Jeremias — en upopulær forkynder af Jehovas domme
Fra 30. maj til 19. september er den ugentlige bibellæsning på den teokratiske skole hentet fra Jeremias’ bog. Disse tre studieartikler vil give os et godt grundlag for at forstå profetens skrifter.
„Før jeg dannede dig i moders liv kendte jeg dig . . . Til profet for nationerne gjorde jeg dig.“ — JEREMIAS 1:5.
1. (a) Hvordan betragter nogle i dag Jeremias? (b) Hvilken opfattelse havde han af sig selv?
„JEREMIAS rager op som en kæmpe, selv blandt de andre profeter.“ Denne kommentar fra en bibelforsker står i skærende kontrast til den opfattelse Jeremias havde af sig selv på det tidspunkt da Jehova gav ham den opgave at være profet for Juda og nationerne. Hans svar lød: „Ak, suveræne Herre Jehova! Se, jeg ved jo ikke hvordan jeg skal tale, for jeg er kun en dreng.“ Jeremias var sig åbenbart meget bevidst at han var ung, og den udfordring der lå i at han skulle forkynde for fjendtlige folkeslag syntes overvældende i hans øjne. Men Jehova mente ikke at opgaven var for stor for Jeremias. — Jeremias 1:6.
2. Hvordan indgød Jehova Jeremias tillid?
2 Af Jehovas samtale med den unge Jeremias fremgår det at han er en af de få hvis fødsel Jehova har påtaget sig ansvaret for. Hvorfor viste Jehova en særlig interesse for Jeremias lige fra hans undfangelse? Fordi han havde en særlig opgave i tanke til ham. Jehova kunne derfor sige: „Før du kom frem fra moders skød helligede jeg dig.“ (Jeremias 1:5) Derefter gav han den unge mand denne befaling: „Sig ikke: ’Jeg er kun en dreng.’ Men du skal gå til alle dem som jeg sender dig til; og du skal sige alt hvad jeg giver dig påbud om. Vær ikke bange for dem, for ’jeg er med dig for at udfri dig,’ lyder Jehovas udsagn.“ Der var ikke plads for en halvhjertet indstilling til opgaven. Den krævede frimodighed og tillid til Jehova. — Jeremias 1:7, 8.
3. Hvorfor lå der en stor udfordring i den opgave Jeremias fik?
3 Det må have gjort et overvældende indtryk på denne unge mand at få en sådan opgave direkte fra Gud. Det var jo et stort og ansvarsfuldt hverv! „Se, jeg har i dag sat dig over nationerne og over rigerne, til at oprykke og nedbryde, og til at ødelægge og nedrive, til at bygge og plante.“ Når man tænker på at Jehova sagde dette i Juda omkring midten af det syvende århundrede f.v.t., er det tydeligt at det var et vældigt ansvar han pålagde Jeremias. Han skulle stille sig op imod et stolt og selvretfærdigt folk der stolede på sin hellige by, Jerusalem, og nærmest betragtede sit tempel som en beskyttende talisman. Han skulle virke som profet i 40 år i Jerusalem og fremholde sit budskab mens fem forskellige konger regerede (Josias, Joasj, Jojakim, Jojakin og Zedekias). Han skulle forkynde upopulære domsbudskaber for jøderne og babylonierne. — Jeremias 1:10; 51:41-64.
Hvorfor bør Jeremias interessere os?
4, 5. (a) Hvorfor er de begivenheder der fandt sted på Jeremias’ tid af betydning for os? (Romerne 15:4) (b) Hvad interesserer os især?
4 Men hvad har disse fortidige begivenheder at gøre med os der lever nær afslutningen af det 20. århundrede? Apostelen Paulus besvarede dette spørgsmål da han i sit brev til menigheden i Korinth kastede et tilbageblik på en del af Israels historie. Han skrev: „Disse ting er blevet eksempler for os, for at vi ikke skal begære noget skadeligt, sådan som de begærede det . . . og de blev skrevet til advarsel for os til hvem enden på tingenes ordninger er kommet.“ — 1 Korinther 10:6, 11.
5 De begivenheder der fandt sted i Israel og Juda tjener som et advarende eksempel for den sande kristne menighed nu i endens tid. De danner også paralleller og forbilleder der giver et indtryk af fremtidige begivenheder. (Jævnfør Jeremias 51:6-8 og Åbenbaringen 18:2, 4.) Jeremias’ profetgerning og de begivenheder der fandt sted i Jerusalem har derfor stor betydning for Jehovas vidner i nutiden, især hvad deres aktivitet på kristenhedens domæne angår. Dette vil vi se i de følgende artikler.
Jeremias’ frygtløse forkyndelse af Guds domme
6. Hvad vanskeliggjorde Jeremias’ opgave, og hvordan opmuntrede Jehova ham?
6 For at styrke Jeremias til at bære dette tunge ansvar gav Jehova ham yderligere denne forsikring: „Du skal . . . rejse dig og sige dem alt hvad jeg påbyder dig. Du må ikke blive skrækslagen på grund af dem . . . se, jeg har i dag gjort dig til en befæstet by . . . mod hele landet, mod Judas konger, mod dets fyrster, mod dets præster og mod landets folk.“ Der er ingen tvivl om at Jeremias måtte være som en befæstet by hvis han dristigt skulle tage til orde mod Judas herskere og præster. Og det blev ikke nogen let opgave at fremholde et upopulært og udfordrende budskab for folket. — Jeremias 1:17, 18.
7. Hvorfor modstod jødernes ledere Jeremias?
7 „De skal kæmpe imod dig,“ advarede Jehova, „men de vil ikke kunne klare sig imod dig.“ (Jeremias 1:19) Hvad var årsagen til at jøderne og deres herskere ville kæmpe imod profeten? Det skyldtes at hans budskab virkede som et angreb på deres selvtilfredshed og på deres gudsdyrkelse, der blot var en formssag for dem. Jeremias lagde ikke fingrene imellem: „Se! Jehovas ord er genstand for deres smæden; de finder ikke behag i det. For enhver af dem, fra den mindste til den største, skaffer sig uærlig vinding; og enhver af dem, fra profet til præst [netop dem der burde have værnet om de moralske og åndelige normer], øver løgn.“ — Jeremias 6:10, 13.
8. Hvordan bedrog præsterne og profeterne folket?
8 De ledede ganske vist folket med hensyn til at bringe ofre. De gennemførte alle de ceremonier der hørte den sande tilbedelse til, men deres hjerte var ikke med i det. For dem betød ritualer mere end den rette adfærd. Jødernes religiøse ledere gav desuden folket en falsk tryghedsfølelse, idet de sagde: „Der er fred! Der er fred!“ skønt der ikke var fred. (Jeremias 6:14; 8:11) Ja, de narrede folket til at tro at det havde fred med Gud. De mente ikke at der var noget at bekymre sig om, for de tilhørte jo Jehovas frelste folk og de havde den hellige by og templet i deres midte. Men hvordan så Jehova på det?
9. Hvilken advarsel gav Jeremias jøderne angående deres tempel?
9 Jehova befalede Jeremias at stille sig et sted hvor alle kunne se ham, nemlig i porten til templet, og fremholde Guds budskab for dem der gik derind for at tilbede. Han skulle sige: „Sæt ikke jeres lid til løgnagtige ord som lyder: ’Det er Jehovas tempel, Jehovas tempel, Jehovas tempel!’ . . . Se, I sætter jeres lid til løgnagtige ord — til ingen gavn.“ Jøderne vandrede efter det de så, ikke efter det de troede, når de pralede af templet. De havde allerede glemt Jehovas advarende ord: „Himmelen er min trone, og jorden er min fodskammel. Hvor er da det hus som I kan bygge mig?“ Jehova, den suveræne Herre over hele det enorme univers, kunne på ingen måde rummes inden for deres tempels snævre rammer, hvor smukt det så end måtte være. — Jeremias 7:1-8; Esajas 66:1.
10, 11. Hvilken åndelig tilstand herskede der blandt det folk Jeremias fordømte, og er situationen bedre inden for kristenheden? (2 Timoteus 3:5)
10 Jeremias fortsatte sin skarpe irettesættelse af folket og dets ledere: „Kan I stjæle, myrde og begå ægteskabsbrud og sværge falsk og bringe røgofre til Ba’al og vandre efter andre guder som I ikke kender, . . . og sige: ’Vi vil med sikkerhed blive udfriet,’ — for at blive ved med at gøre alle disse vederstyggeligheder?“ Da jøderne var Guds udvalgte folk, troede de at han ville tolerere en hvilken som helst adfærd fra deres side, når blot de bragte ham de obligatoriske ofre i templet. Men hvis de opfattede ham som en sentimental fader der ville finde sig i hvad som helst fra et forkælet barns side, skulle de snart få revet bindet fra øjnene. — Jeremias 7:9, 10; 2 Mosebog 19:5, 6.
11 Efter Jehovas mening var Judas gudsdyrkelse sunket så dybt at dette spørgsmål var berettiget: „Er dette hus som mit navn er nævnet over, blevet en røverhule i jeres øjne?“ Næsten 700 år senere var situationen ikke bedre, for Jesus, en profet der var større end Jeremias, fordømte med samme ord den handel og udbytning der på hans tid fandt sted i det genopbyggede tempel. Og situationen er heller ikke bedre inden for kristenheden i vor tid. — Jeremias 7:11; Mattæus 16:14; Markus 11:15-17.
Vægterne ignoreres, en katastrofe forudsiges
12. Hvordan reagerede jøderne når Jehova sendte profeter til dem?
12 Jeremias var ikke den første profet Gud sendte for at advare Israel og Juda om deres forkerte kurs. Inden for de forudgående hundrede år eller mere havde profeterne Esajas, Mika, Hoseas og Oded tjent som vægtere for at advare folket. (Esajas 1:1; Mika 1:1; Hoseas 1:1; 2 Krønikebog 28:6-9) Hvordan havde flertallet reageret? „Jeg indsatte vægtere over jer: ’Giv agt på hornets lyd!’ Men de blev ved med at sige: ’Vi vil ikke give agt.’“ (Jeremias 6:17; 7:13, 25, 26) Heller ikke Jeremias ville de give agt på. I stedet forfulgte de ham og forsøgte at bringe ham til tavshed. Jehova besluttede derfor at de skulle betale prisen for deres hovmod og vantro. — Jeremias 20:1, 2; 26:8, 11; 37:15; 38:6.
13. Hvad var grundlaget for Guds dom over folket?
13 Som følge af at folket forkastede Jehovas sendebud udsendte han så at sige en opfordring til alle jordens nationer med ordlyden: „Hør, du jord! Se, jeg bringer ulykke over dette folk som frugt af deres tanker, for de gav ikke agt på mine ord; og min lov blev de også ved med at vrage.“ Hvorfor skulle jøderne rammes af ulykke? På grund af deres forkerte handlinger, der skyldtes en forkert tankegang. De forkastede Jehovas ord og lov, og fulgte deres egne selviske, kødelige ønsker. — Jeremias 6:18, 19; Esajas 55:8, 9; 59:7.
14. Hvor dybt sank jøderne i deres afgudsdyrkelse? (Jævnfør Anden Krønikebog 33:1-9.)
14 Hvad var det de gjorde i Juda der vakte Jehovas vrede? De bagte offerkager til „himmelens dronning“. De udgød drikofre for andre guder blot for at krænke Jehova. Derfor spurgte Jehova: „Er det mig de krænker? . . . Er det ikke sig selv, til skam for deres egne ansigter?“ (Jeremias 7:18, 19) Men de sank endnu dybere i deres blasfemiske handlinger — de anbragte afskyelige afguder i det hus der bar Jehovas navn. De byggede altre uden for Jerusalem, i Hinnoms dal, „for at brænde deres sønner og deres døtre i ilden“. Hvilken pris skulle de komme til at betale for deres åbenlyse foragt for den sande tilbedelse? — Jeremias 7:30, 31.
Juda betaler prisen
15. Hvilke dårlige nyheder havde Jeremias til Juda?
15 Omkring år 632 f.v.t. var Assyrien blevet erobret af kaldæerne og mederne, og Ægypten var reduceret til en magt af mindre betydning syd for Juda. Hvis en invasion skulle udgøre en reel trussel mod Juda måtte den derfor komme fra nord. Jeremias havde nogle dårlige nyheder til de øvrige jøder: „Se! Et folk kommer fra nordens land . . . Det er en grusom nation, og de har ingen barmhjertighed. . . . [De er] opstillet som en mand til krig imod dig, Zions datter.“ På det tidspunkt var Babylon den dominerende verdensmagt, og denne nation skulle tjene som det redskab hvormed Gud ville straffe det troløse Juda. — Jeremias 6:22, 23; 25:8, 9.
16. Hvorfor var der ingen grund til at Jeremias gik i forbøn for folket?
16 Ville det være til nogen nytte at Jeremias gik i forbøn for sine landsmænd? Kunne der måske indgås et kompromis med hensyn til den sande tilbedelse? Ville Jehova mon tilgive sit folk? Nej, Jehovas standpunkt var klart. Han gav ved mindst tre lejligheder Jeremias denne befaling: „Bed ikke for dette folk . . . for jeg hører dig ikke.“ I den modbilledlige opfyldelse varsler dette ilde for kristenheden. — Jeremias 7:16; 11:14; 14:11.
17, 18. Hvordan blev Guds dom over Juda til sidst eksekveret?
17 Hvordan gik det Juda? Nøjagtig som Jehova havde forudsagt gennem Jeremias. I kong Jojakims regeringstid blev Juda vasalstat under det mægtige Babylon. Tre år senere gjorde Jojakim oprør. Dette var en tåbelighed der førte til endnu større ydmygelser, idet babylonierne belejrede Jerusalem. Jojakim var nu død og var blevet efterfulgt på tronen af sin søn Jojakin. Babyloniernes belejring tvang Juda i knæ, og Jojakin blev ført i landflygtighed i Babylon sammen med hele den kongelige familie og det jødiske samfunds ledende mænd. — 2 Kongebog 24:5-17.
18 Hvad skete der med det hellige tempel med alle dets værdifulde prydgenstande? Det virkede bestemt ikke som en beskyttende talisman for Juda. Nebukadnezar „førte . . . alle skattene fra Jehovas hus ud derfra, sammen med skattene fra kongens hus, og huggede alle guldredskaberne i stykker som kong Salomon af Israel havde lavet til Jehovas tempel“. (2 Kongebog 24:13) Senere gjorde også Zedekias, der af Babylon var indsat som vasalkonge over det der var tilbage i Jerusalem, oprør mod sine overherrer. For Nebukadnezar var dét dråben der fik bægeret til at flyde over. Jerusalem blev igen belejret, og i 607 f.v.t. faldt byen for Nebuzar-Adan og blev fuldstændig tilintetgjort. — Jeremias 34:1, 21, 22; 52:5-11.
19, 20. Hvilken holdning havde henholdsvis Juda og Jeremias til den forudsagte ulykke, og hvordan gik det dem?
19 Hvilket skæbnesvangert resultat for ’det udvalgte folk’! Jeremias’ domsprofetier gik tydeligvis i opfyldelse. Mens jøderne levede i en drømmeverden og gik rundt i den tro at intet ondt kunne ramme dem, var ’ulykkesprofeten’ Jeremias realistisk — ikke blot en verdensfjern sortseer. (Jeremias 38:4. Bemærk at ordet „ulykke“ forekommer 64 gange i Jeremias’ bog.) Jehovas dom var gået i opfyldelse til mindste detalje: „Du skal sige til dem: ’Dette er den nation hvis folk ikke har adlydt Jehova deres Guds røst, og som ikke har taget imod tugt. Trofasthed er gået til grunde, ja, den er blevet udryddet af deres mund.’ Og fra Judas byer og fra Jerusalems gader vil jeg lade glædens stemme og frydens stemme . . . forsvinde; for landet vil blive et fuldstændig øde sted.“ — Jeremias 7:28, 34.
20 På denne tragiske måde blev de stolte, selvtilfredse jøder tvunget til at indse at deres påkaldelse af Gud og deres særlige forhold til ham ikke var en garanti for deres frelse. Som der siges i profetien: „Der blev håbet på fred, men der kom intet godt, på en tid med helbredelse, men se! rædsel! Høsten er forbi, sommeren er til ende; men vi, vi er ikke blevet frelst!“ (Jeremias 8:15, 20) For Juda var regnskabets time nu kommet. Men den frygtløse Jeremias blev beskyttet i hele den periode han tjente som profet og fik lov til at fuldføre sin opgave. Efter trofast at have forkyndt Guds domme i over 65 år endte han sine dage i udlændighed, ikke i Babylon sammen med det fornedrede folk, men i Ægypten.
21. Hvilke spørgsmål vil vi gerne have svar på?
21 Nu kunne vi tænke os at vide hvordan Jeremias’ liv og tjeneste kan overføres på vor tid. Hvem svarer til Jeremias nu i det 20. århundrede? Hvad er det modbilledlige Juda og Jerusalem? Og hvad svarer til truslen fra nord? Disse spørgsmål vil vi behandle i de følgende artikler.
Husker du dette?
◻ Hvordan reagerede Jeremias på den opgave han fik, og hvad svarede Jehova?
◻ Hvorfor er vi interesserede i det der fandt sted på Jeremias’ tid?
◻ Hvilken religiøs tilstand fordømte Jeremias, og hvad satte jøderne deres lid til?
◻ Hvordan gik det til sidst Jerusalem og Juda?
[Tekstcitat på side 12]
Jeremias forkyndte frygtløst Guds domme for jøderne og deres ledere
[Illustration på side 13]
Kvinderne bagte offerkager til „himmelens dronning“