„Og gedebukken optrådte meget overlegent, men så snart den var blevet mægtig, blev det store horn brudt af, og i stedet for det voksede der fire anselige horn ud mod himmelens fire vinde. . . .

Daniel 8:8,

Som forudsagt i Bibelen kom Alexander kun til at nyde stillingen som verdenshersker en kort tid. Mens han i en alder af blot 32 år havde nået højdepunktet i sin sejrrige karriere, blev der sat en stopper for hans skånselsløse erobringstogter. Under et ophold i Babylon i 323 f.v.t. blev han, skønt syg af malaria, ved med at feste til han var drukken, og pludselig døde. Hans lig blev ført til Ægypten og begravet i Alexandria. „Det store horn“ der symboliserede den første konge var blevet brudt af. Hvordan gik det så Alexanders rige?

Ifølge profetien ville riget blive delt men „ikke tilfalde hans efterkommere“. Alexanders uduelige broder Filip Aridaios herskede en kort tid men blev så myrdet. På samme måde gik det Alexanders legitime søn Alexander (Allou) og hans illegitime søn Herakles (Herkules). Således uddøde Alexanders, den store blodsudgyders, slægt.

Det var også blevet forudsagt at „fire riger [ville] fremstå af hans nation, men ikke med hans kraft“ og at hans rige ville blive „delt efter himmelens fire vinde“, men at ’det ikke ville være som det herredømme han udøvede’. Gik også denne del af profetien i opfyldelse?

Efter nogen tid blev Alexanders vidtstrakte rige delt mellem fire af hans generaler: (1) General Kassander — Makedonien og Grækenland. (2) General Lysimachos — Lilleasien og det europæiske Thrakien. (3) General Seleukos Nikator — Babylonien, Medien, Syrien, Persien og provinserne østpå til Indusfloden. (4) General Ptolemaios Lagos — Ægypten, Libyen, og Palæstina. Som forudsagt blev Alexanders store rige delt, og fire hellenistiske riger opstod.a