Endelig, den 9. tammuz (juni-juli) i Zedekias’ 11. regeringsår (Nebukadnezars 19. år, regnet fra hans tiltrædelsesår, eller hans 18. regeringsår), i 607 f.v.t., brød belejrerne gennem bymuren. Zedekias og hans mænd flygtede, men blev indhentet på Jerikos ørkensletter. Eftersom Nebukadnezar havde trukket sig tilbage til „Ribla i Hamats land“, blev Zedekias fremstillet for ham dér. Nebukadnezar lod alle hans sønner henrette, hvorefter han blindede og bandt Zedekias selv og førte ham som fange til Babylon. Hvad der skulle tages vare på efter erobringen, såsom nedbrændingen af templet og byens huse, fjernelsen af tempelredskaberne samt bortførelsen af fangerne, blev overladt til øversten for livvagten, Nebuzar-Adan. Over dem der ikke blev taget til fange, blev Gedalja indsat som statholder på Nebukadnezars befaling. — 2Kg 25:1-22; 2Kr 36:17-20; Jer 52:1-27, 29.

(Neʹbuzar-Aʹdan) [fra babylonisk; betyder „Nebo har givet afkom“].

Øversten for Nebukadnezars livvagt og hovedpersonen i hans styrker ved selve ødelæggelsen af Jerusalem i 607 f.v.t. Det ser ikke ud til at Nebuzar-Adan var til stede under den indledende belejring eller da muren blev gennembrudt, for det var først omkring en måned senere at han ’kom til Jerusalem’, efter at kong Zedekias var blevet ført til Nebukadnezar i Ribla og blindet. — 2Kg 25:2-8; Jer 39:2, 3; 52:6-11.

Fra sit hovedkvarter uden for byen ledede Nebuzar-Adan den babyloniske ødelæggelsesaktion, som begyndte „på den syvende dag i måneden“ (den femte måned, ab), og som blandt andet bestod i at tempelskattene blev fjernet, murene blev nedbrudt og fangerne blev ført bort, mens nogle af de ringestillede fik lov at blive tilbage. (2Kg 25:8-20; Jer 39:8-10; 43:5, 6; 52:12-26) Tre dage senere, på den tiende dag i måneden, ser det så ud til at han gik „ind i Jerusalem“, og efter at have foretaget en inspektion satte han ild til Jehovas hus og lagde byen i aske. (Jer 52:12, 13) Ifølge Josefus var det på årsdagen for nedbrændingen af Salomons tempel, nemlig den tiende dag i den femte måned, at Herodes’ genopbyggede tempel blev brændt ned i år 70 e.v.t. — Den jødiske krig, 6. bog, 4. kap., 5. og 8. afsnit; se AB.