1. Alexander den Store, søn af Filip II af Makedonien og hans hustru Olympias, født i Pella i 356 f.v.t. Han nævnes ikke ved navn i Bibelen, men 200 år før hans fødsel blev der profetisk peget frem til ham som hersker over det femte verdensrige. — Da 8:5-7, 20, 21.

Alexander kom på tronen efter at hans fader var blevet snigmyrdet, og to år senere, da han var først i tyverne, gik han i gang med at erobre verden. (Da 8:5) Denne dristige unge feltherre lod sin forholdsvis lille hær opstille i dyb falanksformation, en taktik hans fader havde indført, og som han selv videreudviklede til den højeste grad af effektivitet og slagkraft.

I stedet for at forfølge perserne efter de to afgørende sejre i Lilleasien (den første ved floden Granikos og den anden på sletten ved Issos, hvor en persisk hær på omkring en halv million mand led et stort nederlag)

Jerusalem, derimod, åbnede sine porte for erobreren, og ifølge Josefus (Jewish Antiquities, XI, 337 [viii, 5]) foreviste man Alexander bogen med Daniels profeti, formentlig kapitel 8, om at en mægtig græsk konge ville besejre og underlægge sig Perserriget.

ALEXANDER DEN STORE OG BIBELENS PROFETIER

Profeti

Opfyldelse

„En gedebuk . . . stødte til vædderen og brød dens to horn af.“ „Vædderen med de to horn som du så, er Mediens og Persiens konger, og den lodne buk er Grækenlands konge.“ (Da 8: 5, 7, 20, 21)

Efter to gange at have besejret de medo-persiske styrker i Lilleasien, fortsatte Alexanders hær først mod syd og derefter mod øst, hvorved han underlagde sig hele det medo-persiske verdensrige