Spørgsmål fra læserne

■ Narrer og bedrager Jehova mennesker, deriblandt sine tjenere, som det synes at fremgå af Jeremias 4:10 og 20:7?

Nej, Skaberen hverken bedrager, narrer eller vildleder nogen. Men han gennemfører sin retfærdige vilje uanset hvad mennesker måtte forvente.

Vi har et eksempel herpå i Jeremias 4:10, hvor profeten siger: „Ak, suveræne Herre Jehova! I sandhed, du har fuldstændig bedraget dette folk og Jerusalem ved at sige: ’I vil få fred,’ og så er sværdet nået helt til sjælen.“

Jehova lod Jeremias forudsige den ulykke der ville komme over det frafaldne folk som hævdede at tjene ham. (Jeremias 1:10, 15-19; 4:5-8; 5:20-30) Men der var også andre som gav sig ud for at være profeter. (Jeremias 4:9) Hvad forkyndte disse såkaldte profeter for folket? Gud sagde: „Profeterne profeterer løgn . . . Og mit folk elsker det på den måde.“ — Jeremias 5:31; 20:6.

Jehova sendte ikke disse falske profeter, men han hindrede dem heller ikke i at sprede deres vildledende budskaber som for eksempel: „Fred får I“ og: „Ingen ulykke skal komme over jer.“ (Jeremias 23:16, 17, 25-28, 32) Folket måtte vælge — det kunne lytte til de sande profetier Jeremias fremholdt, eller det kunne lade sig vildlede af falske, selvbestaltede profeter, som Hananja og Sjemaja. (Jeremias 28:1-4, 11; 29:30-32) Eftersom Jehova ikke standsede disse falske profeter kunne man sige om ham: „Du har fuldstændig bedraget dette folk og Jerusalem ved at sige: ’I vil få fred.’“

Jeremias blev narret på en anden måde. „Du har narret mig, Jehova, og jeg lod mig narre. Du har brugt din styrke imod mig, og du fik overtaget. Jeg er blevet til latter dagen lang: Enhver gør nar af mig.“ — Jeremias 20:7.

På et tidspunkt blev Jeremias slået offentligt af Pasjhur, en højtstående præst, og derefter sat i blokken. Rent menneskeligt har Jeremias måske følt at han ikke kunne klare mere, at han ikke havde styrke til at blive ved trods ligegyldighed, afvisning, spot og fysisk vold. Men Jehova satte sin styrke imod Jeremias’ menneskelige tilbøjeligheder. Gud narrede Jeremias i den forstand at Han lod dette ufuldkomne menneske udføre noget profeten ikke havde kunnet klare i egen kraft. Jeremias har måske nok følt sig narret eller overrasket, men det tjente et godt formål: De der forfulgte ham blev gjort til skamme, og Guds budskab blev forkyndt. — Jeremias 20:11.

Når ordene i Jeremias 4:10 og 20:7 læses og forstås i deres sammenhæng, stemmer de med Elihus ord: „Gud handler ikke ondt, og den Almægtige bøjer ikke retten.“ — Job 34:12.