens guder var magtesløse over for den sande Gud, Jehova

[Illustration på side 12]

Den sande Gud rettede et knusende slag mod Assyriens guder og deres tilhængere

[Illustration på side 13]

Daniel fremholdt Jehovas budskab for dem der tilbad Babylons falske guder