Jehovas ord er levende

Hovedpunkter fra Daniels Bog

„DANIELS BOG er en af de mest fascinerende bøger i Bibelen,“ siger Holman Illustrated Bible Dictionary. „Dens sider er fyldt med eviggyldige sandheder.“ Daniels beretning begynder i 618 f.v.t. da kong Nebukadnezar af Babylon kommer til Jerusalem, belejrer byen og fører „nogle af Israels sønner“ i fangenskab i Babylon. (Daniel 1:1-3) Blandt dem er den unge Daniel, der sandsynligvis kun var teenager. Bogen fuldføres mens Daniel stadig er i Babylon. I en alder af næsten 100 år får han dette løfte fra Gud: „Du skal hvile, men stå op til din lod ved dagenes ende.“ — Daniel 12:13.

Den første del af Daniels Bog er kronologisk og skrevet i tredje person, mens den anden del er i første person. Bogen, som er skrevet af Daniel, indeholder profetier om verdensrigernes storhed og fald, tidspunktet for Messias’ komme og begivenheder der finder sted i vor tid.a Den aldrende profet ser også tilbage på sit lange liv og fortæller om begivenheder som kan hjælpe os til at forblive loyale over for Gud og bevare vores integritet. Budskabet i Daniels Bog er levende og virkende. — Hebræerne 4:12.

HVAD LÆRER VI AF DEN KRONOLOGISKE BERETNING?

(Daniel 1:1 – 6:28)

Det er år 617 f.v.t., og Daniel og hans tre venner, Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego, er ved at blive oplært ved det babyloniske hof. Under deres treårige oplæring forbliver de trofaste over for Gud. Omkring otte år senere får kong Nebukadnezar en gådefuld drøm. Daniel fortæller kongen hvad det var han havde drømt, og tyder drømmen. Kongen erkender at Jehova er „gudernes Gud og kongernes Herre og den der åbenbarer hemmeligheder“. (Daniel 2:47) Men kort efter glemmer Nebukadnezar åbenbart hvad han havde lært ved den lejlighed. Da Daniels tre venner nægter at tilbede en stor billedstøtte, befaler kongen at de skal kastes i en ildovn. Den sande Gud redder dem, og Nebukadnezar tvinges til at erkende: „Der findes ingen anden gud der som han kan udfri.“ — Daniel 3:29.

Nebukadnezar får en anden bemærkelsesværdig drøm. Han ser et umådelig højt træ som bliver fældet og forhindret i at vokse. Daniel gør kongen bekendt med tydningen af drømmen. Drømmen går delvis i opfyldelse da Nebukadnezar bliver vanvittig og siden får sin forstand igen. Mange årtier senere holder kong Belsazzar en stor banket for sine stormænd hvor han på en vanærende måde bruger de hellige kar som var blevet fjernet fra Jehovas tempel. Selv samme nat bliver Belsazzar dræbt, og mederen Darius modtager riget. (Daniel 5:30, 31) I Darius’ dage lægger nogle skinsyge embedsmænd planer om at få profeten Daniel, som nu er over 90 år gammel, ryddet af vejen. Men Jehova redder Daniel „af løvernes vold“. — Daniel 6:27.

Svar på spørgsmål til bibelteksten:

1:11-15 — Var det fordi de fire unge judæere spiste vegetarkost at de så bedre ud end de andre børn? Nej. Ingen speciel kost kan resultere i sådanne forandringer i løbet af blot ti dage. Æren for at de unge hebræere kom til at se bedre ud, tilkommer Jehova, der velsignede dem fordi de stolede på ham. — Ordsprogene 10:22.

2:1 — Hvornår fik Nebukadnezar drømmen om den store billedstøtte? Beretningen siger at det var „i Nebukadnezars andet regeringsår“. Nebukadnezar blev konge i 624 f.v.t., så hans andet regeringsår begyndte i 623 f.v.t. — længe før han invaderede Juda. Men på dette tidlige tidspunkt var Daniel ikke i Babylon så han kunne tyde drømmen. Det „andet regeringsår“, der omtales i Daniel 2:1, skal tydeligvis regnes fra 607 f.v.t., da den babyloniske konge ødelagde Jerusalem og blev verdenshersker.

2:32, 39 — På hvilken måde var riget af sølv ringere end riget symboliseret ved hovedet af guld, og hvordan var riget af kobber ringere end det af sølv? Det medo-persiske verdensrige, symboliseret ved sølvet på billedstøtten, var ringere end Babylon, hovedet af guld, i den forstand at det ikke gjorde sig bemærket ved at omstyrte Juda. Den efterfølgende verdensmagt var Grækenland, der skildredes ved kobberet. Ligesom kobber er ringere end sølv, var Grækenland ringere end Medo-Persien. Selvom det græske verdensrige var større i udstrækning, fik det ikke ligesom Medo-Persien den forret at befri Guds folk fra fangenskab.

4:8, 9 — Blev Daniel selv en mager? Nej. Udtrykket „øverste for magerne“ sigter blot til Daniels stilling som „øverste præfekt over alle Babylons vismænd“. — Daniel 2:48.

4:10, 11, 20-22 — Hvad repræsenterede, eller symboliserede, det umådelig høje træ i Nebukadnezars drøm? Træet repræsenterede i første instans Nebukadnezar som herskeren over et verdensrige. Men eftersom herredømmet nåede „til jordens ende“, må træet være et billede på noget langt mere ophøjet. Daniel 4:17 forbinder drømmen med ’den Højestes’ herredømme over menneskene. Træet symboliserede således også Jehovas universelle suverænitet, især i forhold til jorden. Drømmen har derfor to opfyldelser — en på Nebukadnezars herredømme og en på Jehovas suverænitet.

4:16, 23, 25, 32, 33 — Hvor længe varede de „syv tider“? Alle de ting kong Nebukadnezar kom ud for, kræver at de „syv tider“ varede meget længere end syv bogstavelige dage. I hans tilfælde svarede disse tider til syv år på hver 360 dage, i alt 2520 dage. I den større opfyldelse svarer de „syv tider“ til 2520 år. (Ezekiel 4:6, 7) De begyndte med ødelæggelsen af Jerusalem i 607 f.v.t. og sluttede da Jesus blev indsat på tronen som konge i himmelen i 1914. — Lukas 21:24.

6:6-10 — Eftersom det ikke er nødvendigt at indtage en bestemt stilling når man beder til Jehova, ville det da ikke have været klogere af Daniel at bede i det skjulte i de 30 dage? Det var almindeligt kendt at Daniel plejede at bede tre gange om dagen. Det var det der gav de sammensvorne idéen til forbuddet angående bøn. Enhver forandring i Daniels vaner i forbindelse med bøn ville af andre måske blive opfattet som et kompromis, og det kunne indikere at han ikke ydede Jehova udelt hengivenhed.

Hvad vi kan lære:

1:3-8. Daniels og hans venners beslutning om at forblive loyale over for Jehova viser værdien af den oplæring de må have fået af deres forældre. Når gudfrygtige forældre sætter åndelige interesser først i livet og lærer deres børn at gøre det samme, vil der være større sandsynlighed for at børnene kan modstå de fristelser og det pres de udsættes for i skolen og andre steder.

1:10-12. Daniel forstod hvorfor „overhofmesteren“ frygtede kongen, og han prøvede derfor ikke at presse sin sag igennem over for ham. Senere henvendte Daniel sig imidlertid til ’opsynsmanden’, der måske ville være mere tilbøjelig til at efterkomme hans anmodning. I prøvende situationer må vi på lignende måde handle med indsigt, forståelse og visdom.

2:29, 30. Ligesom Daniel bør vi give Jehova æren for al den kundskab og alle de egenskaber og færdigheder vi har fået som følge af hans åndelige foranstaltninger.

3:16-18. De tre hebræere ville sandsynligvis ikke have stået så fast hvis de tidligere var gået på kompromis med hensyn til deres kost. Vi må også stræbe efter at være „trofaste i alt“. — 1 Timoteus 3:11.

4:24-27. Når vi forkynder budskabet om Riget, herunder Guds ugunstige domme, må vi have en tro og et mod som svarer til hvad Daniel gav udtryk for da han fortalte Nebukadnezar hvad der ville ske ham, og hvad kongen skulle gøre for at hans ’fremgang måske kunne vare ved’.

5:30, 31. Det „fyndige udsagn mod Babylons konge“ gik i opfyldelse. (Esajas 14:3, 4, 12-15) Satan Djævelen, hvis hovmod ligner det der kendetegnede det babyloniske dynasti, vil også få et vanærende endeligt. — Daniel 4:30; 5:2-4, 23.

HVAD ÅBENBARER DANIELS SYNER?

(Daniel 7:1–12:13)

Da Daniel i 553 f.v.t. får sit første drømmesyn, er han i halvfjerdserne. Han ser fire store dyr som skildrer rækken af verdensriger fra hans tid og helt frem til vores. I et syn af noget der foregår i himmelen, ser han „en der var som en menneskesøn“ få overdraget „et varigt herredømme“. (Daniel 7:13, 14) To år senere får Daniel et syn der handler om Medo-Persien, Grækenland og „en konge med bistert ansigt“. — Daniel 8:23.

Året er nu 539 f.v.t. Babylon er faldet, og mederen Darius er blevet hersker over kaldæernes rige. Daniel beder til Jehova angående Israels genoprettelse. Endnu mens Daniel er i færd med at bede, sender Jehova engelen Gabriel for at give Daniel indsigt i og forståelse af Messias’ komme. (Daniel 9:20-25) Tidsmæssigt er vi nu rykket frem til 536/535 f.v.t. En rest er vendt tilbage til Jerusalem, men der er modstand mod tempelbyggeriet. Det bekymrer Daniel. Han lægger problemet frem for Jehova i bøn, og Jehova sender en engel af høj rang til Daniel. Engelen styrker og opmuntrer Daniel, hvorefter den fremsætter en profeti der skitserer en kamp om overherredømmet mellem Nordens konge og Sydens konge. Konflikten mellem de to konger strækker sig fra tiden hvor Alexander den Stores rige bliver delt mellem hans fire generaler, til tiden da den store fyrste, Mikael, ’står frem’. — Daniel 12:1.

Svar på spørgsmål til bibelteksten:

8:9 — Hvad skildrer „Prydelsen“? I dette tilfælde symboliserer „Prydelsen“ de salvede kristnes jordiske tilstand i den tid den anglo-amerikanske verdensmagt eksisterer.

8:25 — Hvem er „fyrsternes Fyrste“? Det hebraiske ord sar, der er oversat med „fyrste“, betyder egentlig blot en „øverste“, en „fører“. Betegnelsen „fyrsternes Fyrste“ gælder udelukkende Jehova Gud, som står over alle fyrster blandt englene, deriblandt „Mikael, en af de øverste fyrster“. — Daniel 10:13.

9:21 — Hvorfor omtaler Daniel engelen Gabriel som „manden“? Det gør han fordi Gabriel kom til ham i menneskeskikkelse, sådan som han også gjorde i et tidligere syn Daniel havde fået. — Daniel 8:15-17.

9:27 — Hvilken pagt ’stod ved magt for de mange’ frem til afslutningen af den 70. åruge, eller år 36 e.v.t? Lovpagten blev ophævet i år 33 da Jesus blev pælfæstet. Men ved at lade Abrahamspagten stå ved magt for det kødelige Israel indtil år 36, fortsatte Jehova med at vise jøderne en særlig gunst fordi de nedstammede fra Abraham. Abrahamspagten står fortsat ved magt for „Guds Israel“. — Galaterne 3:7-9, 14-18, 29; 6:16.

Hvad vi kan lære:

9:1-23; 10:11. Daniel blev kaldt „højt skattet“ fordi han studerede Guds ord indgående, var ydmyg, gudhengiven og vedholdende i bønnen. Disse kvaliteter hjalp ham også til at forblive trofast over for Gud indtil sin død. Lad os være besluttede på at følge Daniels eksempel.

9:17-19. Når vi beder om at Guds nye verden hvor „retfærdighed skal bo“, må komme, bør helligelsen af Jehovas navn og ophøjelsen af hans suverænitet ligge os mere på sinde end dét at vores egne lidelser og problemer snart får ende. — 2 Peter 3:13.

10:9-11, 18, 19. Vi kan efterligne engelen der kom til Daniel, ved at opmuntre og styrke hinanden med trøstende ord og ved at give hinanden en hjælpende hånd.

12:3. I de sidste dage har „de der har indsigt“ — de salvede kristne — ’skinnet som lysspredere’ og ’ført mange til retfærdighed’, deriblandt ’den store skare’ af „andre får“. (Filipperne 2:15; Åbenbaringen 7:9; Johannes 10:16) De salvede vil ’stråle som stjerner’ i fuldeste forstand under Kristi tusindårige styre, når de sammen med Kristus anvender genløsningsbetalingens goder i fuld udstrækning til gavn for de mennesker på jorden der adlyder Gud. De „andre får“ bør loyalt holde sig til de salvede og på enhver måde give dem deres helhjertede støtte.

Jehova ’velsigner dem der frygter ham’

Hvad lærer Daniels Bog os om den Gud vi tilbeder? Tænk på de profetier den indeholder — både dem der allerede er blevet opfyldt, og dem der mangler at blive det. De beskriver meget levende Jehova som den der lader sit ord gå i opfyldelse! — Esajas 55:11.

Hvad viser de historisk fortællende afsnit af Daniels Bog os om vores Gud? Den sande Gud gav de fire unge hebræere — som nægtede at lade sig integrere i miljøet ved det babyloniske hof — ’lærdom, indsigt og visdom’. (Daniel 1:17) Han sendte sin engel og reddede Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego ud af ildovnen. Daniel blev udfriet fra løvekulen. Jehova hjælper og beskytter dem der stoler på ham, og ’velsigner dem der frygter ham’. — Salme 115:9, 13.

[Fodnote]

[Illustration på side 18]

Hvorfor var Daniel „højt skattet“?