BLÆSEBÆLG

En indretning der skiftevis udvides og sammenpresses, hvorved der først gennem en ventil trækkes luft ind, hvorefter denne drives ud gennem et rør som en kraftig luftstrøm. Blev brugt for at skabe kunstig træk til et ildsted og var mere effektiv end en vifte eller et rør hvorigennem man pustede til ilden. Konstruktionen var enkel: En lædersæk monteret på en ramme eller anden afstivning var forbundet med et rør der førte til ildstedet. Røret var enten et jernrør eller en hul rørstok hvis spids var beklædt med pottemagerler, der var modstandsdygtigt over for ild. En blæsebælg drevet med håndkraft blev brugt ved mindre esser, men til store ovne med høje temperaturer brugte man to blæsebælge der blev drevet med fødderne, én under hver fod. Man trådte skiftevis på den ene og den anden og trak hver gang i en snor når den sammenpressede bælg skulle fyldes. For at skabe en konstant luftstrøm trådte to mænd på to par bælge. Det hebraiske ord for blæsebælg er mappuʹach, der kommer af roden nafachʹ, som betyder „blæse“. (1Mo 2:7) Dette redskab nævnes kun én gang i Bibelen (Jer 6:29), men der hentydes muligvis til brugen af det i Esajas 54:16 og Ezekiel 22:20, 21. Hentydningen indgår her i en billedlig skildring der henter sine udtryk fra metoderne til smeltning og lutring af metal. — Se LUTRING.