En nation der bevarer sin uangribelighed
„Luk portene op, så den retfærdige nation der bevarer en trofast adfærd, kan gå ind.“ — ESAJAS 26:2.
1. Hvorfor kan Esajas’ udtalelse om ’en retfærdig nation’ virke overraskende?
I DAG findes der mange forskellige nationer. Nogle er demokratier, andre diktaturer. Nogle er velhavende, andre fattige. Men de har alle ét tilfælles: De er en del af den verden der har Satan til gud. (2 Korinther 4:4) I betragtning heraf vil det måske forbavse nogle at Esajas skrev: „Luk portene op, så den retfærdige nation der bevarer en trofast adfærd, kan gå ind.“ (Esajas 26:2) Findes der en retfærdig nation? Ja, profetien taler om at der ville findes en sådan retfærdig nation i vor tid. Hvordan kan man finde ud af hvilken usædvanlig nation der er tale om?
2. Hvad er „den retfærdige nation“, og hvordan ved vi det?
2 I Ny Verden-Oversættelsen siges der at denne nation „bevarer en trofast adfærd“. Den danske autoriserede oversættelse gengiver det med „et folk, som holder fast ved troskab“. Begge oversættelser er meget rammende. Den retfærdige nation er faktisk let at genkende fordi det er den eneste nation på jorden der har underlagt sig kongen Kristus, og derfor ikke er en del af Satans verden. (Johannes 17:16) Dens undersåtter er som sådanne kendt for at ’bevare deres adfærd god blandt folk fra nationerne’. De følger en livsform der herliggør Gud. (1 Peter 2:12) Uanset hvor i verden de befinder sig er de desuden en del af „den levende Guds menighed, en sandhedens søjle og støtte“. (1 Timoteus 3:15) De støtter sandheden og afviser kristenhedens hedenske læresætninger; de er forkæmpere for „ordets uforfalskede mælk“, Guds ord, Bibelen. (1 Peter 2:2) De forkynder desuden nidkært den gode nyhed om Riget „blandt al skabningen under himmelen“. (Kolossenserne 1:23) Der kan ikke herske tvivl om at denne nation udgøres af resten af „Guds Israel“, menigheden af salvede kristne. — Galaterne 6:16.
Nationen fødes
3. Beskriv hvordan „den retfærdige nation“ blev født.
3 Hvornår blev „den retfærdige nation“ født? Der er profeteret om nationens oprettelse i Esajas’ Bog. I kapitel 66, vers 7 og 8, læser vi: „Endnu inden hun [Zion] fik veer, fødte hun. Endnu inden der kom fødselsveer over hende, fik hun et drengebarn. . . . Zion fik veer og fødte også sine sønner.“ Zion, Guds himmelske organisation, skulle på usædvanlig vis føde „et drengebarn“ før hun fik fødselsveer. I 1914 blev det messianske rige født i himmelen. (Åbenbaringen 12:5) Efter denne fødsel blev flere nationer inddraget i den første verdenskrig, og de salvede kristne oplevede voldsom trængsel og forfølgelse. I året 1919 blev den åndelige nation, ’drengebarnet’, så frembragt på jorden. På den måde ’fødte Zion sine sønner’, de salvede medlemmer af den nye „retfærdige nation“, og de blev organiseret til at udføre et forkyndelsesarbejde der ville få stadig større omfang. — Mattæus 24:3, 7, 8, 14; 1 Peter 2:9.
4. Hvorfor har Guds retfærdige nation måttet kæmpe for at bevare sin uangribelighed?
4 Siden denne nation blev oprettet er den blevet udsat for alvorlige prøver på sin uangribelighed. Det skyldes at Satan og hans dæmoner samtidig med det himmelske riges fødsel blev kastet ud af himmelen og ned til jorden. Dernæst bekendtgjorde en høj røst: „Nu er frelsen og magten og riget som tilhører vor Gud, og myndigheden som tilhører hans Messias, blevet til virkelighed; for vore brødres anklager, som anklager dem dag og nat for vor Gud, er kastet ned! Og de har sejret over ham på grund af Lammets blod og på grund af deres vidnesbyrds ord, og de har ikke elsket deres sjæle, selv ikke over for døden.“ Denne ændring i begivenhedernes gang gjorde Satan meget vred, og han „gik bort for at føre krig mod de øvrige af [kvindens] afkom, dem som holder Guds bud og har den gerning at vidne om Jesus“. Men de salvede kristne stod fast over for Satans voldsomme angreb. Den dag i dag tror nidkære medlemmer af Guds retfærdige nation på Jesu genløsende blod, og fortsætter med at være et svar i Jehovas hånd over for den der smæder ham, idet de bevarer deres uangribelighed selv stillet over for døden. — Åbenbaringen 12:1, 5, 9-12, 17; Ordsprogene 27:11.
5. Hvordan har Jehovas vidners gode indstilling hjulpet dem til at bevare deres uangribelighed?
5 Da de nutidige vidner for Guds rige i 1919 begyndte at virke, var bibelstudenterne, som Jehovas Vidner dengang blev kaldt, få i tal men stærke i troen. De blev grundvolden i ’en stærk by, der har frelse til mure og vold’. De havde tillid til „Jah Jehova [der er] en varig klippe“. (Esajas 26:1, 3, 4) Ligesom Moses erklærede de: „Jehovas navn vil jeg forkynde. Tilskriv vor Gud storhed! Klippen, fuldkomment er hans værk, for alle hans veje er rette. En trofast Gud, hos hvem der ikke er uret; retfærdig og redelig er han.“ — 5 Mosebog 32:3, 4.
6. På hvilken måde har Jehova velsignet sit folk her i de sidste dage?
6 Siden da har portene i Guds rigsordning stået vidt åbne sådan at resten af de 144.000 salvede kristne har kunnet indsamles. Derefter har en stor skare af „andre får“ sluttet sig til og de forkynder nu om Jehovas riges hensigter. (Johannes 10:16) Det er derfor glædeligt at kunne kundgøre: „Du har gjort nationen større; Jehova, du har gjort nationen større; du har herliggjort dig selv. Du har udvidet alle landets grænser.“ (Esajas 26:15) Når vi i dag betragter den verdensomspændende mark, forstår vi hvor rammende disse ord er. Ved hjælp af den hellige ånd er der blevet aflagt et vidnesbyrd om Kristi kommende rige „til jordens fjerneste egne“. (Apostelgerninger 1:8) I hvor vid udstrækning dette er sket fremgår af rapporten over Jehovas Vidners virksomhed i hele verden i 1994, på side 12 til 15.
Et nyt højdepunkt i antallet af forkyndere
7, 8. (a) Hvilke vidnesbyrd er der om at Guds folk har ’gjort sine teltreb lange’? (b) På hvilke områder har Guds folk ’udvidet sine grænser’ når man betragter årsrapporten for 1994?
7 Lad os betragte nogle af hovedpunkterne i rapporten. Der blev nået et højdepunkt på 4.914.094 forkyndere! Det er betagende at se hvordan der stadig foregår en indsamling af ’en stor skare af alle nationer og stammer og folk og tungemål som står foran tronen og foran Lammet, klædt i lange, hvide klæder’. Medlemmerne af denne skare har også bevaret deres uangribelighed. „De har vasket deres lange klæder og gjort dem hvide i Lammets blod,“ idet de erklæres retfærdige fordi de viser tro på Jesu genløsningsoffer. — Åbenbaringen 7:9, 14.
8 Især siden 1919 har Jehovas organisation fået opfordringen: „Udvid pladsen i dit telt. Og lad dem udspænde din store boligs teltduge. Hold ikke igen. Gør dine teltreb lange, og gør dine teltpløkke stærke.“ (Esajas 54:2) Som svar på denne opfordring fortsætter forkyndelsesarbejdet for fuld styrke, selv i det bidende kolde Yukon, der grænser op til Alaska, hvor en hårdfør gruppe pionerer forkynder i temperaturer der i ugevis kan ligge på minus 45 til 50 grader. I de senere år er skarer af mennesker kommet til Jehovas uangribelige nation i stadigt stigende tempo. Portene er blevet slået op på vid gab for at tage imod folk fra asiatiske lande uden for kristenheden, fra tidligere kommunistiske højborge, fra mange afrikanske lande og fra katolske lande, såsom Italien, Spanien, Portugal og Sydamerika. Flygtninge udgør endnu et distrikt. I England tager forkynderne sig for eksempel af behovene blandt 13 fremmedsprogede etniske grupper.
„Bliv ved med at gøre dette“
9. (a) Hvad viser mindehøjtidstallet for 1994? (b) I hvilke lande har usædvanlig mange overværet mindehøjtiden?
9 Et andet højdepunkt fra årsrapporten er antallet af tilstedeværende ved mindehøjtiden. Kort før Jesus døde indstiftede han højtiden til minde om sin død, og sagde til sine disciple: „Bliv ved med at gøre dette til minde om mig.“ (1 Korinther 11:24) Det var betagende at se hvordan 12.288.917 i 1994 samledes i lydighed mod denne befaling, enten som deltagere eller som iagttagere. Det var over dobbelt så mange som antallet af aktive forkyndere. I nogle lande var der i forhold til forkyndertallet endog endnu flere til stede. De 4049 forkyndere i Estland, Letland og Litauen glædede sig over at 12.876 overværede mindehøjtiden, hvilket var mere end tre gange forkyndertallet. I Benin udgjorde de 16.786 der overværede mindehøjtiden et antal der var næsten fem gange så stort som forkyndertallet. I en menighed med 45 forkyndere var der 831 til stede!
10. (a) Hvilket ansvar pålægger det os at så mange har overværet mindehøjtiden? (b) Beskriv hvad der kan ske når en der overværer mindehøjtiden modtager yderligere hjælp?
10 Jehovas Vidner er glade for at så mange interesserede samledes med dem ved denne lejlighed. Nu ønsker de at hjælpe disse til at få yderligere forståelse af og kærlighed til sandheden. Nogle vil måske reagere ligesom Alla fra Rusland. Alla studerede med en specialpionersøster men gjorde ikke rigtig fremskridt, så studiet ophørte. Alla tog imidlertid imod en indbydelse til at overvære mindehøjtiden. Dette betydningsfulde møde gjorde dybt indtryk på hende. Da hun kom hjem skilte hun sig af med alle sine ikoner og bad Jehova om hjælp. To dage senere kom pionersøsteren på besøg for at høre om Alla havde været glad for at overvære mindehøjtiden. Det resulterede i en god samtale. Studiet blev genoptaget, og der gik ikke lang tid før Alla var med i forkyndelsen. Denne erfaring viser værdien af at besøge dem der overværer mindehøjtiden. Mange vil sikkert reagere ligesom Alla.
’Forsøm ikke at komme sammen’
11-13. (a) Hvad indbefatter den retfærdige nations trofaste adfærd? (b) Hvorfor har sande kristne behov for at overvære møderne?
11 Mindehøjtiden er det vigtigste møde på Jehovas Vidners kalender, men det er langtfra det eneste. Hver uge samles Jehovas vidner i lydighed mod apostelen Paulus’ ord: „Lad os give agt på hinanden for at anspore til kærlighed og gode gerninger, og ikke forsømme at komme sammen, som nogle har for skik, men opmuntre hinanden, og det så meget mere som I ser dagen nærme sig.“ (Hebræerne 10:24, 25) De er tilknyttet Jehovas retfærdige nation, der er kendetegnet af en trofast adfærd. Denne trofaste adfærd indbefatter trofast mødedeltagelse.
12 Det er man åbenbart udmærket klar over på Filippinerne, hvor der på landsplan gennemsnitlig er 125 procent til stede ved søndagsmøderne i forhold til forkyndertallet. En gruppe forkyndere og interesserede i Argentina forstår også udmærket vigtigheden af at overvære møderne. De bor cirka 20 kilometer fra rigssalen. Men kredstilsynsmanden rapporterer at ikke en eneste af dem bliver væk fra møderne, medmindre de er syge. De må ride, eller køre i en lille hestevogn, i fire timer, og om vinteren må de rejse hjem i nattens mulm og mørke.
13 Efterhånden som afslutningen for denne ordning nærmer sig, bliver tilværelsen mere og mere vanskelig. Problemerne vokser, og det kan være en udfordring at komme fast til møderne. Men under disse omstændigheder har vi mere end nogen sinde brug for den åndelige føde og det varme fællesskab som man kun kan finde ved sådanne lejligheder.
„Vær på færde“
14. Hvorfor føler Jehovas vidner at deres arbejde haster, og hvoraf fremgår dette?
14 Sidste år kaldte den katolske kirke i Italien Jehovas Vidners arbejde for en „hensynsløs hvervning af proselytter“. Men der er intet hensynsløst ved det arbejde Jehovas Vidner udfører. Deres forkyndelse er derimod et udtryk for deres dybe kærlighed til næsten. Det er desuden et udtryk for at de adlyder følgende ord af Paulus: „Forkynd ordet, vær på færde når tiden er gunstig og når tiden er ugunstig.“ (2 Timoteus 4:2) En følelse af at arbejdet haster får Jehovas vidner til at være nidkære i deres gerning, hvilket fremgår af at de i 1994 tilsammen brugte 1.096.065.354 timer på at forkynde for deres medmennesker, komme på genbesøg og ugentligt lede 4.701.357 bibelstudier. Mange var i stand til at være med i pionertjenesten, hvilket viser at pionerånden trives. Det er gennemsnitstallet på 636.202 pionerer i hele verden et bevis på.
15, 16. (a) Hvordan har både unge og gamle vist at de ejer pionerånden? (b) I hvilke lande findes der ifølge årsrapporten for 1994 særlig mange pionerer?
15 Dette tal omfatter også mange unge. Nogle unge i De Forenede Stater er nu almindelige pionerer mens de går i highschool. De forkynder først og fremmest for deres klassekammerater, og har opdaget at pionertjenesten er den allerbedste måde hvorpå de kan beskytte sig imod det stofmisbrug og den umoralitet og vold der præger mange skoler i dette land. Mange andre unge har pionertjenesten som mål når de går ud af skolen. Irina fra Ukraine var fast hjælpepioner mens hun gik i gymnasiet fordi hun ønskede at forberede sig til pionertjenesten efter endt skolegang. Da hun gik ud af skolen tilbød hendes familie at samarbejde med hende hvad det verdslige arbejde angik, sådan at hun kunne repræsentere familien i den almindelige pionertjeneste. Økonomisk set er forholdene ikke lette i Ukraine. Men Irina siger: „Jeg ved at jeg er med i et arbejde der ikke blot betyder livet for mig selv men også for dem jeg forkynder for.“ Det er en stor glæde at se så mange unge der i dag har samme indstilling som Irina. Findes der nogen bedre måde hvorpå de kan ’huske på deres store Skaber i deres unge dage’? — Prædikeren 12:1.
16 Et stort antal pionerer er nu ved at komme op i årene. En af dem fortæller at hendes fader og broder blev dræbt i kamp under den anden verdenskrig, og at hendes moder og søster blev skudt i en ghetto. Senere mistede hun sin søn. Nu hvor hun er højt oppe i årene og døjer med et dårligt helbred, har Jehova givet hende en langt større familie i den kristne menighed end den hun har mistet, og hun finder glæde ved at hjælpe andre som almindelig pioner.
17, 18. Hvordan kan vi alle have pionerånden hvad enten vi er pionerer eller ej?
17 Nu er det selvfølgelig ikke alle der kan være pionerer. Det glæder Jehova at modtage hele vor tiende, det bedste offer vi kan bringe, uanset hvad vi er i stand til at yde. (Malakias 3:10) Og vi kan alle opdyrke den ånd som kendetegner disse nidkære pionerer, og fremme forkyndelsen af den gode nyhed i den udstrækning vore omstændigheder tillader det.
18 I Australien blev den 16. april for eksempel sat til side som en særlig dag til gadearbejde. Den blev godt støttet af både forkyndere og pionerer, hvilket fremgår af at der den måned blev nået et nyt højdepunkt på 58.780 forkyndere. Der blev desuden spredt 90.000 flere blade end i samme måned sidste år. På denne særlige tjenestedag gav en søster nogle blade til en mand, og da hun ville notere hans navn og adresse for at kunne følge interessen op, fandt hun ud af at de var i familie. Det viste sig at de var fætter og kusine og ikke havde set hinanden i 30 år. Det resulterede i nogle genbesøg der vakte stor glæde.
Bevar din uangribelighed til afslutningen
19. Hvorfor er det nødvendigt at Jehovas retfærdige nation bevarer uangribeligheden lige til afslutningen?
19 Det er vigtigt at alle der er tilknyttet Guds retfærdige nation bevarer deres uangribelighed efterhånden som Satans verden oplever de sidste krampetrækninger. Inden længe vil Jehovas hellige nation høre opfordringen: „Gå, mit folk, søg ind i dine inderste kamre og luk dine døre bag dig. Skjul dig blot et øjeblik til fordømmelsen driver over.“ Denne blodskyldige verden vil ikke kunne undgå at blive dømt af Gud. „For, se, Jehova går ud fra sit sted for at kræve landets indbyggere til regnskab for misgerningen mod ham, og landet skal blotlægge sin blodskyld og ikke længere tildække sine dræbte.“ (Esajas 26:20, 21) Måtte vi hver og én stå fast som uangribelige kristne der er forenede med Jehovas retfærdige nation. Så vil vi kunne glæde os over at opnå evigt liv i himmelen eller på jorden under Kristi riges styre.
Husker du?
◻ Hvornår blev „den retfærdige nation“ født?
◻ Hvorfor har det været nødvendigt for Guds folk at vise udholdenhed her i de sidste dage?
◻ Hvad er det store forkyndertal og de mange timer der i 1994 er anvendt i forkyndelsen, et vidnesbyrd om?
◻ Hvorfor er det meget vigtigt at overvære møderne nu hvor denne verden nærmer sig sin afslutning?
◻ Hvorfor må alle der er forenede med Guds retfærdige nation bevare deres uangribelighed?
[Oversigt på side 12-15]
Rapport over Jehovas Vidners virksomhed i hele verden i 1994
(Se den trykte publikation)
[Illustration på side 18]
De der tilhører Jehovas retfærdige nation og som bevarer deres uangribelighed vil opnå evigt liv i fuldkommenhed