Hør! — Jehovas vægter taler
„Jeg har gjort dig til vægter for Israels hus, . . . og du skal advare dem fra mig.“ — EZEKIEL 3:17.
1. Hvorfor bør man høre efter når Jehovas „vægter“ taler?
JEHOVAS „vægter“ taler netop nu. Hører du efter hvad han siger? Hans budskab er fra Gud selv. Dit liv afhænger af om du viser værdsættelse af det og handler derefter. Inden længe ’skal nationerne vide at han er Jehova’, når han helliger sit navn ved at udslette denne onde tingenes ordning og frelse sit folk. Ønsker du at være blandt dem Jehova frelser? (Ezekiel 36:23; 39:7; 2 Peter 3:8-13) Den mulighed har du, men kun hvis du hører efter når Jehovas „vægter“ taler.
2. Hvilke følger fik det for Juda rige at indbyggerne undlod at lytte til Guds profeter?
2 Det fik katastrofale følger for Juda rige i 607 f.v.t. at indbyggerne ikke havde lyttet til Guds profeter. Judas fjender betragtede med skadefryd hvordan babylonierne lagde landet øde. Men Jehovas navn blev på storslået vis herliggjort da han i 537 f.v.t. udvirkede at trofaste jøder kunne vende tilbage til deres hjemland.
3. Hvad indeholder Ezekiels bog?
3 Både denne ødelæggelse og genrejsningen blev forudsagt af Jehovas vægter, Ezekiel. Den bog i Bibelen der bærer hans navn og som han fuldførte i Babylonien omkring 591 f.v.t., omhandler (1) Ezekiels indsættelse som vægter; (2) profetiske billedhandlinger; (3) budskaber mod Israel; (4) domme over Jerusalem; (5) profetier mod andre folkeslag; (6) løfter om genoprettelse; (7) en profeti mod Gog fra Magog, og (8) et syn af Guds helligdom. Vi opfordrer dig til at læse bogen efterhånden som vi gennemgår den. På den måde vil du se hvordan den berører os i dag, og du vil høre når Jehovas „vægter“ taler.a
Guds vægter bemyndiges
4. (a) Hvad fik Ezekiel at se i et syn? (b) Hvem var ’de levende skabninger’ og hvilke egenskaber besad de?
4 Den 5. tammuz år 613 f.v.t. (i det femte år af kong Jojakin af Judas landflygtighed i Babylon) befandt den 30-årige præst Ezekiel sig sammen med andre jødiske fanger ved „floden Kebar“, en af Eufratflodens hovedkanaler. I et syn så han Jehovas himmelvogn, der blev ledsaget af „fire levende skabninger“. (Læs Ezekiel 1:4-10.) Hver ’levende skabning’, eller kerub, havde vinger og fire ansigter. (Ezekiel 10:1-20; 11:22) Disse ansigter skildrer at keruberne besidder de gudgivne egenskaber kærlighed (mennesket), retfærdighed (løven), magt (oksen) og visdom (ørnen). Hver kerub stod ved siden af et vældigt ’hjul inden i et andet hjul’, og Guds ånd eller virksomme kraft kunne bevæge hjulene i alle retninger. — Ezekiel 1:1-21.
5. Hvad skildrer himmelvognen, og hvilken virkning bør dette syn have på Jehovas folk?
5 Himmelvognens fører var Jehova selv, skildret i strålende herlighed. (Læs Ezekiel 1:22-28.) Denne vogn er et udmærket billede på Guds himmelske organisation af åndeskabninger. (Salme 18:10; 103:20, 21; Daniel 7:9, 10) Jehova fører denne vogn i den forstand at han hersker over sine åndeskabninger og bruger dem i overensstemmelse med sin hensigt. Skønt Føreren af vognen bevarede sin ro, skildret ved regnbuen der ledsagede ham, blev Ezekiel overvældet. Dette ærefrygtindgydende syn af Jehovas herlighed og hans magt som den øverste Organisator af de himmelske hærstyrker, bør i høj grad gøre os ydmyge og taknemmelige for det privilegium det er at tjene ham som en del af hans jordiske organisation.
6. (a) Hvad blev Ezekiel udnævnt til, og hvordan betragtede han sin tjeneste for Gud? (b) Hvilken slags mennesker skulle Ezekiel profetere for, og hvilken gavn har vi af at vide hvordan Gud tog sig af ham?
6 Skønt Ezekiel ved at blive kaldt „menneskesøn“ blev mindet om sin ringhed og menneskelige herkomst, blev han alligevel udnævnt til profet for Jehova. (Læs Ezekiel 2:1-5.) Han skulle gå til „oprørske nationer“, Israels rige og Juda rige. På Guds befaling spiste han først en bogrulle der indeholdt klagesange, men fordi han var taknemmelig over at være Guds profet, smagte den ham som honning. Dette svarer til at det smager de salvede kristne og deres medtjenere sødt at være vidner for Jehova. Ezekiel skulle profetere blandt mennesker med hårde pander og forhærdede hjerter, men Gud ville gøre hans ansigt lige så hårdt som deres ansigter og hans pande lige så hård som diamant. Han ville profetere frimodigt hvad enten de lyttede eller ej. Det er opmuntrende at vide at Gud, ligesom han opretholdt Ezekiel under vanskelige forhold, også vil hjælpe os til modigt at forkynde i al slags distrikt. — Ezekiel 2:6–3:11.
7. Hvilket ansvar medførte Ezekiels udnævnelse?
7 Da Ezekiel havde spist bogrullen frembragte det ’en forbitret ånd’ hos ham, en ånd der svarede til det budskab den indeholdt. ’Lamslået i syv dage’ boede han ved Tel-Abib for at fordøje budskabet. (Ezekiel 3:12-15) Vi må også flittigt studere og meditere for at kunne fatte dybe, åndelige sandheder. Ezekiel havde et budskab at forkynde og blev derfor udnævnt som Guds vægter. (Læs Ezekiel 3:16-21.) Den nyudnævnte vægter skulle advare israelitterne om at hvis de overtrådte loven, ville Gud eksekvere dødsdommen over dem.
8. Hvem tjener i dag som Jehovas „vægter“, og hvem er forenet med dem?
8 Hvis Ezekiel undlod at røgte sin opgave som vægter, ville Jehova kræve ham til ansvar for dem der mistede livet. Skønt de der ikke ønskede hans revselse, i billedlig forstand ville lægge reb omkring ham, ville han alligevel frimodigt forkynde Guds budskab. (Ezekiel 3:22-27) I dag nægter kristenheden at lytte til de salvede kristne og forsøger i stedet at pålægge dem begrænsninger. Men siden 1919 har disse salvede tjent som Jehovas „vægter“, og modigt forkyndt hans budskab i det der for denne verdensordning er „endens tid“. (Daniel 12:4) En stadig voksende „stor skare“, bestående af Jesu „andre får“, er forenet med dem i dette arbejde. (Åbenbaringen 7:9, 10; Johannes 10:16) ’Vægterskaren’ fortsætter med at forkynde Guds budskab. Alle der tilhører den salvede rest og ’den store skare’ vil regelmæssigt deltage i dette arbejde.
Profetiske billedhandlinger
9. (a) Hvilket eksempel satte Ezekiel for os? (b) Hvad foretog Ezekiel sig for at skildre den babyloniske belejring af Jerusalem, og hvad symboliserede de 390 dage og de 40 dage?
9 Ezekiel skulle dernæst ydmygt og frimodigt opføre nogle profetiske pantomimer. Derved satte han et eksempel der bør bevæge os til modigt og ydmygt at udføre vore gudgivne hverv. For at skildre den babyloniske belejring skulle han lægge sig ned med ansigtet vendt mod en teglsten hvori der var indridset et billede af Jerusalem. Ezekiel skulle først ligge i 390 dage på sin venstre side for at bære tistammeriget Israels brøde. Derefter skulle han ligge i 40 dage på sin højre side for at bære tostammeriget Judas synd. Hver dag stod for et år. De 390 år begyndte med oprettelsen af Israel i 997 f.v.t. og udløb med Jerusalems ødelæggelse i 607 f.v.t. Judas 40-årige periode begyndte med Jeremias’ udnævnelse som Guds profet i 647 f.v.t. og sluttede da Juda blev lagt øde i 607 f.v.t. — Ezekiel 4:1-8; Jeremias 1:1-3.
10. Hvordan skildrede Ezekiel belejringens virkninger, og hvilken lære kan vi drage af at Gud opretholdt ham?
10 Dernæst opførte Ezekiel et tableau der skildrede belejringens virkninger. Den hungersnød der ville ramme Jerusalem blev skildret ved at han skulle leve af omkring et kvart kilo mad og en halv liter vand om dagen. Hans brød (en blanding der stred mod Lovens forskrifter: hvede, byg, hestebønner, linser, hirse og spelt bagt over gødning) var urent. (3 Mosebog 19:19) Denne handling viste at Jerusalems indbyggere ville komme til at lide store afsavn. Men hvor er det opmuntrende at vide at ligesom Jehova opretholdt Ezekiel under vanskelige forhold, vil han hjælpe os til at forblive trofaste og fuldføre vort forkynderhverv uanset hvilke prøvelser vi bliver udsat for! — Ezekiel 4:9-17.
11. (a) Hvilke handlinger beskrives i Ezekiel 5:1-4, og hvad betød de? (b) Hvilken virkning bør det have på os at Gud lod Ezekiels billedhandlinger gå i opfyldelse?
11 Nu barberede Ezekiel sit hår og skæg af med et sværd. (Læs Ezekiel 5:1-4.) De der døde som følge af hungersnød og pest, blev skildret ved den tredjedel af profetens hår der blev brændt midt i Jerusalem. Krigsofrene blev skildret ved den tredjedel der blev slået med sværdet. De overlevende ville blive spredt blandt nationerne ligesom den tredjedel af hans hår der blev spredt for vinden. Men nogle af de landflygtige ville være som den smule hår der blev taget fra det hår der blev spredt, og som blev pakket ind i Ezekiels klædning, hvilket skulle symbolisere at de ville genoptage den sande tilbedelse i Juda efter at landet havde ligget øde i 70 år. (Ezekiel 5:5-17) Den kendsgerning at Jehova lod denne og de øvrige billedhandlinger gå i opfyldelse, bør hjælpe os til at stole på ham som den der lader profetier gå i opfyldelse. — Esajas 42:9; 55:11.
Ødelæggelse truer!
12. (a) Hvad viser Ezekiel 6:1-7 at de invaderende fjender ville gøre? (b) Hvori består det modbilledlige Jerusalem ifølge Ezekiels profeti, og hvad vil der ske med det?
12 I 613 f.v.t. henvendte Ezekiel sig til landet for at vise hvad der ville ske med Judas afgudsdyrkende indbyggere. (Læs Ezekiel 6:1-7.) De invaderende fjender ville ødelægge og knuse offerhøjene, røgelsesstanderne og de altre der blev brugt til afgudsdyrkelse. Alene tanken om den ødelæggelse krigen, hungersnøden og pesten ville medføre, ville få folk til at råbe „ak“ og understrege dette ved at slå hænderne sammen og trampe med foden. Ligene af de åndeligt utugtige ville dække offerhøjene. Når kristenheden, det modbilledlige Jerusalem, oplever en lignende ødelæggelse, vil den vide at ulykken kommer fra Jehova. — Ezekiel 6:8-14.
13. Hvad var „staven“ i Jehovas hånd, og hvad skete der da den blev taget i anvendelse?
13 ’Enden kom over landets fire hjørner,’ Judas troløse religiøse ordning. En ’krans’ af ulykker ville omgive afgudsdyrkernes hoved når „staven“ i Guds hånd — Nebukadnezar og hans babyloniske horder — vendte sig mod Jehovas folk og hans tempel. De der tilhørte Judas „folkemængde“ af købere og sælgere ville enten blive dræbt eller ført i landflygtighed, og de der undgik døden ville lade hænderne synke af skræk. Når deres falske religiøse ordning blev styrtet i grus, ville de så at sige rage sig skaldede som et tegn på sorg. — Ezekiel 7:1-18.
14. Hvad kunne bestikkelse ikke føre til for Jerusalem, og hvilken betydning har det for kristenheden?
14 Jehova og hans eksekutionsstyrker lader sig ikke bestikke. (Læs Ezekiel 7:19.) Bestikkelse ville ikke kunne redde ’det skjulte sted’, det Allerhelligste, fra at blive vanhelliget når kaldæiske „røvere“ bemægtigede sig de hellige redskaber og efterlod templet i ruiner. Jehova ’bragte de stærkes stolthed til ophør’ da kong Zedekias blev taget til fange og fremtrædende medlemmer af det levitiske præsteskab blev dræbt. (2 Kongebog 25:4-7, 18-21) Nej, ingen syndere i det belejrede Jerusalem kunne undslippe ulykken ved hjælp af bestikkelse, når Gud ’dømte dem’ som nogle der havde brudt hans pagt. Under den forestående vanhelligelse af det kristenheden betragter som helligt, vil den heller ikke være i stand til at købe sig fri for Guds dom. Til den tid vil det være for sent at lytte til Jehovas „vægter“. — Ezekiel 7:20-27.
Vederstyggeligheder der sukkes over
15. Hvad så Ezekiel i Jerusalem, og hvilken virkning bør dette have på os?
15 Da Ezekiel den 5. elul i 612 f.v.t. så synet af Guds herlighed, ’tog noget ligesom en hånd ham ved en tot hår’ og førte ham ved inspirationens ånd til Jerusalem. Himmelvognen havde også flyttet sig hertil. Det som Ezekiel her fik at se bør få os til at vige tilbage ved den blotte tanke om at lytte til frafaldne. (Ordsprogene 11:9) Ved templet tilbad frafaldne israelitter et afgudsbillede (måske en hellig pæl) der æggede Gud til skinsyge. (2 Mosebog 20:2-6) Hvilke afskyelige ting Ezekiel så da han kom ind i den inderste forgård! (Læs Ezekiel 8:10, 11.) Hvor skændigt at 70 af Israels ældste ofrede røgelse til falske guder fremstillet ved usle billeder som var indristet på muren! — Ezekiel 8:1-12.
16. Hvad lader Ezekiels syn os forstå vedrørende virkningerne af frafald?
16 Ezekiels syn viser hvor åndeligt dræbende frafald er. Israelitiske kvinder var blevet besnakket til at sidde og græde over Tammuz, en babylonisk guddom der var frugtbarhedsgudinden Isjtars elsker. Og hvilken vederstyggelighed var det ikke at se 25 israelitiske mænd tilbede solen i templets inderste forgård! (5 Mosebog 4:15-19) Endvidere rakte de et obskønt skud, der måske var en fremstilling af det mandlige kønsorgan, frem mod Guds næse. Det var ikke så mærkeligt at Jehova ikke ville lytte til deres bønner. Det vil også være forgæves at kristenheden søger hans hjælp under ’den store trængsel’! — Ezekiel 8:13-18; Mattæus 24:21.
Mærket til overlevelse
17. Hvilke syv mænd så Ezekiel i synet, og hvad var deres opgave?
17 Det næste Ezekiel får at se er syv mænd. Den ene havde et skrivesæt og var klædt i linned, og de seks andre bar slagvåben. (Læs Ezekiel 9:1-7.) De „seks mænd“ repræsenterede Jehovas himmelske eksekutionsstyrker (skønt han kunne gøre brug af jordiske redskaber). De der blev mærket i panden af ’manden klædt i linned’ ville erfare Guds barmhjertighed fordi de ikke brød sig om de vederstyggeligheder der fandt sted i templet. Det var her de „seks mænd“ begyndte deres eksekution ved at henrette de 70 afgudsdyrkende ældste, kvinderne der græd over Tammuz, og de 25 soltilbedere. Disse og andre der var illoyale over for Gud blev slået ihjel af babylonierne i 607 f.v.t.
18. (a) Hvem er ’manden klædt i linned’ i dag? (b) Hvori består „mærket“, hvem har modtaget det, og hvad vil det medføre at bære det?
18 ’Manden klædt i linned’ symboliserer ’resten’ af de salvede kristne. De går fra hus til hus for at sætte et symbolsk mærke i panden på dem der bliver en del af ’den store skare’ og Kristi „andre får“. „Mærket“ er et vidnesbyrd om at de symbolske får har indviet sig, ladet sig døbe og iført sig en kristuslignende personlighed. De „sukker og stønner over alle de vederstyggeligheder“ der øves i kristenheden, og er gået ud fra Babylon den Store, den falske religions verdensimperium. (Åbenbaringen 18:4, 5) „Mærket“ vil gøre det klart for Guds eksekutionsstyrker at de skal skånes i ’den store trængsel’. De kan bevare deres „mærke“ ved at arbejde sammen med de salvede om at mærke andre. Hvis du har modtaget „mærket“, opfordrer vi dig til nidkært at tage del i dette mærkningsarbejde. — Ezekiel 9:8-11.
En ødelæggelse med ild
19. Hvad udstrør nutidens ’linnedklædte mand’ over kristenheden?
19 Den linnedklædte mand gik nu ind mellem himmelvognens hjul for at hente noget glødende kul. Dette kul blev strøet ud over Jerusalem, hvilket varslede at dens ødelæggelse ville være et udtryk for Guds brændende vrede. (Ezekiel 10:1-8; Klagesangene 2:2-4; 4:11) På Ezekiels tid blev Jehovas vrede udgydt ved hjælp af babylonierne. (2 Krønikebog 36:15-21; Jeremias 25:9-11) Men hvordan forholder det sig i dag? Den linnedklædte mands nutidige modbillede spreder Guds brændende budskab i hele kristenheden som en advarsel om at den inden længe vil blive ramt af Guds vrede sammen med den øvrige del af Babylon den Store. De der nægter at lytte til Jehovas „vægter“ vil naturligvis ikke kunne gøre sig håb om at overleve. — Esajas 61:1, 2; Åbenbaringen 18:8-10, 20.
20. (a) Hvordan bør den harmoni der hersker mellem himmelvognens hjul og keruberne berøre os? (b) Hvad foretog nogle fyrster sig, og hvad sammenlignede de fejlagtigt Jerusalem med?
20 Nu rettes opmærksomheden igen mod himmelvognen, Guds himmelske organisation. Når vi betragter den harmoni der hersker mellem vognens hjul og keruberne, bør det få os til at samarbejde helt og fuldt med Guds jordiske organisation. Vi bør vise den loyalitet ved at værne den mod troløse mænd. (Ezekiel 10:9-22) Der fandtes sådanne mænd på Ezekiels tid, for han så 25 verdslige fyrster der med Ægyptens hjælp pønsede på at gøre oprør mod Guds eksekutionsstyrker. De sammenlignede Jerusalem med en gryde hvor de selv var som kødet der befandt sig i sikkerhed inden for byens mure. Men hvor tog de fejl! Babylonierne udgjorde de ’fremmede’ der med „sværdet“ skulle slå nogle af intrigemagerne ihjel, mens andre ville blive taget til fange når Gud krævede jøderne til regnskab for at de havde brudt hans pagt. (Ezekiel 11:1-13; 2 Mosebog 19:1-8; 24:1-7; Jeremias 52:24-27) Fordi kristenheden hævder at stå i et pagtsforhold til Gud men i stedet sætter sin lid til verdslige forbindelser, vil den gå til grunde når Jehovas eksekutionsstyrker angriber.
21. Hvad skete der efter at Juda havde ligget øde i 70 år, og hvilken udvikling svarende hertil har berørt den salvede rest?
21 Skønt nogle israelitter var blevet ’spredt i landene’, for eksempel i 617 f.v.t., var Gud „en helligdom“ eller et tilflugtssted for de angrende landflygtige. (Ezekiel 11:14-16) Men hvad mere ville der ske? (Læs Ezekiel 11:17-21.) Efter de 70 år hvor Juda skulle ligge øde, blev en rest ført tilbage til „Israels jord“, der nu var blevet renset. På tilsvarende måde blev den salvede rest i 1919 udfriet fra det babyloniske fangenskab, og under Guds ånds ledelse var det åndelige Israels „jord“ blevet renset. Derfor nyder de der er blevet ’mærket’ til overlevelse, i dag Guds gunst sammen med den genrejste rest af åndelige israelitter. Hvis du bliver ved med at lytte til Guds „vægter“, vil du kunne være blandt dem der overlever når Jehova trækker sit sværd.
[Fodnote]
a Ved menighedens studium af denne og de to efterfølgende artikler bør vagttårnsstudielederen, i den udstrækning tiden tillader det, sørge for at de skriftsteder der står i kursiv bliver oplæst. Man kan desuden benytte stoffet i disse artikler når Ezekiels bog gennemgås på den teokratiske skole.
Husker du?
◻ Hvorfor bør man høre efter når Jehovas „vægter“ taler?
◻ Hvad skildrer Guds himmelvogn?
◻ Hvem tjener i dag som Jehovas „vægter“?
◻ Hvilke former for frafald så Ezekiel i Jerusalem, og hvilken virkning bør dette syn have på os?
◻ Hvem er ’manden klædt i linned’ i dag, og hvori består det mærke han sætter i menneskers pande?