SKÆL

Flere hebraiske og græske ord oversættes med „skæl“, et ord der bruges i flere betydninger.

Skæl på dyr. Små, tynde og hårde plader der beklæder en del af kroppen hos mange fisk og krybdyr. Ifølge Moseloven var „alt hvad der har finner og skæl i vandet“ ceremonielt rent og måtte spises. Vanddyr der ikke havde finner og skæl, måtte ikke spises; de var „noget ækelt“. (3Mo 11:9, 10, 12; 5Mo 14:9, 10) Skæl (hebr.: qasqassīmʹ, flertal af qasqæʹsæth) var således et af de let genkendelige tegn på om en bestemt fisk måtte spises eller ej. Der findes fire former for fiskeskæl, men de almindeligste er ctenoid skæl (hvis bagkant har kamlignende fremspring) og cycloid skæl (der har afrundet kant). De sidder taglagt og danner en tynd, let og smidig beklædning.

Det samme hebraiske ord bruges i Ezekiel 29:4, hvor Ægyptens farao symbolsk beskrives som et dyr der synes at være en krokodille. Hele krokodillens krop er dækket af stærke hornplader der sidder fast i dens læderagtige hud. I Job 41:15-17 sigtes der øjensynlig også til krokodillens skæl (AS, NV, MR), men her bruges et hebraisk ord som ofte oversættes med „skjold“. — Se LIVJATAN.

Skælbrynje. En brynje kunne være beklædt med skæl (hebr.: qasqassīmʹ), det vil sige små metalplader der overlappede hinanden og udgjorde en relativt bøjelig panserplade. — 1Sa 17:5; se VÅBEN, RUSTNING (Brynje, skælbrynje).

Skæl fra Paulus’ øjne. Da Paulus blev kureret for den blindhed der var opstået som følge af at Jesus havde vist sig for ham, „faldt der som skæl“ fra hans øjne. (Apg 9:18) Nogle forskere hælder til den opfattelse at der ikke faldt noget bogstaveligt fra Paulus’ øjne, men at dette blot er et billedligt udtryk der betyder at Paulus fik sit syn igen. Mange nutidige oversættelser antyder imidlertid at der virkelig faldt noget fra Paulus’ øjne. — DA92, NV, Rø, AT, RS.