11. Hvilke rystende ting så Ezekiel da han kom ind i den indre forgård i nærheden af templets alter?

¹¹ Læs Ezekiel 8:7-12. Ezekiel fik at vide at han skulle bryde igennem en mur, og han kom ind i den indre forgård i nærheden af templets alter. Her så han at der på væggen var udskåret nogle billeder af ‘krybdyr og afskyelige dyr og ækle afguder’.c Disse billeder repræsenterede falske guder. Men nu så Ezekiel noget der var endnu mere rystende: “70 af Israels ældste” stod “i mørket” og brændte røgelse for de falske guder. Under Moseloven repræsenterede den vellugtende røgelse der blev afbrændt, de bønner som Jehova tog imod fra sine trofaste tilbedere. (Sl. 141:2) Men den røgelse som de 70 ældste ofrede til falske guder, var en stank for Jehova. Deres bønner var ikke hellige, men en frastødende lugt for ham. (Ordsp. 15:8) De 70 ældste narrede sig selv til at tro: “Jehova ser os ikke.” Men Jehova så dem, og han viste Ezekiel hvad de gjorde i hans tempel!

12. Hvorfor må vi forblive trofaste selv når vi befinder os “i mørket”, og hvem bør især være gode eksempler?

¹² Hvad kan vi lære af Ezekiels syn af de 70 israelitiske ældste der ofrede røgelse til falske guder? For at vores bønner kan blive hørt af Jehova – og for at vores tilbedelse kan være ren i hans øjne – må vi forblive trofaste selv når vi befinder os “i mørket”. (Ordsp. 15:29) Husk at Jehovas øjne ser alt og altid hviler på os. Hvis Jehova er virkelig for os, vil vi aldrig gøre noget han ikke bryder sig om, heller ikke når vi er alene og andre ikke kan se os. (Hebr. 4:13) Særligt ældste må være gode eksempler med hensyn til at leve som kristne. (1. Pet. 5:2, 3) Alle i menigheden forventer med rette at en ældste som taler og underviser ved møderne, lever efter Bibelens principper selv “i mørket”, det vil sige når andre ikke ser ham. – Sl. 101:2, 3.