PANDE

Den del af ansigtet der ligger over øjnene. Et af de hebraiske ord der gengives med pande (5Mo 14:1), og det græske ord for pande (meʹtōpon) betyder bogstaveligt „mellem øjnene“. Da panden er en fremtrædende og meget synlig del af en person, blev trælle i fortiden mærket i panden for at alle kunne se hvilken herre de tilhørte. Tilbederne af visse hedenske guder blev også mærket i panden. Selv i dag følger nogle den skik at sætte religiøse mærker i panden, sådan at alle andre kan se hvilken religiøs overbevisning de bekender sig til.

Et mærke i panden. Svarende hertil bruger Bibelen dét at bære et mærke i panden i overført betydning til at betegne at man er en træl af den sande Gud eller en anden. I Åbenbaringen 7:2-4 tales der om at engle besegler 144.000 mennesker på deres pander. (Se SEGL II.) I et andet syn i Åbenbaringen fremstilles de 144.000 med Lammet Jesu Kristi navn og hans Faders navn skrevet på deres pander. Da de udgør Lammets brud, vil de meget passende antage hans navn. (Åb 14:1; 22:3, 4) Eftersom det hebraiske sprog nævnes to gange i Åbenbaringens Bog (9:11; 16:16), og eftersom apostelen Johannes var hebræer, har det muligvis været det hellige tetragram der stod skrevet på de 144.000’s pander og identificerede dem som Jehovas tjenere og vidner.

Som det fremgår af beskrivelsen i Ezekiel 9:3-6, bliver en skare mennesker der „sukker og stønner over alle de vederstyggeligheder der øves“, mærket i panden for at undgå udslettelse når Guds eksekutionsstyrker skrider til handling. Denne mærkning udføres ikke af engle med et „segl“, men af en mand der har „et skrivesæt“. At de pågældende bliver ’mærket i panden’, vidner om at de er trælle der tilbeder Jehova. Dette fremgår tydeligt af deres handlinger og deres personlighed — lige så tydeligt som hvis det stod skrevet på deres pander.

Ifølge beskrivelsen i Åbenbaringen 13:16, 17 bliver mennesker brændemærket som trælle for det verdenspolitiske „vilddyr“ (se DYR, SYMBOLSKE [Det syvhovedede vilddyr der stiger op af havet]), idet man, endda med tvang, giver dem et symbolsk mærke på panden eller på den højre hånd. De der får dette mærke, viser dermed at de er imod Gud, og de vil komme til at drikke af et bæger med hans vrede i ufortyndet form. — Åb 14:9-11; Se MÆRKE.

Israels ypperstepræst. På forsiden af den turban Israels ypperstepræst bar, over hans pande, sad der en guldplade, „det hellige indvielsestegn“, hvori ordene „Hellighed tilhører Jehova“ var indgraveret „med signetgraveringer“. (2Mo 28:36-38; 39:30) Da ypperstepræsten var den der i første række repræsenterede Israel i forbindelse med tilbedelsen af Jehova, måtte han til stadighed sørge for at hans hverv forblev helligt. Indskriften mindede også israelitterne om at de altid skulle være hellige i tjenesten for Jehova, og desuden var dette et passende billede på den store ypperstepræst, Jesus Kristus, og på at han af Jehova er indviet til denne præstetjeneste som værner om Guds hellighed. — He 7:26.

Babylon den Store. I modsætning hertil har den store symbolske skøge navnet „Babylon den Store“ skrevet på sin pande. Fortidens Babylon stod for alt hvad der var vanhelligt og i opposition til Gud. — Åb 17:1-6; se BABYLON DEN STORE.

Andre anvendelser. Ordet „pande“ bruges også billedligt i Esajas 48:4, hvor Jehova erklærede at Israels pande var kobber, øjensynlig på grund af dets store stædighed og opsætsighed. I Jeremias 3:3 beskrives det troløse Jerusalems frække og skamløse frafald som „en utugtig kvindes pande“. Og ifølge Ezekiel 3:7-9 sagde Gud til Ezekiel, der profeterede for israelitter med „hårde pander“ og forhærdede hjerter, at han havde gjort profetens pande „som diamant“, idet han havde givet ham den frimodighed, beslutsomhed og handlekraft der var nødvendig for at han kunne fremholde Guds budskab for dem.

Da kong Uzzija hovmodigt og ulovligt påtog sig en præsts opgave og forsøgte at brænde røgelse på røgelsesalteret i Jehovas tempel, blev hans synd og Jehovas dom straks åbenbar idet spedalskhed brød frem på hans pande. — 2Kr 26:16, 19, 20.