MENE

(Meʹne).

Det første ord i et kryptisk budskab der mirakuløst blev skrevet på den kalkede væg i kong Belsazzars festsal i Babylon om natten den 5. oktober 539 f.v.t. (efter den gregorianske kalender), umiddelbart før byen blev indtaget af mederne og perserne. Ifølge Daniel, som ved Jehovas kraft blev i stand til at læse skriften og tyde den, stod der: „MENE, MENE, TEKEL og PARSIN.“ (Da 5:25) Teksten bestod øjensynlig kun af konsonanter og måtte først vokaliseres rigtigt og derpå tydes. Selve ordene betyder ordret: „En mine, en mine, en sekel og halve sekler.“

Jehova kunne bringe dynastiet til ophør. Ordet „MENE“ forekom to gange i teksten, måske fordi budskabet gjaldt begge herskere i det babyloniske rige på det tidspunkt, både Nabonid og Belsazzar.