„Jeg har lagt min ånd på ham“

3. Hvad profeterede Jehova gennem Esajas om ’sin tjener’?

³ Gennem Esajas profeterede Jehova at der ville komme en tjener som han selv havde udvalgt: „Se! Min tjener, som jeg holder fast ved! Min udvalgte, som min sjæl har godkendt! Jeg har lagt min ånd på ham. Ret vil han bringe ud til nationerne.

Esajas 42:1

4. Hvem var den „udvalgte“ som var forudsagt, og hvordan ved vi det?

⁴ Hvem er den tjener som omtales her? Det lades vi ikke i tvivl om, for vi finder ordene citeret i Mattæusevangeliet og møntet på Jesus Kristus. (Mattæus 12:15-21) Jesus er den elskede tjener, den „udvalgte“. Hvornår lagde Jehova sin ånd på Jesus? Det skete ved hans dåb i år 29 e.v.t. Den inspirerede beretning beskriver dåben og fortæller at da Jesus steg op af vandet, „åbnedes himmelen og den hellige ånd dalede ned over ham i legemlig skikkelse som en due, og en stemme lød fra himmelen: ’Du er min søn, den elskede; jeg har godkendt dig.’“ På denne måde viste Jehova selv hvem der var hans elskede tjener. Den tjeneste Jesus derefter udførte, og de mirakuløse gerninger han gjorde, beviste til fulde at Jehova havde lagt sin ånd på ham. — Lukas 3:21, 22; 4:14-21; Mattæus 3:16, 17.

’Han vil bringe ret ud til nationerne’

5. Hvorfor var der i det første århundrede brug for at få klarhed over det der var sand ret?

⁵ Jehovas udvalgte ville ’bringe ret ud’ til nationerne. Han ville lade det der var sand ret, træde klart frem. „Hvad der er ret vil han gøre klart for nationerne.“ (Mattæus 12:18) Det var der virkelig brug for i det første århundrede. Jødernes religiøse ledere lærte folket en forvansket form for ret og retfærdighed. De søgte at opnå retfærdighed ved at følge strenge lovregler, hvoraf mange var nogle de selv havde opstillet. Deres rigoristiske overholdelse af disse love var uden barmhjertighed og medfølelse.

6. Hvordan viste Jesus hvad der var sand ret og retfærdighed?

⁶ I modsætning hertil åbenbarede Jesus Guds syn på hvad der var ret. Både i sin lære og i sit liv viste han at sand retfærdighed er medfølende og barmhjertig. Som eksempel kan nævnes hans bjergprædiken. (Mattæus, kapitlerne 5-7) Her har vi en mesterlig beskrivelse af hvordan sand ret og retfærdighed bør praktiseres. Gør Jesu medfølelse med de fattige og nødstedte ikke indtryk på os når vi læser beretningerne i evangelierne? (Mattæus 20:34; Markus 1:41; 6:34; Lukas 7:13) Han forkyndte sit opmuntrende budskab for mange der var som knækkede siv, mennesker som var nedbøjede og mishandlede. De var som ulmende væger af hør; deres sidste livsgnist var ved at slukkes. Jesus knuste ikke noget ’knækket siv’ og slukkede „ingen svagtlysende væge af hør“. Hans kærlige og medfølende ord og handlinger virkede tværtimod opløftende på dem som var ydmyge af hjertet. — Mattæus 11:28-30.