² Juda har ikke andre end sig selv at takke for dette. Befolkningen kan ikke med rette hævde at landets ødelæggelse skyldes at Jehova har bedraget sit folk eller har brudt sin pagt med det. Skaberen er ikke nogen pagtsbryder. (Jeremias 31:32; Daniel 9:27; Åbenbaringen 15:4) Dette understreger Jehova med spørgsmålet: „Hvor er da jeres moders skilsmisseattest hvormed jeg sendte hende bort?“ (Esajas 50:1a) Under Moseloven måtte en mand som ville skille sig fra sin hustru, give hende en skilsmisseattest. Derefter var hun fri til at gifte sig med en anden mand. (5 Mosebog 24:1, 2) Jehova havde i billedlig forstand udstedt en sådan skilsmisseattest til Judas søsterrige, Israel, men han havde ikke gjort det til Juda.a Han var stadig Judas „ægtemand“. (Jeremias 3:8, 14) Juda var ikke fri til at indgå forbindelse med hedenske nationer. Dets forhold til Jehova ville fortsætte lige til Silo, Messias, trådte frem. — 1 Mosebog 49:10.

 3. Hvad er grunden til at Jehova vil ’sælge’ sit folk?

³ Jehova stiller også Juda spørgsmålet: „Til hvilken af mine kreditorer har jeg solgt jer?“ (Esajas 50:1b) Jøderne ville ikke blive sendt i fangenskab i Babylon som betaling for en formodet gæld Jehova havde pådraget sig. Jehova er ikke som en fattig israelit der må sælge sine børn til en kreditor for at komme ud af sin gæld. (2 Mosebog 21:7) Nej, hvad der er den virkelige grund til at hans folk ville komme i trældom, viser Jehova idet han siger: „Se! På grund af jeres misgerninger blev I solgt, og på grund af jeres overtrædelser blev jeres moder sendt bort.“ (Esajas 50:1c) Det er jøderne der har svigtet Jehova, ikke ham der har svigtet dem.