„Ud af det ene af dem [de fire horn] kom der endnu et horn, et lille et, og det voksede sig meget stort mod syd og mod solopgangen og mod Prydelsen.

14. Hvad sagde engelen Gabriel at det symbolske lille horn ville gøre, og hvad ville der ske med dette horn?

¹⁴ Før vi kan forstå hvad disse ord betyder, må vi høre hvad Guds engel siger. Efter at have peget frem til de fire riger der ville opstå af Alexanders rige, siger engelen Gabriel: „I deres riges sidste tid, når overtræderne fuldender deres værk, vil der fremstå en konge med bistert ansigt og med forstand på dobbeltbundet tale. Og hans magt skal blive vældig, men ikke ved hans egen magt, og han skal ødelægge på en måde man undres over, og han skal have fremgang og gennemføre det han har i sinde. Og han skal ødelægge mægtige, også de helliges folk.

DET LILLE HORNS MAGT BLIVER VÆLDIG

16. (a) Fra hvilket symbolsk horn skød det lille horn frem? (b) Hvordan blev Rom bibelprofetiens sjette verdensmagt, men hvorfor er det ikke det symbolske lille horn?

¹⁶ Det lille horn skød frem fra et af de fire symbolske horn — ifølge verdenshistorien var det en udløber af det rige der lå længst mod vest. Dette var general Kassanders hellenistiske rige, Makedonien og Grækenland. Senere blev dette rige indlemmet i general Lysimachos’ rige, Thrakien og Lilleasien. I det andet århundrede før vor tidsregnings begyndelse blev disse vestlige hellenistiske områder underlagt Rom. Og omkring år 30 f.v.t. havde Rom gjort sig til herre over alle de hellenistiske riger og blev derved bibelprofetiens sjette verdensmagt. Men Romerriget var ikke det lille horn i Daniels syn, for dette rige eksisterede ikke frem til „endens fastsatte tid“. — Daniel 8:19.

17. (a) Hvilken forbindelse er der mellem England og Romerriget? (b) Hvilken forbindelse er der mellem Det Britiske Imperium og Makedoniens og Grækenlands hellenistiske rige?

¹⁷ Hvem er da ifølge verdenshistorien den aggressive „konge med bistert ansigt“? England var en udløber af Romerriget mod nordvest. Frem til begyndelsen af det femte århundrede var der romerske provinser i det der nu er England. I tidens løb gik Romerriget i forfald, men den græsk-romerske civilisations indflydelse fortsatte med at gøre sig gældende i England og andre dele af Europa som havde været under romersk herredømme. Den mexicanske digter, forfatter og nobelpristager Octavio Paz skriver: „Da Romerriget gik i opløsning, trådte Kirken i stedet.“ Og han siger videre: „Både kirkefædrene og senere lærde indpodede græsk filosofi i den kristne lære.“ Og filosoffen og matematikeren Bertrand Russell siger: „Vestens kultur, der er udsprunget af græske kilder, bygger på en filosofisk og videnskabelig tradition, der begyndte i Milet [en græsk by i Lilleasien] for 2500 år siden.“ Man kan derfor sige at Det Britiske Imperiums kultur har rødder i Makedoniens og Grækenlands hellenistiske rige.

18. Hvem er det lille horn der blev „en konge med bistert ansigt“ i „endens tid“? Forklar nærmere.

¹⁸ I 1763 havde Det Britiske Imperium besejret sine store rivaler, Spanien og Frankrig. Fra da af viste det sig tydeligt at være herre på havet og bibelprofetiens syvende verdensmagt. Selv efter at de 13 amerikanske kolonier havde løsrevet sig fra England i 1776 og havde dannet Amerikas Forenede Stater, voksede Det Britiske Imperium og kom til sidst til at dække en fjerdedel af jordens flade og omfatte en fjerdedel af dens befolkning. Den syvende verdensmagt blev endnu stærkere da Amerikas Forenede Stater sammen med England dannede den anglo-amerikanske dobbeltverdensmagt. Økonomisk og militært var denne verdensmagt virkelig blevet „en konge med bistert ansigt“. Det lille horn der blev en ’bister’ politisk magt i „endens tid“, er altså den anglo-amerikanske verdensmagt.

19. Hvad er „Prydelsen“ der nævnes i synet?

¹⁹ Daniel så at det lille horn „voksede sig meget stort“ „mod Prydelsen“. (Daniel 8:9) Det forjættede land, som Jehova gav sit udvalgte folk, var så smukt at det blev kaldt „en pryd for alle lande“, det vil sige for hele jorden. (Ezekiel 20:6, 15) Sandt nok kom England virkelig i besiddelse af Jerusalem, som blev indtaget den 9. december 1917, og fik i 1920 af Folkeforbundet tilkendt mandatet over Palæstina, en ordning som varede indtil den 14. maj 1948. Men synet er profetisk og indeholder mange symbolske udtryk. „Prydelsen“ der nævnes i synet, er ikke et symbol på Jerusalem, men på Guds hellige folks jordiske tilstand i den tid den syvende verdensmagt eksisterer. Lad os se på hvordan den anglo-amerikanske verdensmagt prøver at true de hellige.