Kristenheden afsløres — den fremmer afgudsdyrkelsen

„Dette er den nation hvis folk ikke har adlydt Jehova deres Guds røst, og som ikke har taget imod tugt.“ — JEREMIAS 7:28.

 1, 2. Hvordan reagerede Jeremias da Gud gav ham en opgave?

„DEN sande overbevisnings ild brændte i ham; han følte sig tvunget til at sige sandheden, til at revse men også til at trøste.“ Med disse ord beskrives Jeremias af to forskere i hebraisk. Det var en ærefrygtindgydende opgave Gud havde givet ham, men han vidste at han måtte opfylde sin forpligtelse over for Judas folk. Han udtrykte det selv på denne måde: „Jehovas ord er blevet mig til forsmædelse og hån dagen lang. Og jeg sagde: ’Jeg vil ikke nævne ham, og jeg vil ikke mere tale i hans navn.’“ Ja, presset og forfølgelsen blev næsten for meget for ham. Men gav han op? — Jeremias 20:8, 9a.

² Jeremias fortsatte: „I mit hjerte blev det som en brændende ild lukket inde i mine knogler; og jeg blev træt af at holde igen, og jeg var ude af stand til at udholde det.“ (Jeremias 20:9b) Jeremias svigtede ikke den opgave han var blevet pålagt: at forkynde Guds domme for Juda. — Jeremias 6:10, 11.

Nutidens Jeremias

 3. Hvilken holdning havde Jesus og disciplene til deres opgave?

³ Ligesom Jeremias forkyndte Kristus Jesus og de første kristne disciple frygtløst det upopulære budskab om Guds rige for jøderne og nationerne. Skønt Peter og de andre apostle tidligere havde været fængslet på grund af deres forkyndelse, svarede de modigt deres religiøse modstandere: „Vi bør adlyde Gud som vor hersker mere end mennesker.“ Deres frimodighed resulterede i at de blev pisket på befaling af de religiøse øvrigheder. Hvordan reagerede apostlene? „Hver dag fortsatte de med, i templet og fra hus til hus, uden ophør at undervise og at forkynde den gode nyhed om Messias, Jesus.“ — Apostelgerninger 5:29, 40-42; Mattæus 23:13-33.

 4. Hvem har fulgt Jeremias’ eksempel nu i det 20. århundrede, og hvordan har de gjort det?

⁴ De første salvede kristne fulgte altså Jeremias’ eksempel. De forkyndte Guds domme trods modstand fra alle sider og uden frygt for deres uforsonlige religiøse fjender. Hvem har gjort det samme her i det 20. århundrede? Hvem har offentligt og fra hus til hus forkyndt Guds domme over denne tingenes ordning, og navnlig over det modbilledlige Jerusalem, kristenheden? Historiens vidnesbyrd har hobet sig op gennem mere end 68 år, og de viser at nutidens Jeremiasskare er den lille men modige gruppe af Jehovas salvede vidner. De har siden 1935 modtaget støtte og hjælp fra den voksende ’store skare’ af deres villige medarbejdere, der nu tæller millioner og er kendt under navnet Jehovas Vidner. Med enig røst har de udført deres ’Jeremiastjeneste’ ved at fordømme den falske religion som en snare og et svindlerforetagende. — Åbenbaringen 14:1-5; 7:9, 10.

Kristenheden — hvorfor Jerusalems modbillede?

 5. I hvilke henseender svarer kristenheden til fortidens Jerusalem?

⁵ Hvori består parallellen mellem fortidens Jerusalem og kristenheden? I de holdninger og forhold der kendetegnede Jerusalem og som nu kendetegner den stolte kristenhed. Dens medlemmer sætter deres lid til deres helligdomme og ’hellige byer’, for eksempel Rom, Jerusalem, Canterbury, Fatima, Guadalupe og Zaragoza. De holder meget af at udbrede sig om deres katedraler, basilikaer, templer og kirker, og de praler af disse bygningsværkers alder og arkitektur, som om det gav dem en særlig plads i Guds hjerte. De er endda ikke blege for at påstå at deres religiøse bygninger er opført ’til Guds ære’. Men i hvor mange af dem finder man Jehova Guds navn? Kun i de allerfærreste! Derimod bliver man konstant mindet om de arkitekter der har tegnet dem, de malere og billedhuggere der har udsmykket dem, de velhavere der har betalt for dem og de „helgener“ de er viet til. Kristenhedens tillid til traditioner og gamle bygningsværker er akkurat lige så ubegrundet som jødernes tillid til deres hellige tempel. — Jeremias 7:4.

 6. Hvorfor passer Jesu fordømmelse af det jødiske præsteskab også på kristenhedens præster?

⁶ Er der grund til at fordømme kristenhedens religiøse ledere i dag på samme måde som Jeremias fordømte de jødiske præster og profeter? Med samme åbenhjertighed som Jeremias beskrev Jesus det jødiske præsteskab, en beskrivelse der passer fint på præsterne i kristenheden i vore dage: „De siger . . . ét, men gør noget andet. . . . Alt, hvad de gør, gør de bare for at blive lagt mærke til. . . . De elsker hæderspladsen ved de store festmiddage og de reserverede bænke i synagogerne.“ (Mattæus 23:3-7, NY Testamente — på hverdagsdansk) Hvor ofte har fremtrædende præster og prædikanter ikke ’kastet glans’ over politiske og nationalistiske møder med deres tilstedeværelse — og stillet op i mediernes rampelys sammen med politikerne?

 7. (a) Hvordan vildleder nogle prædikanter deres tilhængere? (b) Hvilken udfordring har præsteskabet ikke taget op?

⁷ Nu i fjernsynets tidsalder findes der i mange lande tv-prædikanter som bruger alle mulige tricks og psykologiske virkemidler for at føre folk bag lyset og tømme deres lommer. Jeremias’ fordømmelse er så afgjort aktuel selv nu, cirka 2600 år senere! „Enhver af dem, fra den mindste til den største, skaffer sig uærlig vinding; og enhver af dem, fra profet til præst, øver løgn.“ Desuden ønsker ingen af dem at tage den sande kristne tjenestes udfordring op og gå ud at forkynde for folk fra hus til hus. Kun Jehovas vidner — den salvede Jeremiasskare og ’den store skare’ — har påtaget sig dette ansvar. — Jeremias 6:13; Apostelgerninger 20:20, 21.

Er kristenheden frelst?

 8. Hvorfor mener kristenheden at den er beskyttet mod Guds dom ved Harmagedon?

⁸ Tv-prædikanterne giver også deres tilhængere en falsk tryghedsfølelse fordi deres teologi er behagesyg og de i flæng bruger udtryk som „født igen“ og „én gang frelst, altid frelst“. Millioner af mennesker fra praktisk talt alle kristenhedens sekter og trossamfund er blevet forledt til at tro at de er „født igen“ og „frelst“. Mange politikere hævder skamløst det samme. Deres yndlingsprædikanter fortæller dem at de har fred med Gud fordi de er „frelst“ — og dét på trods af alle de religiøse, politiske og nationalistiske splittelser de har del i. Og folk sluger det råt, nøjagtig som de gjorde på Jeremias’ tid. (Jeremias 5:31; 14:14) De tror at de er beskyttet mod Guds dom ved Harmagedon. — Jeremias 6:14; 23:17; 1 Korinther 1:10; Åbenbaringen 16:14, 16.

 9. (a) Hvem er de eneste der er „født igen“? (b) Hvad siger Bibelen om sjælen? (Underbyg svarene på disse spørgsmål ved hjælp af Lad os ræsonnere ud fra Skrifterne.)

⁹ Et omhyggeligt studium af Guds ord og Kristi lære viser imidlertid at kun et begrænset antal har det privilegium at være født igen, født „som følge af vand og ånd“, og at skulle herske sammen med Kristus i himmelen. (Johannes 3:3-5; Romerne 8:16, 17; Åbenbaringen 14:1-3) ’Den store skare’ af sande kristne i dag behøver ikke at blive født igen, eftersom de har håb om at opnå evigt liv på jorden, ikke i himmelen. (2 Peter 3:13; Åbenbaringen 21:3, 4) Dertil kommer at en af kristenhedens grundlærdomme bygger på en løgn — nemlig læren om at mennesket har en udødelig sjæl der må frelses. Denne lære finder ikke støtte i Bibelen, men stammer fra græsk filosofi.a

De finder ikke behag i hans ord eller navn

10. Hvordan betragter mange præster Bibelen?

¹⁰ Der findes også andre lighedspunkter mellem fortidens Jerusalem og nutidens kristenhed. Jeremias skrev: „Se! Jehovas ord er genstand for deres smæden; de finder ikke behag i det.“ (Jeremias 6:10) Præsterne foretrækker at citere filosoffer og videnskabsmænd, frem for at citere Jehovas ord. Mange af dem skammer sig ligefrem over Bibelen, og de latterliggør den ved hjælp af deres „højere bibelkritik“. De hævder at den består af myter og legender der har fået betegnelsen „god litteratur“. (Jeremias 7:28) Hvad forfatterens navn angår, så foragter de det. Hvormed begrunder vi denne påstand?

11. Hvilken modsætning er der mellem kristenheden og Jeremias med hensyn til brugen af Guds navn?

¹¹ Skønt det hebraiske tetragram (יהוה) forekommer næsten 7000 gange i De Hebraiske Skrifter, er navnet „Jehova“ eller „Jahve“ i langt de fleste danske bibler erstattet af det anonyme „HERREN“. På sproget afrikaans findes der for eksempel i øjeblikket slet ingen bibeloversættelser hvori navnet forekommer. I den oprindelige udgave af den spanske Franquesa-Solé-oversættelse blev Guds navn brugt, men da der kom en revideret udgave var det forsvundet — det var blevet erstattet af Señor (Herre). Og i de sjældne tilfælde hvor Guds navn forekommer i en af kristenhedens bibeloversættelser, undgår præsterne helst at bruge det. Jeremias, derimod, brugte Guds personlige navn 726 gange i sit profetiske budskab!b

„Himmelens dronning“ og afgudsdyrkelse

12-14. (a) Hvad var jødiske familier på Jeremias’ tid optaget af? (b) Hvordan så Jehova på deres gudsdyrkelse?

¹² Vi finder endnu en parallel når vi gennemgår Jeremias’ budskab til Jerusalem. Jehova forklarede sin profet hvorfor han ikke måtte bede for folket: „Ser du ikke hvad de gør i Judas byer og på Jerusalems gader? Sønnerne samler træstykker op, og fædrene tænder ild, og kvinderne ælter dej.“ I hvilken hensigt? „For at lave offerkager til ’himmelens dronning’“! — Jeremias 7:16-18; 44:15, 19.

¹³ I en jødisk kommentar siges der: „Man dyrkede ’himmelens dronning’ ivrigt og åbenlyst.“ Hvor utroligt det end lyder tilbad Judas folk en hedensk gudinde, måske den babyloniske frugtbarhedsgudinde Isjtar, en del af en treenighed der blev regnet for dyrekredsens hersker. Denne „dronning“ kan dog også have været den tilsvarende kana’anæiske gudinde, Astarte. — 1 Kongebog 11:5, 33.

¹⁴ Foruden denne gudinde tilbad de også andre afguder. Dette fordømte Jehova dem for med ordene: „Hvorfor har de krænket mig med deres billedstøtter, med deres tomme, fremmede guder?“ Anklagen fortsatte: „De [har] ikke . . . adlydt min røst og ikke . . . vandret efter den, men blev ved med at vandre efter deres hjertes trods og efter ba’alerne, som deres fædre havde lært dem.“ (Jeremias 8:19; 9:13, 14) Er kristenheden gået i den samme fælde?

15. (a) Hvordan er situationen med hensyn til afgudsdyrkelse inden for kristenheden i dag? Nævn lokale eksempler. (b) Hvilken holdning har sande kristne til Maria? (Se også siderne 239-246 i Lad os ræsonnere ud fra Skrifterne.)

¹⁵ Næsten uanset hvilken kirke eller katedral man besøger — protestantisk, katolsk eller ortodoks — vil man finde et eller flere kors. Men i de katolske og ortodokse kirker er der desuden billeder og statuer af „den hellige, evige jomfru, Maria, den sande Guds moder“ i en uendelighed af forskellige attituder.c Hun er blevet overøst med et væld af smukke titler — deriblandt „himmelens dronning“ og „universets dronning“!d Jeremiasskaren, derimod, respekterer Maria som Jesu moder og som en salvet kristen, men har omhyggeligt fulgt denne apostolske vejledning: „Vogt jer for afguderne.“ — 1 Johannes 5:21; Jeremias 10:14.

Treenigheden i stedet for den suveræne Herre, Jehova

16. Hvilken lære banede vej for Mariadyrkelsen, og hvordan?

¹⁶ Man kunne måske undre sig over hvordan det gik til at Maria begyndte at blive tilbedt og æret. Det skyldes et kunstgreb som den frafaldne kirke ret tidligt foretog for at få hedningerne til at føle sig hjemme. Troen på en treenighed var meget udbredt i den hedenske verden. I det gamle Rom havde man templer med grupper på tre celler „der var viet til treheder af guder som i tro og tilbedelse var knyttet til hinanden. Det var for eksempel tilfældet i Jupiter Optimus Maximus-templet på Capitolium, som var viet til den capitolinske trehed Jupiter-Juno-Minerva.“e

17, 18. (a) Hvad er blevet undertrykt og har derved givet grobund for treenighedslæren? (b) Nævn yderligere argumenter fra Lad os ræsonnere ud fra Skrifterne.

¹⁷ For at fremme læren om „den hellige treenighed“ som begyndte at opstå i det tredje og fjerde århundrede, måtte den katolske kirke nødvendigvis undertrykke den hebraiske opfattelse som Jeremias udtrykte så klart: „Der er slet ingen som du, Jehova. Du er stor, og dit navn er stort i vælde. . . . Jehova er Gud i sandhed. Han er en levende Gud og konge til alle tider.“ Dette bekræftede Jesus med et citat fra Femte Mosebog 6:4: „Hør, Israel, Jehova vor Gud er én Jehova.“ — Jeremias 10:6, 10; Markus 12:29.

¹⁸ Godt hjulpet af jødernes overtroiske idé om at man ikke måtte udtale navnet „Jahve“ eller „Jehova“, holdt den frafaldne kristenhed helt op med at bruge Guds navn. Dette resulterede i et teologisk vakuum som „den hellige treenighed“ kunne udfylde.f

19. (a) Hvad er blevet en følge af at kristenheden har antaget treenighedslæren? (b) Hvilken form for svindel har nogle grebet til for at afstive teorien om en treenig gud?

¹⁹ Sådan er det gået til at kristenheden har valgt at ’vandre efter en anden gud’, nemlig en treenig gud som var helt ukendt såvel for jøderne som for Kristus og de sande kristne. For at afstive den mystiske treenighedsteori har nogle af kristenhedens bibeloversættere endda grebet til svindel.g Som en logisk konsekvens af treenighedslæren er en stor del af kristenheden desuden begyndt at tilbede eller ære „himmelens dronning“, Maria. — Jeremias 7:17, 18.

Kristenhedens præsteskab står bag forfølgelse

20, 21. Hvilken kurs har kristenhedens præster fulgt, og hvilke spørgsmål stiller vi nu?

²⁰ I betragtning af det foregående kunne man passende rette Jeremias’ spørgsmål til kristenhedens præsteskab: „Hvordan kan I sige: ’Vi er vise, og Jehovas lov er hos os’? I sandhed, se, de skriftlærdes løgnegriffel har gjort den til løgn. . . . Se! Jehovas ord har de vraget, så hvad visdom har de?“ (Jeremias 8:8, 9) De har forkastet Jehova og hans repræsentanter, hans vidner. Ligesom præsterne og profeterne forfulgte Jeremias, har kristenhedens præsteskab stået bag størstedelen af den grusomme forfølgelse Jehovas vidner er blevet udsat for gennem hele dette århundrede.

²¹ Men hvorfor har de iværksat denne forfølgelse? Hvad har Jehovas Vidner gjort som har vakt deres vrede? Den sidste artikel i denne serie vil besvare disse spørgsmål.

[Fodnoter]

Husker du dette?

◻ Hvad viser hvem der udgør nutidens Jeremiasskare?

◻ Nævn nogle lighedspunkter mellem fortidens Jerusalem og kristenheden.

◻ Hvordan har præsterne forledt folk til at tro at de har fred med Gud?

◻ Hvad har kristenheden forsømt, og hvad har den gjort sig skyldig i?

[Illustration på side 16]

I 1938 fordømte Jehovas Vidner falsk religion

[Illustrationer på side 17]

Kristenheden sætter sin lid til sine helligdomme — ligesom jøderne satte deres lid til templet

[Illustration på side 18]

Kristenhedens tv-prædikanter forleder millioner til at tro at de er „frelst“ og „født igen“