Under en stor banket havde Belsazzar den frækhed at lade de guldkar hans bedstefader havde fjernet fra Jehovas tempel hente, så han, hans stormænd, hustruer og konkubiner kunne drikke af dem. „De drak vin, og de priste guder af guld og sølv, kobber, jern, træ og sten.“ — Daniel 5:3, 4.

¹⁷ Daniel sagde videre til Belsazzar: „Den Gud i hvis hånd dit åndedræt er og som alle dine veje tilhører, har du ikke æret.“ Skriften på væggen meddelte den babyloniske hersker at hans kongedømmes dage var til ende, at han var blevet vejet på vægten og fundet for let og at hans rige ville blive givet til mederne og perserne.