Spørgsmål fra læserne

■ Hvorfor omtales de mødre der spiste deres egne børn som „blide kvinder“ i Klagesangene 4:10?

Jeremias beskrev jødernes fortvivlede situation under babyloniernes belejring af Jerusalem i 607 f.v.t. med ordene: „Med egne hænder har blide kvinder kogt deres børn. De tjente dem som trøstens brød under mit folks datters sammenbrud.“ — Klagesangene 4:10.

Flere hundrede år før havde Moses advaret israelitterne om at de enten ville komme til at erfare ’velsignelse’ eller ’forbandelse’ i fremtiden. De ville blive velsignet hvis de overholdt Guds bud, mens de ville bringe lidelser over sig selv hvis de forkastede hans retfærdige veje. En af de forfærdelige konsekvenser af dette sidste var at israelitterne ville se sig nødsaget til at spise deres egne børn. (5 Mosebog 28:1, 11-15, 54, 55; 30:1; 3 Mosebog 26:3-5, 29) Denne situation indtraf efter at Jehova havde overgivet det troløse, ulydige folk i babyloniernes hånd.

I Klagesangene 4:10 henter profeten Jeremias sit udtryk fra det velkendte faktum at det er naturligt for en moder at være kærlig, blid og omsorgsfuld over for sine børn. (1 Kongebog 3:26, 27; 1 Thessaloniker 2:7) I det belejrede Jerusalem var fødevaremangelen imidlertid så udbredt og den deraf følgende hungersnød så ekstrem at mødre der normalt var blide, kogte og spiste deres børn. — Jævnfør Klagesangene 2:20.

En lignende situation opstod efter at jøderne havde forkastet Messias, der havde advaret om en kommende belejring af Jerusalem. (Mattæus 23:37, 38; 24:15-19; Lukas 21:20-24) Historikeren Josefus har beskrevet nogle af de forfærdelige følger af belejringen i år 70: „Maria, Eleazars Datter, . . . slagtede . . . sin Søn, stegte ham, fortærede Halvdelen af ham og skjulte omhyggeligt Resten.“ — Jødernes Krig mod Romerne, oversat af Alexander Rasmussen, side 352.

Et tydeligt vidnesbyrd om hvad det kan føre til at forkaste Guds love og veje.