„Jeg har tiet i lang tid“

22, 23. Hvorfor ’tier’ Jehova i lang tid?

²² Jehova er retfærdig, selv når han eksekverer dommen over sine fjender. Han siger: „Jeg har tiet i lang tid. Jeg forblev tavs. Jeg beherskede mig. Nu stønner jeg som en kvinde der føder, gisper og snapper samtidig efter vejret.

Esajas 42:14,

²³ Før Jehova fuldbyrder sin dom, lader han en rimelig tid gå for at give overtræderne mulighed for at vende om fra deres onde handlinger. (Jeremias 18:7-10; 2 Peter 3:9) Som eksempel kan nævnes babylonierne, der som den dominerende verdensmagt ødelagde Jerusalem i 607 f.v.t. Jehova tillod dette for at tugte israelitterne for deres troløshed. Imidlertid forstod babylonierne ikke det hverv de havde fået overdraget. De behandlede Guds folk meget strengere end Guds dom krævede. (Esajas 47:6, 7; Zakarias 1:15) Det må have smertet den sande Gud at se sit folk lide, men som forudsagt holdt han sig tilbage indtil hans tid var inde. Så skred han til handling — han stønnede som en fødende kvinde — og udfriede sit pagtsfolk, bragte det til verden som en uafhængig nation.