3. Hvad var der galt med judæernes gudsdyrkelse?

³ Jehovas folk var kommet langt bort fra den rene tilbedelse. Esajas’ indledende ord vækker til eftertanke: „Hør dette, Jakobs hus, I som kalder jer med navnet Israel og er udgået af Judas vande, I som sværger ved Jehovas navn og nævner Israels Gud, men ikke i sandhed og ikke i retfærdighed.

Esajas 48:1,

Hvor hyklerisk! At ’sværge ved Jehovas navn’ var tydeligvis noget de gjorde uden at mene noget med det. (Zefanias 1:5) Før jøderne kom i landflygtighed i Babylon, tilbad de Jehova i „den hellige by“, Jerusalem. Men det var kun en overfladisk tilbedelse. Deres hjerter var langt borte fra Gud, og deres tilbedelseshandlinger var „ikke i sandhed og ikke i retfærdighed“. De havde ikke patriarkernes tro. — Malakias 3:7.

 4. Hvilken tilbedelse er antagelig for Jehova?

⁴ Jehovas ord minder os om at tilbedelsen af Gud ikke må være overfladisk. Den skal komme fra hjertet. Handlinger man udfører som en ren og skær symbolsk tjeneste — måske udført for blot at behage eller gøre indtryk på andre — kan ikke kaldes „handlinger der hører en hellig adfærd og gudhengivenhed til“. (2 Peter 3:11) At man kalder sig kristen, betyder ikke i sig selv at ens tilbedelse er antagelig for Gud. (2 Timoteus 3:5) Det er vigtigt at man anerkender at Gud er til, men det er kun en begyndelse. Jehova ønsker at man tilbeder ham af hele sin sjæl, og at motivet er dyb kærlighed til og taknemmelighed mod ham. — Kolossenserne 3:23.