Hvordan man kan kende de rette sendebud
„Jeg er . . . den der lader sin tjeners ord gå i opfyldelse og fuldbyrder sine sendebuds råd.“ — ESAJAS 44:25, 26.
1. Hvordan viser Jehova hvem der er hans sande sendebud, og hvordan afslører han de falske?
JEHOVA GUD viser tydeligt hvem der er hans sande sendebud ved at lade det budskab han forkynder gennem dem, gå i opfyldelse. Han afslører samtidig de falske sendebud. Hvordan? Ved at hindre at deres tegn og forudsigelser bliver til virkelighed. På den måde viser han at de er selvbestaltede profeter hvis budskab har sit udspring i deres egen forkerte, tåbelige og kødelige tankegang!
2. Hvilken konflikt opstod der mellem nogle sendebud i fortidens Israel?
2 Både Esajas og Ezekiel hævdede at de var Jehova Guds sendebud. Var de det? Lad os se engang. Esajas virkede som profet i Jerusalem fra cirka 778 f.v.t. til et tidspunkt efter 732 f.v.t. I 617 f.v.t. blev Ezekiel ført i fangenskab i Babylon, hvor han profeterede for sine jødiske landsmænd. Begge profeter bekendtgjorde frimodigt at Jerusalem skulle ødelægges. Andre profeter sagde at Gud aldrig ville lade dette ske. Hvem viste sig at være de sande sendebud?
Jehova afslører de falske profeter
3, 4. (a) Hvilke to modstridende budskaber fik israelitterne i Babylon overbragt, og hvordan afslørede Jehova et af de falske sendebud? (b) Hvad sagde Jehova der ville ske med de falske profeter?
3 Mens Ezekiel befandt sig i Babylon, fik han et syn af hvad der foregik i templet i Jerusalem. Ved indgangen til den østlige port var der 25 mænd, deriblandt to fyrster ved navn Ja’azanja og Pelatja. Hvordan betragtede Jehova dem? I Ezekiel 11:2, 3 læser vi: „Menneskesøn, det er de mænd som udtænker ondskab og lægger onde råd op mod denne by; de siger: ’Er tiden til at bygge huse ikke nær?’“ Med andre ord fremholdt disse overmodige sendebud følgende fredsbudskab: ’Jerusalem er ikke i fare. Vi skal snart bygge flere huse i byen!’ Men Gud gav Ezekiel besked på at profetere imod disse løgnagtige profeter. I vers 13 i kapitel 11 oplyser Ezekiel hvad der skete med den ene af dem: „Det skete mens jeg profeterede, at Pelatja, Benajas søn, døde.“ Pelatja døde sikkert fordi han var den mest fremtrædende eller indflydelsesrige fyrste og den førende afgudsdyrker. Hans pludselige død viste at han var en falsk profet.
4 At Jehova tog Pelatjas liv, afholdt ikke de andre falske profeter fra at lyve i Guds navn. Disse bedragere fortsatte ganske forrykt med at forudsige noget der var i modstrid med Guds vilje. Jehova sagde derfor til Ezekiel: „Ve de uforstandige profeter som vandrer efter deres egen ånd, når de intet har set!“ Som følge af at de formasteligt hævdede at have set „syner for [Jerusalem] om fred, når der ikke er fred“, ville det gå dem ligesom Pelatja, og de ville ’ikke være der mere’. — Ezekiel 13:3, 15, 16.
5, 6. Hvad viste at Esajas var en sand profet, trods alle de falske sendebuds snak?
5 Hvad Esajas angår, gik alle de budskaber om Jerusalem som Gud lod ham fremsætte, i opfyldelse. I sommeren 607 f.v.t. ødelagde babylonierne byen og tog en jødisk rest med tilbage til Babylon som fanger. (2 Krønikebog 36:15-21; Ezekiel 22:28; Daniel 9:2) Fik denne ulykke de falske profeter til at ophøre med at bombardere Guds folk med deres tåbelige snak? Nej, disse løgnagtige sendebud blev ved!
6 Som om det ikke var nok, måtte de fangne israelitter også høre på Babylons brovtende spåmænd og astrologer. Men Jehova afslørede disse falske sendebud som ynkelige tåber der sagde det modsatte af hvad der skete. Til den fastsatte tid demonstrerede Jehova tydeligt at det var Esajas og Ezekiel som var hans sande sendebud. Jehova lod alt det han havde inspireret dem til at udtale, gå i opfyldelse, nøjagtig som han havde lovet: „Jeg er den der forpurrer tegnene fra dem der fører tom tale, og den der får spåmændene til at handle forrykt; den der driver vismændene tilbage og gør deres kundskab til tåbelighed; den der lader sin tjeners ord gå i opfyldelse og fuldbyrder sine sendebuds råd.“ — Esajas 44:25, 26.
Overraskende budskaber om Babylon og Jerusalem
7, 8. Hvilket inspireret budskab fremholdt Esajas angående Babylon, og hvad betød hans ord?
7 I 70 år skulle Juda og Jerusalem ligge øde, uden indbyggere. Jehova erklærede imidlertid gennem Esajas og Ezekiel at byen skulle genopbygges, og at landet ville blive beboet nøjagtig på det tidspunkt han havde forudsagt! Det var en forbløffende profeti, for Babylon var kendt for aldrig at give sine fanger fri. (Esajas 14:4, 15-17) Hvem kunne befri fangerne? Hvem kunne omstyrte det mægtige Babylon, der var beskyttet af kolossale mure og havde Eufratfloden som voldgrav? Det kunne den almægtige Jehova! Og han lod forstå at det netop var hvad han ville gøre: „[Jeg er] den som siger til dybet [Babylons skærmende vande]: ’Fordamp! Ja, dine floder udtørrer jeg;’ den der siger om Kyros: ’Han er min hyrde, og alt hvad jeg har lyst til, vil han fuldbyrde;’ også det jeg sagde om Jerusalem: ’Det vil blive genopbygget,’ og om templet: ’Du vil få din grundvold lagt.’“ — Esajas 44:25, 27, 28.
8 Tænk engang! Eufratfloden, der var en frygtindgydende hindring for mennesker, var blot som en vanddråbe på en rødglødende plade for Jehova — den ville fordampe på et øjeblik. Babylon skulle falde! Cirka 150 år før Kyros blev født, lod Jehova Esajas forudsige at denne perser ville erobre Babylon og befri de jødiske fanger ved at give dem tilladelse til at vende hjem og genopbygge Jerusalem og templet.
9. Hvem erklærede Jehova at han ville benytte til at straffe Babylon?
9 Vi finder denne profeti i Esajas 45:1-3: „Således har Jehova sagt til sin salvede, til Kyros, hvis højre hånd jeg har grebet for at kue nationer foran ham . . . for at åbne de tofløjede døre foran ham så end ikke portene lukkes: ’Selv går jeg foran dig, og højdedragene jævner jeg. Kobberdørene knuser jeg, og jernslåerne hugger jeg af. Og jeg giver dig dermed mørkets værdier og skjulestedernes gemte skatte, for at du kan vide at jeg er Jehova, den der kalder dig ved navn.’“
10. Hvordan var Kyros ’salvet’, og hvordan kunne Jehova tale til ham over hundrede år før han blev født?
10 Det er værd at bemærke at Jehova taler om Kyros som om han allerede var født. Det harmonerer med at Paulus siger at Jehova „benævner det der ikke er, som om det var“. (Romerne 4:17) Gud kalder desuden Kyros for „sin salvede“. Hvordan skal det forstås når vi véd at Kyros aldrig blev salvet med hellig salveolie af Jehovas ypperstepræst? Svaret er at der her er tale om en profetisk salvelse. Kyros blev indsat i et særligt embede, og derfor kalder Gud denne forudgående udnævnelse af Kyros for en salvelse. — Jævnfør Første Kongebog 19:15-17; Anden Kongebog 8:13.
Gud lader sine sendebuds ord gå i opfyldelse
11. Hvorfor følte Babylons indbyggere sig trygge?
11 På det tidspunkt Kyros rykkede frem mod Babylon, følte byens indbyggere sig trygge og sikre. Deres by var omgivet af den dybe og brede voldgrav som Eufrat dannede. Gennem hele byen var der på flodens østlige bred en kaj langs hvilken Nebukadnezar havde opført det han kaldte „en høj mur, ubevægelig som et bjerg . . . Dets tinde gjorde [han] høj som et bjerg.“a Denne mur havde porte med enorme kobberdøre, og for at komme op til dem fra floden måtte man først kravle op ad en stejl skråning. Intet under at Babylons fanger opgav ethvert håb om nogen sinde at slippe fri!
12, 13. Hvordan gik Jehovas ord gennem hans sendebud Esajas i opfyldelse da Babylon faldt for Kyros?
12 Ikke desto mindre kunne de af byens jødiske fanger der havde tro på Jehova, se lyst på fremtiden. Gennem sine profeter havde Gud lovet at befri dem. Hvordan opfyldte Jehova sit løfte? Ved at Kyros lod sine tropper ændre Eufratflodens løb nogle kilometer nord for Babylon. Byens vigtigste forsvarsværk blev derved omdannet til et forholdsvis tørt flodleje. Den skæbnesvangre nat svirede og drak man i Babylon, og man havde skødesløst ladet de tofløjede døre ud til Eufrat stå åbne. Jehova knuste ikke bogstaveligt kobberdørene, og portenes jernslåer blev heller ikke hugget af. Men det gik som hvis dette var sket, for Jehova greb ind og udvirkede at man lod portene stå åbne. Babylons mure var nytteløse! Kyros’ tropper behøvede ikke at sætte over murene for at trænge ind i byen. Jehova gik foran Kyros og jævnede „højdedragene“, alle hindringerne. Esajas viste sig at være Guds sande sendebud.
13 Da Kyros havde fået herredømme over hele byen, faldt alle dens skatte i hans hænder. Det gjaldt også alle dem der var skjult på mørke skjulesteder. Hvorfor gjorde Jehova Gud alt dette for Kyros? For at han kunne vide at Jehova, ’den der kaldte ham ved navn’, er de sande profetiers Gud og universets suveræne Herre. Han ville være klar over at det var Gud der havde sørget for at han var kommet til magten i den hensigt at han skulle udfri Guds folk, Israel.
14, 15. Hvordan ved vi at det var Jehova der lod Kyros sejre over Babylon?
14 Hør Jehovas ord til Kyros: „For min tjener Jakobs og for min udvalgtes, Israels, skyld kalder jeg dig ved dit navn; jeg giver dig et æresnavn, skønt du ikke kender mig. Jeg er Jehova, og der er ingen anden. Bortset fra mig er der ingen Gud. Jeg vil spænde bæltet fast om dig, skønt du ikke kender mig, for at man kan vide fra solens opgang og fra dens nedgang at der ingen er ud over mig. Jeg er Jehova, og der er ingen anden. Jeg som dannede lyset og skabte mørket, frembragte fred [for det landflygtige Israel] og skabte ulykke [for Babylon], jeg, Jehova, gør alle disse ting.“ — Esajas 45:4-7.
15 Kyros skyldte Jehova æren for at have indtaget Babylon, for det var Ham der havde givet Kyros styrke til at fuldbyrde Guds vilje med denne ugudelige by og udfri Hans fangne folk. Til det formål kunne Gud få sine himle til i overført forstand at udgyde retfærdig kraft. Han kunne få sin jord til at åbne sig så den frembragte retfærdsgerninger og skænkede hans landflygtige folk frelse. Den symbolske himmel og jord adlød dette bud. (Esajas 45:8) Over et hundrede år efter Esajas’ død blev det åbenbart at han havde været Jehovas sande sendebud!
Sendebudets gode nyhed for Zion
16. Hvilken god nyhed kunne forkyndes i det hærgede Jerusalem da Babylon led nederlag?
16 Men det er ikke alt. Ifølge Esajas 52:7 lyder der godt nyt for Jerusalem: „Hvor skønt et syn på bjergene: til fods kommer den som bringer godt nyt, den som forkynder fred, den som bringer godt nyt om noget bedre, den som forkynder frelse, den som siger til Zion: ’Din Gud er blevet konge!’“ Med spændt forventning ser man et sendebud nærme sig Jerusalem fra bjergene. Hvilke nyheder kommer han med? Det er spændende nyheder til Zion. Han bringer nyt om fred, om Guds velvilje. Jerusalem og Jehovas tempel skal genopbygges! Og sendebudet erklærer med triumferende glæde: „Din Gud er blevet konge!“
17, 18. Hvordan berørte Kyros’ sejr over Babylon Jehovas navn?
17 Da Jehova tillod babylonierne at omstyrte hans symbolske trone som kongerne af Davids dynasti havde siddet på, kunne det se ud som om det ikke længere var ham, men Marduk, Babylons øverste gud, der var konge. Men da Zions Gud bragte Babylon til fald, demonstrerede han sin universelle suverænitet — at han var den øverste Konge. For at understrege dette skulle Jerusalem, „den store Konges by“, samt templet genopføres. (Mattæus 5:35) Ifølge en fodnote i studieudgaven af Ny Verden-Oversættelsen kan Esajas 52:7 også læses: „Hvor skønne på bjergene er fødderne af den som bringer godt nyt.“ Uanset hvor snavsede og medtagne fødderne på det sendebud der overbragte så gode nyheder var, ville de for dem der holdt af Zion og dets Gud, tage sig skønne ud!
18 I profetisk forstand betød Babylons fald at Guds rige var blevet oprettet, og sendebudet med godt nyt kunne proklamere dette. Desuden skildrede den fortidige kurér som Esajas beskrev, et sendebud med gode nyheder der var endnu mere storslåede. De er mere storslåede på grund af deres indhold og fordi de handler om Guds rige, hvilket vil få stor betydning for alle der har tro.
19. Hvilket budskab om Israels land lod Jehova Ezekiel forkynde?
19 Også Ezekiel fik syner af herlige genoprettelsesprofetier. Han profeterede: „Således har den suveræne Herre Jehova sagt: . . . ’Jeg [vil] også lade byerne blive beboet, og de øde steder skal genopbygges. Og man skal sige: „Dette land som var lagt øde, er blevet som Edens have.“’“ — Ezekiel 36:33, 35.
20. Hvilken glædelig opfordring gav Esajas i profetiske vendinger Jerusalem?
20 Da Guds folk var i babylonisk fangenskab, havde de sørget over Zion. (Salme 137:1) Nu kunne de fryde sig. Esajas gav denne tilskyndelse: „Bryd i forening ud i glædesråb, I Jerusalems øde steder, for Jehova har trøstet sit folk; han har genløst Jerusalem. Jehova har blottet sin hellige arm for alle nationernes øjne; og hele den vide jord skal se frelsen fra vor Gud.“ — Esajas 52:9, 10.
21. Hvordan blev ordene i Esajas 52:9, 10 opfyldt efter at Babylon havde lidt nederlag?
21 Jehovas udvalgte folk havde afgjort grund til at glæde sig. Israelitterne skulle nu igen bebo disse øde steder der skulle opdyrkes og blive som Edens have. Jehova havde „blottet sin hellige arm“, i overført forstand rullet ærmet op, så han kunne føre folket tilbage til dets elskede hjemland. Dette var ikke en lille, ubetydelig fodnote til historien. Nej, alle der levede dengang, så Guds ’blottede arm’ da han greb ind i de jordiske anliggender og på forbløffende vis frelste sit folk. De fik et uigendriveligt bevis for at Esajas og Ezekiel var Jehovas sande sendebud. Ingen kunne betvivle at Zions Gud var den eneste levende og sande Gud på hele jorden. I Esajas 35:2 læser vi: „De vil komme til at se Jehovas herlighed, vor Guds pragt.“ De der anerkendte dette bevis på Jehovas guddommelighed, begyndte at tilbede ham.
22. (a) Hvad kan vi der lever i dag, være taknemmelige for? (b) Hvorfor bør vi være taknemmelige for at Jehova afslører de falske sendebud?
22 Vi bør være meget taknemmelige for at Jehova viser hvem der er hans sande sendebud! Han er virkelig „den der lader sin tjeners ord gå i opfyldelse og fuldbyrder sine sendebuds råd“. (Esajas 44:26) De genoprettelsesprofetier han gav Esajas og Ezekiel, fremhæver hans store kærlighed, ufortjente godhed og barmhjertighed over for sine tjenere. Jehova fortjener derfor al vor lovprisning. Vi bør også være taknemmelige for at han afslører vore dages mange falske sendebud. Deres storstilede budskaber lader Jehovas udtrykkelige hensigter fuldstændig ude af betragtning. Den næste artikel vil hjælpe os til at se hvem disse falske sendebud er.
[Fodnote]
a The Monuments and the Old Testament af Ira Maurice Price, 1925.
Spørgsmål til repetition
◻ Hvordan viser Jehova hvem der er hans sande sendebud?
◻ Hvem omtalte Jehova gennem Esajas ved navn som den der skulle indtage Babylon?
◻ Hvordan gik Esajas’ profetier om Babylons nederlag i opfyldelse?
◻ Hvad betød Babylons undergang for Jehovas navn?
[Illustration på side 9]
For nationerne på Ezekiels tid lod Babylon til at være uindtagelig