11. Hvorfor vil Gud ikke tillade at hans folk bliver udslettet?

¹¹ De som er ret indstillede blandt de landflygtige jøder, tager imod Guds tilrettevisning og adlyder hans ord. Til dem er følgende forsikring henvendt: „Se! Jeg har lutret dig, men ikke som sølv. Jeg har udvalgt dig i elendighedens smelteovn.

Esajas 48:10,

De prøvelser som Jehova havde tilladt at hans folk blev udsat for — i „elendighedens smelteovn“ så at sige — havde prøvet og lutret dem og vist hvad der boede i deres hjerte. Noget lignende var sket hundreder af år før, nemlig dengang Moses sagde til deres forfædre: „Jehova din Gud lod dig vandre i disse fyrre år i ørkenen for at ydmyge dig og sætte dig på prøve og for at få at vide hvad der boede i dit hjerte.“ (5 Mosebog 8:2)

12. Hvordan blev sande kristne lutret under den første verdenskrig?

¹² I vor tid har Jehovas folk også haft behov for at blive lutret. I begyndelsen af det 20. århundrede var der mange i den lille gruppe bibelstudenter der da fandtes, som tjente Gud ud fra et oprigtigt ønske om at behage ham; men der var nogle som havde et forkert motiv, for eksempel ønsket om at opnå en fremtrædende stilling. Før bibelstudenterne kunne gå i gang med den forkyndelse af den gode nyhed som skulle finde sted i hele verden i endens tid, måtte de gennemgå en lutring. (Mattæus 24:14) Profeten Malakias profeterede om netop en sådan lutring i forbindelse med Jehovas komme til sit tempel. (Malakias 3:1-4) Hans ord blev opfyldt i 1918. Under den første verdenskrig havde sande kristne gennemgået en prøvelsens tid, og den kulminerede i at Vagttårnsselskabets daværende præsident, Joseph F. Rutherford, og andre af Selskabets ledere blev fængslet. Disse kristne høstede gavn af lutringen. Efter den første verdenskrig var de mere besluttede end nogen sinde på at tjene deres store Gud på den måde han anviste.

13. Hvilken virkning har det haft på Jehovas folk at det er blevet udsat for forfølgelse efter den første verdenskrig?

¹³ Siden da har Jehovas Vidner fra tid til anden været udsat for de mest ondsindede former for forfølgelse. Men det har ikke fået dem til at tvivle på deres Skabers ord. De har mærket sig apostelen Peters ord til kristne som blev forfulgt på hans tid: „I . . . bedrøves [nu] ved forskellige prøvelser, for at den prøvede ægthed af jeres tro . . . kan blive fundet at være årsag til pris og herlighed og ære ved Jesu Kristi åbenbarelse.“ (1 Peter 1:6, 7) Forfølgelse får ikke sande kristne til at opgive deres uangribelighed. Forfølgelsen vil åbenbare at deres motiv er rent. Den vil føje den prøvede ægthed til deres tro og vise dybden af deres loyalitet og kærlighed. — Ordsprogene 17:3.