Han fortalte kongen at det var et budskab fra Jehova, og at det lød: „Gud har talt dit riges dage og gjort ende på det. . . . du er blevet vejet på vægten og fundet for let. . . . dit rige er blevet delt og givet til mederne og perserne.“ — Daniel 5:26-28.

²¹ Samme nat trængte de medo-persiske hære ind i byen gennem porte som man uforsigtigt havde ladet stå åbne. Beretningen slutter i vers 30 med ordene: „Samme nat blev . . . kong Belsazzar dræbt.“

 1. Hvad kan vi lære af den måde hvorpå Jehova i fortiden handlede med visse herskere?

HISTORIEN viser at Jehova kan ændre ’tider og perioder, fjerne konger og indsætte konger’. (Daniel 2:21) I forgangne århundreder, på tidspunkter hvor det tjente hans hensigt, fjernede han Farao, Nebukadnezar, Belsazzar, Herodes Agrippa I og andre. ’Men,’ siger nogle måske, ’det skete alt sammen for så længe siden at det ikke kan have nogen betydning for os.’ Men det angår i allerhøjeste grad os, for vi kan lære noget meget vigtigt af det. Det viser nemlig at Jehova gør ende på verdensherskernes herredømme når hans tid er inde til det. Og når han har fundet det for godt, har han indsat en hersker efter sit eget valg.

 2. Hvad er Jehovas tid nu kommet til?

² Nu er Jehovas tid igen kommet til at ’fjerne konger og indsætte konger’. Men før Gud indsætter sin egen konge, vil han fjerne alle denne verdens herskere, og den tingenes ordning de hersker over. Hvorfor? Fordi de ligesom Belsazzar fra det gamle Babylon ’er blevet vejet på vægten og fundet for lette’. Situationen er i dag nøjagtig som Jehovas tjener Daniel sagde til Belsazzar: „Gud har talt dit riges dage og gjort ende på det.“ (Daniel 5:26, 27) I vor tid vil Jehova derfor „sønderslå konger på sin vredes dag. Han vil holde dom over nationerne“. — Salme 110:5, 6.

’Fundet for lette’

 3, 4. I hvilken henseende er vore dages herskere ’blevet fundet for lette’, navnlig hvad fred angår?

³ Hvordan er jordens herskere blevet ’fundet for lette’ hvad verdenssituationen angår? Jo, de bærer en stor del af skylden for hvad menneskeheden har måttet gennemgå i vor tid — en tid så fuld af nød og elendighed som aldrig før i historien. Bare siden 1914 har omkring 100 millioner mennesker mistet livet i forskellige krige! I dag trues alt liv på jorden af kernevåben. I dette øjeblik er i tusindvis af raketter med atomsprængladninger klar til affyring mod en række tætbefolkede områder.

⁴ Bladet Science har bragt følgende vurdering af en kernekrigs ulykkelige konsekvenser: ’En større gensidig anvendelse af kernevåben vil sandsynligvis føre til udslettelse af størstedelen af plante- og dyrelivet, og menneskeslægtens tilintetgørelse kan ikke udelukkes.’ En europæisk regeringsembedsmand har sagt: „Tabene vil ikke blive opgjort i byer, men i hele kontinenter.“ Præsidenten for et land i Latinamerika har om forsvarsudgifterne sagt: „Menneskeheden befinder sig på et skrøbeligt skib som meget let kan forlise . . . Hvis det går ned, kan det tage alle og enhver med sig.“ Og en japansk avis har skrevet: „Verden synes at have fjernet sig længere fra [freden] end nogen sinde tidligere i historien.“

 5, 6. Hvilke økonomiske tilstande hersker i mange lande?

⁵ Alligevel bliver nationerne ved med at bruge flere og flere penge på våben. Udgifterne er nu steget til omkring 10 billioner kroner om året! En statistik oplyser at der bruges omtrent 50 gange så mange penge på hver soldat som på hvert barn i skolealderen. Tænk også på at ifølge en meddelelse fra De forenede Nationer sulter mindst 450 millioner mennesker, og tallet stiger. En anden rapport oplyser at der i udviklingslandene „årligt dør 30-40 millioner af sult“. Det bemærkes at halvdelen af dem er børn under fem år.

⁶ En regeringsembedsmand fra et stort land i Sydamerika siger: „Fyrre procent af arbejderne lever i yderste fattigdom.“ I et andet sydamerikansk land er 51 procent af arbejdsstyrken i hovedstaden ramt af arbejdsløshed. I en rapport opsummeres situationen med ordene: „Et kontinent på 260 millioner mennesker er sunket ned i sin dybeste depression i et halvt århundrede.“ Bemærk også disse tre overskrifter fra forskellige lande: „Fattigdommen kaldt ’alarmerende’.“ „Fattigdommen breder sig.“ „Fattigdom, en smertelig oplevelse.“ Stammer disse overskrifter fra udviklingslande? Nej, det er udtalelser fra regeringsembedsmænd i Canada, De forenede Stater og Forbundsrepublikken Tyskland. Ja, selv de såkaldt rige lande stikker dybt i problemer.

 7. Hvad har nogle bemærket angående vor tids omsiggribende vold og kriminalitet?

⁷ I mange lande afspejler disse problemer sig i en lavine af kriminalitet, vold og terrorisme. For eksempel oplyser USAs center for sygdomskontrol at der hvert år er 50.000 amerikanere som bliver myrdet eller begår selvmord! En ledende artikel i The New York Times konkluderer at „udviklingen er løbet løbsk“. I en anden ledende artikel hedder det: „Vi lever i en tid med internationalt anarki.“ Selv efter århundreders stræben og erfaring, og trods den teknologiske udvikling, kan verdens ledende mænd altså ikke forsyne menneskene med bare det allernødvendigste.

 8. Hvad viser historien?

⁸ Både tidligere tiders og vor egen tids historie viser tydeligt at mennesket ikke på egen hånd kan løse problemerne. Denne verdens politiske, økonomiske og religiøse ledere vil aldrig kunne give os fred, tryghed, lykke og sundhed — kort sagt, det liv vi ønsker og trænger så hårdt til. Denne verden må derfor forsvinde. Og den vil forsvinde, for det er Jehovas hensigt med den. Det er som Bibelen siger: „Øksen ligger allerede ved roden af træerne; hvert træ som ikke frembringer god frugt vil altså blive hugget om og kastet i ilden.“ — Lukas 3:9.