MERATAJIM
(Merataʹjim) [sandsynligvis: dobbelt oprør].
En betegnelse der bruges om Babylon eller måske om et bestemt område i Babylonien. (Jer 50:21, 23, 24) Betegnelsen svarer muligvis til udtrykket nar marratu der forekommer i babyloniske indskrifter, og som menes at sigte til Den Persiske Bugt på det sted hvor floderne Tigris og Eufrat udmunder. Der er øjensynlig tale om et ordspil med det hebraiske udsagnsord marahʹ (at være opsætsig, oprørsk). Meratajim er en dualisform afledt af marahʹ og sigter måske til intensiteten af Babylons oprør. Lige fra grundlæggeren Nimrods tid havde Babylon gjort oprør mod Jehova. — 1Mo 10:8-10.