LÆNKER, BÅND

Redskaber til frihedsberøvelse. Også benyttet i overført betydning om noget der binder. I bibelsk tid anvendte man forskellige midler til at begrænse fangers bevægelsesfrihed, deriblandt lænker, gabestokke, fodjern og håndjern. Man anbragte også fanger i fængsler.

I Bibelen anvendes det hebraiske ord nechoʹsjæth, der betyder „kobber“, undertiden i betydningen „kobberlænker“ (i disse tilfælde som regel i dualis: nechusjtaʹjim), da lænkerne ofte var fremstillet af kobber eller bronze, skønt jern og træ også blev anvendt. (2Sa 3:34; 2Kg 25:7) I Tocra, Libyen, er der blevet fundet fodlænker der ligner dem der er afbildet på assyriske paladsrelieffer. Metalringe eller bånd på 13 cm i diameter, der var store nok til at nå rundt om anklerne, var sat sammen med en flad stang. Stangen, der kun var 18 cm lang, tvang personen til at tage meget små skridt så det var svært at gå. Det græske ord for „fodjern“ er peʹdē, beslægtet med pous, „fod“. — Lu 8:29.

Det hebraiske udsagnsord ’asarʹ, der betyder „at binde, fængsle“ (Dom 16:5; Ez 3:25; 2Kg 23:33), er roden til tre andre ord som har med frihedsberøvelse at gøre, nemlig ’esurʹ, „bånd, lænke“ (Dom 15:14; Præ 7:26), mōserōthʹ, „bånd“ (flertal) (Sl 2:3), og masoʹræth, „bånd“ (Ez 20:37). Desuden er der rathaqʹ, „at lænke“ (Na 3:10), hvoraf ordene rattuqahʹ og rethuqahʹ, „kæde“, samt rattōqʹ, „lænke“, er dannet. — 1Kg 6:21; Es 40:19; Ez 7:23.

Et græsk ord for „lænke“ er desmosʹ (Lu 8:29); den forstærkede form synʹdesmos betegner et „forenende bånd“. (Ef 4:3) Et andet græsk ord for „lænke“ er haʹlysis. — Mr 5:3, 4.

Mange af de trofaste førkristne vidner udholdt lænker og fængsel. (He 11:36) Om Jakobs søn Josef i Ægypten siges der: „Med fodjern mishandlede de hans fødder; hans sjæl blev lagt i jern.“ (Sl 105:18) Dalila bandt Samson med syv friske sener og, i endnu et forsøg, med nye reb for at overgive ham til filistrene; men han rev dem over med lethed. Da han til sidst mistede sin styrke og blev taget til fange, blev han bundet med to kobberlænker. (Dom 16:6-12, 21) Jeremias blev sat i blokken af templets overopsynsmand, Pasjhur (se BLOK), og blev senere af Judas fyrster indsat i fangehuset (ordr.: „lænkens hus“). — Jer 20:2, 3; 37:15.

Jehova tillod at kong Manasse af Juda på grund af sin troløshed blev lagt i kobberlænker af Assyriens konge. Kong Nebukadnezar førte kong Zedekias som fange til Babylon, bundet med kobberlænker. (2Kg 25:7; 2Kr 33:11; Jer 39:7; 52:11) Jeremias blev frigivet, og hans håndjern blev fjernet af øversten for Nebukadnezars livvagt, Nebuzar-Adan. — Jer 40:1, 4.

Jesus blev bundet af de mænd der pågreb ham i Getsemane Have, hvorefter han blev ført til Annas og, ligeledes bundet, sendt videre til Kajfas. Efter at han var blevet forhørt af Sanhedrinet, blev han på domstolens ordre bundet og overgivet til Pilatus. (Joh 18:12, 13, 24, 28; Mr 15:1) Før Saulus omvendte sig til kristendommen og blev apostelen Paulus, jagede han de kristne for at føre dem bundne til den jødiske højesteret. (Apg 9:2, 21) Herodes lod efter romersk skik Peter binde med lænker mellem to soldater. — Apg 12:6, 7.

Under sit første fangenskab i Rom skrev Paulus flere breve hvori han omtaler sig selv som værende i lænker og kalder sig en „ambassadør i lænker“. (Ef 6:20; Flp 1:7, 13-17; Kol 4:18; Flm 10, 13) Som det fremgår af beskrivelsen i Apostelgerninger 28:16-31, havde han imidlertid ret stor bevægelsesfrihed, idet han kunne skrive breve og modtage besøgende og forkynde for dem. Efter dette fangenskab blev han løsladt, men senere blev han arresteret på ny. Under sit andet fangenskab i Rom, der endte med hans henrettelse, blev han igen lagt i lænker. — Flm 22; 2Ti 1:16; 2:9; 4:6-8.

Brugt billedligt. Ordene „bånd“ og „lænker“ bruges ofte billedligt i Bibelen om fangenskab eller andre former for frihedsberøvelse. I forbindelse med landflygtigheden i Babylon omtales Zion profetisk som bundet med bånd om halsen. (Es 52:2) Mange af de landflygtige fik deres egne huse og udstrakt frihed, men kunne ikke vende tilbage til Zion, eller Jerusalem. — Jer 29:4, 5.

Gud holder de ulydige engle forvaret „med evige lænker under tæt mørke“. (Jud 6) Der siges også at de er overgivet til „det tætte mørkes gruber“. (2Pe 2:4) De bibelske udsagn viser at de ikke er blevet berøvet al bevægelsesfrihed, for de har kunnet besætte mennesker og endda haft adgang til himmelen indtil Mikael og hans engle kastede dem ud derfra og styrtede dem ned til jorden. (Mr 1:32; Åb 12:7-9) Satan Djævelen vil af engelen med afgrundens nøgle blive bundet med en stor lænke og kastet i afgrunden for tusind år, hvorefter han skal løses en kort tid. (Åb 20:1-3) Eftersom englene ikke er skabninger af kød og blod, sigter denne lænke uden tvivl til en bindende kraft som vi ikke har kendskab til.

Den kvinde der i 18 år havde været krumbøjet på grund af en svaghedsånd, og som Jesus derefter helbredte, havde ifølge Jesu ord været bundet af Satan. (Lu 13:11, 16) Apostelen Peter kaldte Simon, der forsøgte at købe den hellige ånds gave, for „en uretfærdighedens lænke“. — Apg 8:23.

En umoralsk kvindes hænder sammenlignes med lænker, og den mand der går efter hende, er „som en lænket på vej til at blive tugtet som en dåre“. — Præ 7:26; Ord 7:22.

I positiv betydning taler Ezekiel om „pagtens bånd“, det vil sige pagtens bindende kraft. (Ez 20:37) De der har indgået ægteskab, er „bundet“ af det. (Ro 7:2; 1Kor 7:27, 39) Kærligheden omtales som „enhedens fuldkomne bånd“. — Kol 3:14.

[Illustration på side 196]

Bundne fanger malet på fodsålerne af en mumie. Fjenden blev billedligt talt ’trådt under fode’