Søg ikke „store ting“

På et tidspunkt under nedskrivningen af den første bogrulle var Baruk dybt nedbøjet. Han udbrød: „Ve mig nu, for Jehova har føjet sorg til min lidelse! Jeg er blevet udmattet på grund af min sukken, og et hvilested har jeg ikke fundet.“ Hvad skyldtes denne krise? — Jeremias 45:1-3.

Det oplyses ikke. Men vi kan forestille os Baruks situation. Opregningen af 23 års advarsler til Israels og Judas folk har tydeligt vist ham at de var faldet fra tilbedelsen af Jehova og havde fornægtet ham. Jehovas beslutning om at ødelægge Jerusalem og Juda og sende befolkningen i 70 års landflygtighed i Babylon — oplysninger som Jehova havde åbenbaret samme år og måske ladet nedfælde i skriftrullen — må have rystet Baruk. (Jeremias 25:1-11) Desuden var der risiko for at hans urokkelige støtte til Jeremias på dette afgørende tidspunkt kunne koste ham hans stilling og videre karriere.

Hvorom alting er, så greb Jehova selv ind for at minde Baruk om den forestående fuldbyrdelse af dommen. „Hvad jeg har opbygget, river jeg ned, og hvad jeg har plantet, rykker jeg op, ja hele landet,“ udtalte Jehova og formanede Baruk: „Men du søger dig store ting. Søg dem ikke.“ — Jeremias 45:4, 5.

Jehova sagde ikke specifikt hvori disse „store ting“ bestod, men Baruk må selv have vidst om problemet var ambitioner eller materialisme. Jehova rådede ham til at være realistisk og huske hvad der lå forude: „Jeg bringer ulykke over alt kød, . . . men jeg vil give dig din sjæl som bytte alle de steder hvor du måtte gå hen.“ Baruks mest værdifulde eje — selve livet — ville blive bevaret uanset hvor han gik hen. — Jeremias 45:5.

Da Baruk blev mindet om at Juda riges sidste tid ikke var en tid til at søge „store ting“ for sig selv, tog han åbenbart vejledningen til sig, for han fik virkelig sin sjæl som bytte. Vi har god grund til at følge rådet, for også vi lever i de sidste dage for en tingenes ordning. Jehova lover os det samme — vores liv vil blive skånet. Kan vi ligesom Baruk tage sådanne formaninger til os?