5. Hvad betyder Ezekiels profetiske handling? (Se boksen “De to stave der blev sat sammen”).

⁵ Jehova forklarede nu hvad det betød at de to stave blev sat sammen. (Læs Ezekiel 37:21, 22). Både deporterede jøder fra tostammeriget Juda og deporterede jøder fra tistammeriget Israel (Efraim) ville blive ført tilbage til Israels land, og her ville de blive “én nation”. – Jer. 30:1-3; 31:2-9; 33:7.

 7. Hvordan bekræfter den beretning vi finder i 1. Krønikebog 9:2, 3, udtalelsen “for Gud er alting muligt”?

⁷ Set med menneskers øjne var det totalt umuligt at befri og forene de deporterede.a Men “for Gud er alting muligt”. (Matt. 19:26) Jehova opfyldte det han havde forudsagt. Fangenskabet i Babylon sluttede i 537 f.v.t., og derefter vendte jøder fra begge de to riger tilbage til Jerusalem for at genindføre den sande tilbedelse. Det bekræftes af den inspirerede beretning: “Nogle af Judas, Benjamins, Efraims og Manasses efterkommere bosatte sig i Jerusalem.” (1. Krøn. 9:2, 3; Ezra 6:17) Præcis som Jehova havde forudsagt, blev nogle som hørte til tistammeriget Israel, ført sammen, eller forenet, med nogle som hørte til tostammeriget Juda.

 8. (a) Hvad havde Esajas profeteret om? (b) Hvilke to vigtige ting fremgår af Ezekiel 37:21?

⁸ Omkring 200 år tidligere havde Esajas profeteret om hvad der ville ske med Israel og Juda efter deres fangenskab. Han havde forudsagt at Jehova ville føre “dem der er fordrevet fra Israel” og “Judas spredte folk” tilbage fra “jordens fire hjørner”, også “ud fra Assyrien”. (Esa. 11:12, 13, 16) Og Jehova gjorde virkelig hvad han havde forudsagt – han førte “israelitterne ud fra de nationer” de var blevet ført væk til. (Ezek. 37:21) Læg her mærke til to vigtige ting: På dette tidspunkt omtaler Jehova ikke længere de deporterede som “Juda” og “Efraim”, men som “israelitterne”, altså et samlet folk. Desuden bliver israelitterne omtalt som nogle der ikke bare kom ud fra én nation, Babylon, men ud fra flere nationer, ja, de kom “fra alle retninger”.