-
„En velviljens tid“Esajas’ profeti — et lys for alle mennesker (Bind 2)
-
-
15. Hvilken særlig „tid“ nævnes i Esajas’ profeti, og hvad betyder dette udtryk?
15 Esajas’ profeti fortsætter med en meget betydningsfuld udtalelse. Jehova siger til Messias: „I en velviljens tid har jeg svaret dig, og på en frelsens dag har jeg hjulpet dig; og jeg har fortsat bevaret dig så jeg kunne give dig som en pagt for folket.“ (Esajas 49:8a) En lignende profeti kan læses i Salme 69:13-18. Salmisten nævner „en velviljens tid“, altså det samme udtryk som Esajas bruger. Udtrykket betyder at Jehova udstrækker sin velvilje og beskyttelse på en særlig måde, men kun midlertidigt i en ganske bestemt periode.
16. Hvornår var det „en velviljens tid“ for det gamle Israel?
16 Hvornår var det en sådan „velviljens tid“? Som Esajas brugte udtrykket, var det en del af en genoprettelsesprofeti der forudsagde jødernes hjemkomst fra landflygtigheden. Israels folk oplevede en velviljens tid da de kunne „genrejse landet“ og på ny tage deres „øde arvelodder“ i besiddelse. (Esajas 49:8b)
-
-
„En velviljens tid“Esajas’ profeti — et lys for alle mennesker (Bind 2)
-
-
Ud over denne dramatiske opfyldelse af profetien viser Bibelen imidlertid at den også bliver opfyldt senere, på flere forskellige tidspunkter.
17, 18. Hvilken velviljens tid rådede i det første århundrede?
17 Ved Jesu fødsel forkyndte englene „fred blandt mennesker der har Guds velvilje“. (Lukas 2:13, 14) Denne velvilje blev ikke tilbudt mennesker i almindelighed, men kun dem der viste tro på Jesus. Senere oplæste Jesus i en offentlig forsamling profetien fra Esajas 61:1, 2 og anvendte den på sig selv som den der udråbte „et velviljens år fra Jehova“. (Lukas 4:17-21) Apostelen Paulus gør opmærksom på at Kristus „i sit køds dage“ nød Guds særlige bevågenhed og beskyttelse. (Hebræerne 5:7-9) Den „velviljens tid“ der rådede dengang, gjaldt altså den tid da Jesus erfarede Guds gunst mens han levede på jorden som menneske.
18 Men profetien får også en yderligere opfyldelse. Efter at have citeret Esajas’ ord om en velviljens tid fortsætter Paulus: „Se! Nu er det en særlig velkommen tid. Se! Nu er det en frelsens dag.“ (2 Korinther 6:2) Disse ord skrev Paulus 22 år efter Jesu død. Med den kristne menigheds oprettelse på pinsedagen i år 33 udvidede Jehova med andre ord sit velviljens år til også at omfatte Kristi salvede disciple.
19. Hvordan kan kristne i dag drage nytte af en velviljens tid fra Jehova?
19 Hvordan forholder det sig med de disciple af Jesus der ikke er salvede som medarvinger til Guds himmelske rige? Kan de som har et jordisk håb, få gavn af denne velkomne tid? Ja. Åbenbaringens Bog i Bibelen viser at det nu er en tid da Jehova viser velvilje mod den store skare der vil komme ud af „den store trængsel“, og som vil kunne glæde sig over at leve på en paradisisk jord. (Åbenbaringen 7:13-17) Alle kristne kan derfor drage nytte af denne begrænsede tidsperiode hvor Jehova viser ufuldkomne mennesker velvilje.
20. Hvordan kan kristne undgå at forfejle hensigten med Jehovas ufortjente godhed?
20 Før apostelen Paulus forkyndte at det var en velkommen tid fra Jehova, udtalte han en advarsel. Han anmodede indtrængende de kristne om „ikke at forfejle hensigten“ med at de havde „taget imod Guds ufortjente godhed“. (2 Korinther 6:1) Derfor benytter kristne enhver lejlighed til at gøre Guds vilje for at behage ham. (Efeserne 5:15, 16) De følger Paulus’ formaning: „Se til, brødre, at der aldrig i nogen af jer udvikles et ondt hjerte uden tro, ved frafald fra den levende Gud; men bliv ved med at tilskynde hinanden hver dag, så længe det hedder ’i dag’, for at ikke nogen af jer skal blive forhærdet ved syndens bedragende magt.“ — Hebræerne 3:12, 13.
-